Jeg skal da også lige prøve det roste LIVE WRITER! Hvis sandheden skal frem, ved jeg ikke lige, hvorfor det skulle være bedre..Kan du svare på det?
tirsdag den 31. marts 2009
Gæst-fri
Lige pludseligt, eller sådan føltes det i hvert fald, blev huset tømt for gæster i går. Det første hold rejste om formiddagen, og den sidste sent på eftermiddagen. 
(Nu gør blogger dét der igen med at stille mine billeder på højkant..det er godt nok møg-ireterende! Og det er kun det ene billede! Så må det jo så være sådan!)
Vi var godt nok overladt til os selv til aftensmaden, der bestod af rester, og så måtte vi stå for underholdningen selv. Jan greb straks sine langrendsski, og ville benytte sig af de gode løjper, der stadig er omkring os pga ACR, og jeg brugte lejligheden til at besøge mine forældre og min søster, sammen med pigerne. De skulle jo også se mit nye hår! 
Det er ikke så lang tid siden jeg var til frisør, og dengang var så fint, så fint, men tvinge et hår, der kruser mere og mere for hver uge, der går, og som ikke kan tæmmes eller lægges fladt, dét er en umulig opgave, selv for byens stædigste frisør. Derfor kunne jeg ligeså godt vælge at følge håret, og nu er jeg tilbage til den frisure, som jeg havde, da jeg startede i gymnasiet for et par årtier siden, hvor hver bølge og hver krusing fik lov at leve sit eget liv, ligesom de hårstrå, der valgte at tage en udstrakt dag også var velkomne. Måske jeg engang med tiden vil forsøge mig med laaaangt glat hår igen? Engang, når jeg har glemt, hvor umuligt det er at få det til at ligge udstrakt og fladt, og at det stort set er umuligt at få skinnende og blankt, for det vil kruse, bølge og sno sig eller ligge fuldstændigt udstrakt som det selv lyster. 
De kommende par dage skal bruges flittigt til at få tøj og gaver på plads til brylluppet på lørdag. Inde i mit hoved stresser og jager jeg af sted for at nå det, men har svært ved at bringe det ud i virkeligeden. Jeg må hellere komme i gang. 
(Jeg fik strikket et par søde håndledsvarmere i Grossa merino big i flot lavendelfarve 2 vrang-2dr ret og med en fin lille musetak på, men vores logerende mente at de bestemt var strikket til hende, og jeg har svært ved at stå for frække, søde og ikke mindst indsmigrende smil, så jeg må i gang igen) 
(Nu gør blogger dét der igen med at stille mine billeder på højkant..det er godt nok møg-ireterende! Og det er kun det ene billede! Så må det jo så være sådan!)Vi var godt nok overladt til os selv til aftensmaden, der bestod af rester, og så måtte vi stå for underholdningen selv. Jan greb straks sine langrendsski, og ville benytte sig af de gode løjper, der stadig er omkring os pga ACR, og jeg brugte lejligheden til at besøge mine forældre og min søster, sammen med pigerne. De skulle jo også se mit nye hår! Det er ikke så lang tid siden jeg var til frisør, og dengang var så fint, så fint, men tvinge et hår, der kruser mere og mere for hver uge, der går, og som ikke kan tæmmes eller lægges fladt, dét er en umulig opgave, selv for byens stædigste frisør. Derfor kunne jeg ligeså godt vælge at følge håret, og nu er jeg tilbage til den frisure, som jeg havde, da jeg startede i gymnasiet for et par årtier siden, hvor hver bølge og hver krusing fik lov at leve sit eget liv, ligesom de hårstrå, der valgte at tage en udstrakt dag også var velkomne. Måske jeg engang med tiden vil forsøge mig med laaaangt glat hår igen? Engang, når jeg har glemt, hvor umuligt det er at få det til at ligge udstrakt og fladt, og at det stort set er umuligt at få skinnende og blankt, for det vil kruse, bølge og sno sig eller ligge fuldstændigt udstrakt som det selv lyster. De kommende par dage skal bruges flittigt til at få tøj og gaver på plads til brylluppet på lørdag. Inde i mit hoved stresser og jager jeg af sted for at nå det, men har svært ved at bringe det ud i virkeligeden. Jeg må hellere komme i gang. (Jeg fik strikket et par søde håndledsvarmere i Grossa merino big i flot lavendelfarve 2 vrang-2dr ret og med en fin lille musetak på, men vores logerende mente at de bestemt var strikket til hende, og jeg har svært ved at stå for frække, søde og ikke mindst indsmigrende smil, så jeg må i gang igen) søndag den 29. marts 2009
Sejr og triumf!
