Efter at have gjort længe, men måske ikke nødvendigvis grundigt eller omfattende rent i går eftermiddags, og pudset vinduerne både indvendigt og udvendigt, og sluttet dagen af med at se X-factor hos Lena sammen med pigerne, mente jeg, at dagen var brugt og jeg ligeså og fik ikke skrevet en linie her. Af princip er jeg imod de der X-factor udsendelser, hvor man udstiller forhåbningsfulde og drømmende unge (og mindre unge) mennesker, der er så desperate efter succes og berømmelse, at de stiller sig op for flere millioner seer, der labber deres tårer og skuffelser i sig fredag efter fredag. Jeg har det dårligt med at sidde der i lænestolen og se det følelses-pornografi, der bliver udspillet, og har det dårligt med at sidde der, selvom jeg synes så dårligt om det. Jeg er dobbeltmoralsk, for jeg burde rejse mig i protest, og lade andre om at se det, men jeg bliver siddende for det hyggelige selskabs skyld, og er dermed med til at støtte og måske endda opfordre tv-stationer til i al evighed at producere udsendelser, hvor ganske almindelig mennesker delvist eller helt skal udlevere sig selv for åben skærm...og ja, ja, de har selv bedt om det og ved hvad de gør og alt det der, men jeg siger det altså også bare...(og jeg blogger for al-verden og udstiller mig og mit liv ganske gratis næsten hver dag året igennem, og jeg skal komme efter dig, ja ja slå mig oven i hovedet...) og det er endda ikke der jeg ville hen, for i går aftes sad vi hos Lena, og det var så hyggeligt og afslappende, at Sara faldt i søvn i lænestolen og det endda på tværs i den. Spørg lige om hun var glad for at blive vækket, ført ud i en kold Hilux, for igen at blive ført ud i den grønlanske nattekulde og op ad trapper inden hun kunne komme i seng (forinden havde vi så også lige fået at mærke og især hørt, hvad hun mente om os i netop situationen..øv) I morges var hun ligeså meget solstråle, som dem der stømmede ind igennem vores rene vinduer, og var frisk på en kort hundeslædetur med Jan og Laura i eftermiddags.Alle hundene blev krammet, kløet og kælet lidt ekstra med i det gode solskinsvejr og vi nåede skam også ud til lufthavnen, hvor jeg stædigt kikker efter ørnen fra i tirsdags, men den eneste ørn, som var at se, var en stor, rød metal-een, som larmede og have faste, stive vinger. Jeg kunne sidde og hygge hos mine forældre med kaffe og kage, mens Jan og pigerne luftede sig selv og hundene, og bagefter kunne jeg fortsætte hyggen hos Lena (og hendes fantastiske udsigt), hvor der også vankede kaffe og hjemmebagt kage. Jeg kunne smutte ind til hendes nabo og føre mig frem og lege ekspert hos Lenas nabo, der bøvlede lidt med sin blog, (som om jeg var ekspert..som om!), og her til aften kunne vi "gamle" kunne sammen med dem, som var endnu ældre (mine forældre) tage rolige og trygge i biografen og se "Australia" hvor Nicole og Co. underholdte og ledte vores tanker helt ind i en anden tidsalder, en anden verdesdel, men med nogle problematikker som vi næsten kunne nikke genkendende til, men som heldigvis blev overskygget af kærligheden og romantikken, som passede til Valentinsdagen i dag, hvis man er til den slags? Nu er denne dag også brugt, og brugt godt og fornuftigt til hygge og glæde. Pigerne er gået i seng, og freden hersker bag de rene ruder. Vi har endnu en dag i morgen, som kan bruges efter godt-befindende....skønt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.