I virkeligheden

burde jeg skamme mig, for jeg har da helt glemt at fortælle at jeg rent faktisk har fået blomster. Jeg er et skarn!Altså sådan nogle rigtige nogle, der er afskåret og bundet sammen i en smuk buket. Den fik jeg af Jan i går. Han syntes bare lige, og det var jeg da glad for, at han lige syntes. Buketten står nu på vores køkkenbord, hvor vi aller-oftest sidder, og da jeg havde skrevet indlægget om min altan, kom jeg også i tanke om, at jeg rent faktisk havde samme følese sidste år, hvor jeg også længtes efter sommer, sol og planter, der gror.Sidste år foldede jeg en masse the-poser og hængte op i min 18 år gamle gren, som er fundet på en dejlig sejltur ind til 2. fjord/Kangerluaarsuk ungalleq med Jan og Simon.Den skifter pynt med årstiderne. Jeg har et eller andet med uro-er, og pynten skal helst være i temaer og af sammen slags, hvis du forstår? Hele familien sad samlet om køkkenbordet i går aftes, hvor vi foldede nogle nye the-poser, nogle til Lena og hendes nye krans a’la min, og nogle til vores egen samling. Der er stadig så mange the-poser, at vi kan holde os beskæftiget mange, mange aftener endnu, hvis trangen skulle komme over os. For pigerne vedkommende bliver det ikke aktuelt sådan lige. Ulempen ved påsken, hvis man da kan snakke om ulemper i den forbindelse, er at den varer så kort tid. Jeg havde lige akkurat fået påskepynten op, og så skulle det ned igen. Min krans med lyskæden over sofabordet fungerer på samme måde som min gren; den skifter også pynt flere gange om året. Der hang i påsken nogle hjemmefarvede æg, som også har været oppe og hænge mange, mange påsker. Det er hyggeligt med skiftende pynt og det er især hyggeligt, når det er gammelt og gerne hjemmegjort. Jeg har besluttet mig for, at lave en ny krans engang før jul, for min krans viltre grene er knækket af, og ser faktisk lidt for “ordentlig” ud. Det er jo heldigvis nemt gjort, og stort set gratis. Nu skal jeg ikke klage mere over sneen, der pludselig ikke er så sjov at boltre sig i mere, for den er våd og tung, og slædesæsonen står virkelig på hæld, ligesom snescooteren snart har kørt sin sidste tur for denne gang. Snart! En eller to ture mere, please?! Men det er det samme år efter år: skiftet mellem vinter og sommer, hvor slædesæsonen slutter og sejlsæsonen ikke er begyndt endnu. Det er et vadested..som for mig føles som et vadested i mudder og kviksand. Jeg MÅ IKKE klage, for det er så dramatisk og fascinerende med de voldsomme årstidsskift heroppe. Der er så stor forskel på årstiderne, at det virkeligt er til at føle på. Når det er overstået og vi tager hul på sommeren, ser jeg jo faktisk tilbage på foråret med glæde. Jan var ude og køre slæde igen i dag. Han skulle hente eleverne, som han kørte ud i går. De skulle overnatte, og havde haft en god tur. Mens Jan var væk, fik jeg ryddet lidt op på “mit” værelse. Der rodede og der var stort set ufremkommeligt. Jeg fik vendt nogle kurve, og set nogle skuffer, som  jeg ikke har set i ualmindeligt lang tid, og minsandten om min meget gamle ruskindskasket ikke dukkede frem. Hyggeligt gensyn, og den blev straks smækket på hovedet. Der sidder den nu og minder mig om dengang jeg var meget, meget yngre og mens pigerne var til træning, sad jeg og legede med mit kamera. Det kan så mange ting, at jeg nok aldrig kommer igennem alle funktionerne, men jeg ved, at den kan tage nogle gode portræt-billeder, hvis lyset er og omgivelserne er til det. Sådan noget med variende dybdeskarphed, og slørede baggrunde og hvad ved jeg. Jeg er desværre ikke så god til at lære ved at læse manualer, så jeg skal prøve og lære gennem fingrene og Jan stillede frivilligt op som model. Tak Jan, for uden motiver, ingen øvelser. Som om, der ikke er motiver nok :-) Pigerne var til træning i minihallen og istapperne drypper ikke kun fra tagene. P.s Jeg har ikke noget strikketøj. Det føles lidt mærkeligt. Lotte W. sendte mig en opskrift på et superflot sjal. Tusind tak skal du have, Lotte. Den skal jeg have strikket på et senere tidspunkt, for jeg tror at mit garn bliver for tyndt. Jeg har til gengæld købt denne opskrift hos Arnica og glæder mig til at modtage den i min postboks. Det er garnet, som jeg fik af min søster til min fødselsdag, som skal omdannes til noget helt specielt og unikt, kun til mig! Jeg håber, at jeg kan finde ud af det? p.p.s Undskyld Lena, med alle de links.. jeg ved, du hader dem.