Hun vandt! 
Og hvor er det bare godt! Det har været en stor oplevelse at følge hende i dag,
hvor vi kørte ud på snescooter og heppede. 
Alt i alt en dejlig dag med masser af sol, kold, klar, ren luft og en sejr til vores logerende. Jeg har taget et hav af billeder, og nogle af dem kan I se dem i større format og som slideshow her 
Og hvor er det bare godt! Det har været en stor oplevelse at følge hende i dag, hvor vi kørte ud på snescooter og heppede. Alt i alt en dejlig dag med masser af sol, kold, klar, ren luft og en sejr til vores logerende. Jeg har taget et hav af billeder, og nogle af dem kan I se dem i større format og som slideshow her lørdag den 28. marts 2009
ACR skudt igang
Dagen startede tidligt, taget i betragtning at det er lørdag. I morges skulle Niviaq sendes afsted og vi spiste naturligvis morgenmad sammen med hende og holdt hende stille med selskab, og hedigvis bød dagen os velkommen 
med høj, høj sol og ægte grønlandsk tør, forårs-smagende kulde. Arctic Circle Race blev skudt i gang af borgmesteren kl 09.00. 
Desværre har ACR's hjemmeside været nede hele dagen, og vi har ikke kunnet følge med over nettet, og meningen var ellers at vi ville køre ud på snescooter og tjekke det hele selv, men tiden skred fra os, så det var rart at Sermitsiaq og radioavisen kunne fortælle os, at vores logerende var kommet først i mål. Jeg krydser fingre og beder for, at hun holder fast i sin 1.plads og det må I da sådan set gerne hjælpe mig med at bede for! Al den sne, der faldt i går og i forgårs, faldt tilsyneladende altsammen i vores indkørsel, og heldigvis kom der en gummiged forbi 
og ryddede vores indkørsel så vi igen kan få bilen sat ordentligt.
Der kom lidt billeder ud af formiddagen og dem kan I se her, ligesom I også kan se Sermitsiaqs billeder her.
med høj, høj sol og ægte grønlandsk tør, forårs-smagende kulde. Arctic Circle Race blev skudt i gang af borgmesteren kl 09.00. Desværre har ACR's hjemmeside været nede hele dagen, og vi har ikke kunnet følge med over nettet, og meningen var ellers at vi ville køre ud på snescooter og tjekke det hele selv, men tiden skred fra os, så det var rart at Sermitsiaq og radioavisen kunne fortælle os, at vores logerende var kommet først i mål. Jeg krydser fingre og beder for, at hun holder fast i sin 1.plads og det må I da sådan set gerne hjælpe mig med at bede for! Al den sne, der faldt i går og i forgårs, faldt tilsyneladende altsammen i vores indkørsel, og heldigvis kom der en gummiged forbi og ryddede vores indkørsel så vi igen kan få bilen sat ordentligt. Der kom lidt billeder ud af formiddagen og dem kan I se her, ligesom I også kan se Sermitsiaqs billeder her.fredag den 27. marts 2009
Aflysning
Vinden tiltog i styrke, og løbet i dag blev aflyst. Det kunne nu også være ligegodt det samme, for sigtbarheden var nogengange under 10 mtr. 
og samtidig med, at det styrtede ned med sne, blev det som allerede lå, hvirvlet op og flyttet rundt på, meget hurtigt. De siger, at nogen af vindstødene var oppe på 30 m/s. 
