Mega-sjal

Så lå jeg der i min seng i nat, og vendte og drejede mig, vendt og drejede mig. Jeg var ellers så forfærdeligt træt om aftenen, men i samme øjeblik jeg lagde hovedet på puden, var jeg lysvågen. Jeg kunne rigtigt ligge og blive godt gammeldags træt af mig selv, mens jeg lå der og misundte Jan hans dybe søvn ved siden af mig. På et tidspunkt er jeg faldet i søvn, for jeg vågnede fortumlet i morges og var ligeså træt som i nat. Jeg hader det! I morges stod månen lavt mellem de to huse, der ligger "foran" os. Resten af dagen var smuk, smuk, men jeg kunne ikke nyde det, for jeg skulle bare hjem og have noget søvn til hovedet og de tomme tanker, der huserede i hovedet, og som det hjalp med den time jeg nåede at sove. Lena kom og spiste rensdyr-pizza sammen med os, og hun lagde frivilligt skuldre til det sjal, som jeg blev færdig med i forgårs. Det er vasket og mangler at få hæftet to ender. Det er enormt stort og jeg ved, at jeg ikke får det brugt. Til gengæld har jeg taget hul på vendestrik med det sjal og forhåbentligt nærmere nogle af de bluser/vest i min bog. Og jeg har taget hul på en (forhåbentligt) mindre strikke-krise. Jeg gider ikke strikke stort lige nu, så på pindene er der starten til et par strømper. Dem kan man da altid bruge i modsætning til tæppestore sjaler! Lige pludselig har en kraftig vind, ja nærmest en storm, rejst sig ud af den blå luft. Den banker på døren, klaprer med vinduesglasset og ryster vores tag, så lamperne gynger i deres ledninger. Uuuh, hvor det piber og hvisler i huset, så jeg vil over under tæppet og strikke uld-strømper og glæde mig over, at i morgen har jeg kun 4 timer på arbejde inden jeg kan tulle hjem igen og holde weekend, og det er tiltrængt og jeg glæder mig.

Det er ikke så tit (faktisk sjældent) at Laura frivilligt stiller sig foran mit kamera. Og hun er endda så sød og smuk på billeder