Onsdag i marts

Der har været godt vejr så længe, at det næsten er en befrielse at vejret i morges så lidt snusket ud, og så alligevel..for i overmorgen går starten til årets store langrendsløb ACR, og der burde det være godt vejr. De varsler dog hverken med høj sol eller vindstilhed, og det er jo ærgerligt... eller er det? For løbet bliver jo udråbt til at være verdens hårdeste langrendsløb, så for dem der kommer langvejs fra skal der gerne være noget for de mange penge de har betalt for oplevelsen.. eller?? Hvad ved jeg?! De mange frivillige er godt i gang med at forberede og gøre klar...Sidste gang jeg stod på ski, og det er mange, mange år siden, jeg sidst havde et par langrendsski på, havde jeg fået dem smurt forkert. Jeg slæbte skiene knap 20 mtr. hen ad en løjpe før jeg meget hidsig tog både ski og skistøvler af, og gik i bare strømpesokker hjem. Dén oplevelse er ikke forsøgt gentaget, selvom jeg faktisk kom til at holde lidt af komme ud i fjeldet med et par brædder under fødderne. Når jeg stod alene derude uden tilskuere, mutters alene kunne jeg endda bilde mig selv ind (og sikkert kun mig selv) at jeg var hammergod til det der langrend, havde et uopdaget naturtalent og bare skulle øve mig et par weekender mere før jeg kunne høste medaljer.. altså lige indtil det igen gik ned ad løjpe og jeg lå og med sne op og ned ad ryggen og så tåbelig ud. (Nedenfor: SSP/langrendsklubbens klubhus lavet af ler fra Kangerlussuaq)På skolen har eleverne fået lov til at klippe lidt påskepynt, når de var færdige med dagens opgaver og jeg har også selv fået klippet påskeblomster ud, som er hængt op i grenene fra vores gåtur. De lyser op og ser hyggelige ud i klassen. Jeg har dog næsten ikke kunne få øjnene fra mine nye "hjemmesko", som er blevet luftet på arbejdet i dag. De er sjove, frække, farverige, fuldstændigt flade men med plads til alle tæerne og lidt lille-pige er der stadig i mig, lidt glimmer og WaltDisney prinsesse, skal der altså nogen gange til. Behøver jeg at fortælle, at Sara har fået et par magen til?