Så var det måske ikke så underligt, at vores hus knirkede og knagede, hvinede og klagede under rusketuren. Heldigvis varede det kun et øjeblik, så lagde vinden sig igen. Arrangørerne regner med at få løbet gennemført i morgen og i overmorgen, og selvom ruten ikke kommer op på de lovede 160 km. skal løberne så løbe noget længere de kommende to dage. Da vinden havde lagt sig, kunne vi ved selvsyn konstatere at hovedparten af det sne, som var blevet hvirvlet rundt, havde lagt sig i vores indkørsel og resten havde lagt sig foran vores hoveddør. Jeg havde det godt på fornemmelsen, men kunne i eftermiddags konstatere rigtigheden i mine teorier. Der lå så meget sne, at jeg snildt og helt uden besvær kunne være sunket ned til halsen, hvis det ikke var fordi jeg fægtede med både arme og ben for at holde mig "flydende". Der er et par timers intensiv skovling, hvis vi vil af med det igen! Hundene, som ligger i deres kæder rundt om, ruller sig sammen, og bliver pænt liggende, til det igen er værd at rejse sig op 
og nogengange er de altså næsten helt væk. Det er vist godt at de selv ved, hvor de er, for det kan være svært for os tobenede at få øje på dem, hvis de da ikke lige giver sig til kende! 
Eftermiddagen bød på kaffe hos mine forældre, og min mor er ikke uden grund stolt af sine "fire verdenshjørner", 
der igen blomstrer som blev de betalt for det! 
og samtidig med, at det styrtede ned med sne, blev det som allerede lå, hvirvlet op og flyttet rundt på, meget hurtigt. De siger, at nogen af vindstødene var oppe på 30 m/s. Så var det måske ikke så underligt, at vores hus knirkede og knagede, hvinede og klagede under rusketuren. Heldigvis varede det kun et øjeblik, så lagde vinden sig igen. Arrangørerne regner med at få løbet gennemført i morgen og i overmorgen, og selvom ruten ikke kommer op på de lovede 160 km. skal løberne så løbe noget længere de kommende to dage. Da vinden havde lagt sig, kunne vi ved selvsyn konstatere at hovedparten af det sne, som var blevet hvirvlet rundt, havde lagt sig i vores indkørsel og resten havde lagt sig foran vores hoveddør. Jeg havde det godt på fornemmelsen, men kunne i eftermiddags konstatere rigtigheden i mine teorier. Der lå så meget sne, at jeg snildt og helt uden besvær kunne være sunket ned til halsen, hvis det ikke var fordi jeg fægtede med både arme og ben for at holde mig "flydende". Der er et par timers intensiv skovling, hvis vi vil af med det igen! Hundene, som ligger i deres kæder rundt om, ruller sig sammen, og bliver pænt liggende, til det igen er værd at rejse sig op og nogengange er de altså næsten helt væk. Det er vist godt at de selv ved, hvor de er, for det kan være svært for os tobenede at få øje på dem, hvis de da ikke lige giver sig til kende! Eftermiddagen bød på kaffe hos mine forældre, og min mor er ikke uden grund stolt af sine "fire verdenshjørner", der igen blomstrer som blev de betalt for det! Det må man da kunne kalde et kulturchok... fra rygende snestorm, hvor slædehundene kun lige akkurat kan anes, til store, frodige og farvestrålende Amaryllis. De er oldgamle, har stået i det samme potter så længe jeg kan huske og leverer trofast varen år efter år. Hmm.. mine paradistræer og to orkideer står hos mig og ligner noget fra et forsømt, måske endda forladt børneværelse. Strikketøjet/vesten er trævlet op. Der var ikke garn nok, og jeg blev mere og mere pas på det, som det skred frem. Både farver, slutresultatet og glatstrikningen. Nu har jeg produceret et par ganske ordinære håndledsvarmere i støvet lilla i ligeså ordinær rib (to vrang, to dr. ret), der matcher mit lavendelfarvede tørklæde. Dét kan man da altid bruge. Det tid jeg ikke får brugt på at strikke, får jeg til gengæld brugt på at kikke på, hvad andre har kreeret og viser frem på Ravelry. Fy, Ravelry, som du dog stjæler min tid. Skam dig!
torsdag den 26. marts 2009
Som stille sne
Der er tilbud på appelsiner i Brugsen for øjeblikket. En pæn lille kasse med 5 kg søde, saftige appelsiner til den sølle sum af 49.95. Jeg burde have forudset, hvad der ville ske, når tre tøser fik øje på kassen med de runde appelsiner,
sjovt så det ud og dem som blev lidt stødt har vi moset til appelsindessert med makronrasp her til aften. Vores gæst 
mangler ikke humor eller ungdommens kådhed! Jeg krydser fingre for hende de næste par dage og det må I sådan set gerne hjælpe mig med :O)I dag tog snevejret til og sigtbarheden er mere end ringe, men vi mødte vores andre "gæster", (der er flyttet for sig selv de sidste par dage,) , som var ude i snevejret. Det er nok ikke hver dag, de kan gå en tur i så massivt snevejr i Fjelsø, 
og især deres to piger, så ud til at nyde nedbøren. De skulle ihvertfald, syntes jeg, se de hundehvalpe,
der hver morgen hilser børn og voksne velkommen på skolen. 
De er simpelthen levenliggørelsen (kan man sige det?) af bløde, vattede og søde krammebamser-isbjørne. De bliver fodret med madpakkerester og bliver i den grad nusset, krammet og snakket med. 
(Hvorfor skal blogger absolut vende billedet på højkant? I slipper ikke for billedet af den grund!)
Det sner stadig og byen virker meget, meget mørk under de tunge sneskyer. Kan du fornemme sneen, der bare vælter ned? Den dæmper alle lyde, og det ene store, tunge snefnug efter det andet lægger sig stille og lydlyst til rette i verden udenfor, der bliver mere og mere hvid.
Jeg tænker på ACR-deltagerne og alle de mange frivillige.
sjovt så det ud og dem som blev lidt stødt har vi moset til appelsindessert med makronrasp her til aften. Vores gæst mangler ikke humor eller ungdommens kådhed! Jeg krydser fingre for hende de næste par dage og det må I sådan set gerne hjælpe mig med :O)I dag tog snevejret til og sigtbarheden er mere end ringe, men vi mødte vores andre "gæster", (der er flyttet for sig selv de sidste par dage,) , som var ude i snevejret. Det er nok ikke hver dag, de kan gå en tur i så massivt snevejr i Fjelsø, og især deres to piger, så ud til at nyde nedbøren. De skulle ihvertfald, syntes jeg, se de hundehvalpe, der hver morgen hilser børn og voksne velkommen på skolen. De er simpelthen levenliggørelsen (kan man sige det?) af bløde, vattede og søde krammebamser-isbjørne. De bliver fodret med madpakkerester og bliver i den grad nusset, krammet og snakket med. (Hvorfor skal blogger absolut vende billedet på højkant? I slipper ikke for billedet af den grund!)Det sner stadig og byen virker meget, meget mørk under de tunge sneskyer. Kan du fornemme sneen, der bare vælter ned? Den dæmper alle lyde, og det ene store, tunge snefnug efter det andet lægger sig stille og lydlyst til rette i verden udenfor, der bliver mere og mere hvid.Jeg tænker på ACR-deltagerne og alle de mange frivillige.
Af Helge Rohde 1896:
"Der er ingenting i verden så stille som sne, når den sagte gennem luften daler, dæmper dine skridt, tysser, tysser blidt på de stemmer, som for højlydt taler. Der er ingenting i verden af en renhed som sne,svanedun fra himlens hvide vinger.På din hånd et fnuger som tåredug. Hvide tanker tyst i dans sig svinger. Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne. Tys, du lytter, til det tavse klinger. O, så fin en klang, sølverklokkesang inderst inde i dit hjerte ringer."
Hentet fra "http://da.wikisource.org/wiki/Der_er_ingenting_i_verden_s%C3%A5_stille_som_sne"
onsdag den 25. marts 2009
Onsdag i marts
Der har været godt vejr så længe, at det næsten er en befrielse at vejret i morges 
så lidt snusket ud, 
og så alligevel..for i overmorgen går starten til årets store langrendsløb ACR, og der burde det være godt vejr. 
De varsler dog hverken med høj sol eller vindstilhed, og det er jo ærgerligt... eller er det? For løbet bliver jo udråbt til at være verdens hårdeste langrendsløb, så for dem der kommer langvejs fra skal der gerne være noget for de mange penge de har betalt for oplevelsen.. eller?? Hvad ved jeg?! De mange frivillige er godt i gang med at forberede og gøre klar...
Sidste gang jeg stod på ski, og det er mange, mange år siden, jeg sidst havde et par langrendsski på, havde jeg fået dem smurt forkert. Jeg slæbte skiene knap 20 mtr. hen ad en løjpe før jeg meget hidsig tog både ski og skistøvler af, og gik i bare strømpesokker hjem. Dén oplevelse er ikke forsøgt gentaget, selvom jeg faktisk kom til at holde lidt af komme ud i fjeldet med et par brædder under fødderne. Når jeg stod alene derude uden tilskuere, mutters alene kunne jeg endda bilde mig selv ind (og sikkert kun mig selv) at jeg var hammergod til det der langrend, havde et uopdaget naturtalent og bare skulle øve mig et par weekender mere før jeg kunne høste medaljer.. altså lige indtil det igen gik ned ad løjpe og jeg lå og med sne op og ned ad ryggen og så tåbelig ud. (Nedenfor: SSP/langrendsklubbens klubhus lavet af ler fra Kangerlussuaq)
På skolen har eleverne fået lov til at klippe lidt påskepynt, når de var færdige med dagens opgaver og jeg har også selv fået klippet påskeblomster ud, som er hængt op i grenene fra vores gåtur. De lyser op og ser hyggelige ud i klassen. 
Jeg har dog næsten ikke kunne få øjnene fra mine nye "hjemmesko", 
som er blevet luftet på arbejdet i dag. De er sjove, frække, farverige, fuldstændigt flade men med plads til alle tæerne og lidt lille-pige er der stadig i mig, lidt glimmer og WaltDisney prinsesse, skal der altså nogen gange til. Behøver jeg at fortælle, at Sara har fået et par magen til?
så lidt snusket ud, og så alligevel..for i overmorgen går starten til årets store langrendsløb ACR, og der burde det være godt vejr. De varsler dog hverken med høj sol eller vindstilhed, og det er jo ærgerligt... eller er det? For løbet bliver jo udråbt til at være verdens hårdeste langrendsløb, så for dem der kommer langvejs fra skal der gerne være noget for de mange penge de har betalt for oplevelsen.. eller?? Hvad ved jeg?! De mange frivillige er godt i gang med at forberede og gøre klar...Sidste gang jeg stod på ski, og det er mange, mange år siden, jeg sidst havde et par langrendsski på, havde jeg fået dem smurt forkert. Jeg slæbte skiene knap 20 mtr. hen ad en løjpe før jeg meget hidsig tog både ski og skistøvler af, og gik i bare strømpesokker hjem. Dén oplevelse er ikke forsøgt gentaget, selvom jeg faktisk kom til at holde lidt af komme ud i fjeldet med et par brædder under fødderne. Når jeg stod alene derude uden tilskuere, mutters alene kunne jeg endda bilde mig selv ind (og sikkert kun mig selv) at jeg var hammergod til det der langrend, havde et uopdaget naturtalent og bare skulle øve mig et par weekender mere før jeg kunne høste medaljer.. altså lige indtil det igen gik ned ad løjpe og jeg lå og med sne op og ned ad ryggen og så tåbelig ud. (Nedenfor: SSP/langrendsklubbens klubhus lavet af ler fra Kangerlussuaq)På skolen har eleverne fået lov til at klippe lidt påskepynt, når de var færdige med dagens opgaver og jeg har også selv fået klippet påskeblomster ud, som er hængt op i grenene fra vores gåtur. De lyser op og ser hyggelige ud i klassen. Jeg har dog næsten ikke kunne få øjnene fra mine nye "hjemmesko", som er blevet luftet på arbejdet i dag. De er sjove, frække, farverige, fuldstændigt flade men med plads til alle tæerne og lidt lille-pige er der stadig i mig, lidt glimmer og WaltDisney prinsesse, skal der altså nogen gange til. Behøver jeg at fortælle, at Sara har fået et par magen til? mandag den 23. marts 2009
Lykønskninger og klokkeblomst i marts
I dag har min yngste søster Dudi, fødselsdag. Det er ikke helt det samme at ønske tillykke over skype-chatten, og jeg ville til enhver tid have foretrukket at kunne give hende et ordentligt kram og fejret hende med kaffe og kage. Kaffen og kagen indtog jeg sammen med Lena (min anden lillesøster/storesøster til min lillesøster) 
på Kafé Ukiivik, naturligvis med søster-kaffe og after-eight-lagkage.
Nu varer det ikke så længe inden Dudi kommer hjem til bryllup. Det bliver godt, for jeg har det allerbedst når begge mine søstre er inden for rækkevidde. Kan du forresten huske at jeg skrev, at jeg havde taget nogle billeder af nogle søde børn, der blev indskrevet til skolen? Jeg må jo ikke offentliggøre billeder med personer på uden deres tilladelse, så jeg valgte at finde forældrene til børnene og give dem billederne af deres børn. (via en usb eller cd) og i dag blev jeg ringet op af en far, der bare lige ville fortælle mig, at han havde indsendt mine billeder af hans søn til KNR.gl.. så kan jeg linke til ihvertfald 3 af billederne: det første, det andet og det tredie, for det må jeg nemlig gerne og endda med tilladelse. Nu kan jeg vise dig, ihvertfald 3. Jeg lovede dig også at du måtte se mit første hækletøj. Opskriften er fra Liselotte, og den er nem at følge, selv for sådan een, som mig, der aldrig har hæklet andet end en vaskeklud. En af mine hækle-kyndige kollegaer kunne dog fortælle mig, at mine fastmasker ikke er de rigtige af slagsen, men hvad gør det? Så ved jeg det til næste gang, for jeg trævler bare ikke op! Så vil jeg hellere hækle en ny i en lige så frisk og fræk farve, som den orange her,
som slet ikke kommer til sin (farve-) ret på billedet. Den er ren solskin for øjnene! Den næste skal have den rigtige klokkeblomst-farve: Lilla! Lige nu kører det på slow med en vest-lige-ud-af-hovedet, som overhovedet ikke haster, for vi har gæster fra Danmark, der godt nok flyttede for sig selv i dag, og i dag kom endnu en gæst, der skal deltage i ACR, så du kan nok forestille dig, at vi kan få tiden til at gå. (Solen kastede lige sine sidste stråler på vinduerne på huset
overfor på den anden side af gaden. Mågerne varmer deres fødder på de varme skor-sten, og får sig lidt røg. 
Det kan vi jo alle trænge til! Nu er dagen omme endnu en gang, og sofaen venter trofast, ligesom strikketøjet)
på Kafé Ukiivik, naturligvis med søster-kaffe og after-eight-lagkage. Nu varer det ikke så længe inden Dudi kommer hjem til bryllup. Det bliver godt, for jeg har det allerbedst når begge mine søstre er inden for rækkevidde. Kan du forresten huske at jeg skrev, at jeg havde taget nogle billeder af nogle søde børn, der blev indskrevet til skolen? Jeg må jo ikke offentliggøre billeder med personer på uden deres tilladelse, så jeg valgte at finde forældrene til børnene og give dem billederne af deres børn. (via en usb eller cd) og i dag blev jeg ringet op af en far, der bare lige ville fortælle mig, at han havde indsendt mine billeder af hans søn til KNR.gl.. så kan jeg linke til ihvertfald 3 af billederne: det første, det andet og det tredie, for det må jeg nemlig gerne og endda med tilladelse. Nu kan jeg vise dig, ihvertfald 3. Jeg lovede dig også at du måtte se mit første hækletøj. Opskriften er fra Liselotte, og den er nem at følge, selv for sådan een, som mig, der aldrig har hæklet andet end en vaskeklud. En af mine hækle-kyndige kollegaer kunne dog fortælle mig, at mine fastmasker ikke er de rigtige af slagsen, men hvad gør det? Så ved jeg det til næste gang, for jeg trævler bare ikke op! Så vil jeg hellere hækle en ny i en lige så frisk og fræk farve, som den orange her,
som slet ikke kommer til sin (farve-) ret på billedet. Den er ren solskin for øjnene! Den næste skal have den rigtige klokkeblomst-farve: Lilla! Lige nu kører det på slow med en vest-lige-ud-af-hovedet, som overhovedet ikke haster, for vi har gæster fra Danmark, der godt nok flyttede for sig selv i dag, og i dag kom endnu en gæst, der skal deltage i ACR, så du kan nok forestille dig, at vi kan få tiden til at gå. (Solen kastede lige sine sidste stråler på vinduerne på huset overfor på den anden side af gaden. Mågerne varmer deres fødder på de varme skor-sten, og får sig lidt røg. Det kan vi jo alle trænge til! Nu er dagen omme endnu en gang, og sofaen venter trofast, ligesom strikketøjet)