Jeg bliver aldrig, aldrig god til at sige farvel, men i dag tudede jeg dog ikke. Ikke åbenlyst. Måske mest fordi der var så forfærdeligt mange mennesker i lufthavnen, at jeg kunne holde mig? For indeni tudbrølede jeg, hulkede og kastede mig på jorden mens tårerne fik frit løb. Jeg græd og græd..indeni. Øv! Jeg hader at sige farvel, og især til Daniel og Silas. De steg ombord i flyveren før morgengryet, Daniel stadig iført sin vildnissehue, 
og Silas med et betuttet blik på mig..for i går aftes, da de spiste hos os, lagde vi mentalt arm, og den stod på uafgjort, hvor Silas normalt lægger mig ned med bare et blik fra sine store, afgrundsmørke, bedårende dådyrøjne. I går aftes blev jeg stædigt stående, og dét sårede hans forfængelighed, og måske skulle jeg bare have lagt mig frivilligt? Nu er det under alle omstændigheder for sent, og forhåbentligt er det forlængst glemt, når jeg ser dem igen om et ½ år. Jeg håber det! 
Mens jeg sidder og plejer mit forgrædte indre, forsøger jeg at få has på de vedvarende smerter, der dunker i mine kæbehuler og bihuler. Der bliver flittigt sprøjtet zymelin ind i de forstoppede ansigtshuler, og der bliver skyllet med saltvand. Av! siger jeg bare. Flere pamoler! Mit hoved føles som om, det er fyldt op med hærdet beton, og mine tænder i overmunden gør opmærksom på sig selv HELE tiden. De er blytunge og det gør ondt helt op bag øjenhulen. Øv og av! Den langsomme kaffe 
og strikketøjet 
tager indimellem opmærksomheden, men kun for en kort stund. Om et øjeblik skal Laura over og prøve sit konfirmations-tøj som bliver syet af min mors kusine. Det er foreløbigt kun syet i billigt stof, men det bliver spændende at se, for Else/Najatta er hamrende dygtig og laver spændende tøj, så jeg er ikke i tvivl om, at hun nok skal få noget fint og brugbart til min kræsne datter, som under ingen omstændigheder vil have grønlænderdragt på, til sin konfirmation. Jan er sendt ud foran vores hoveddør for at fotografere den smukke sol"fremgang"/opgang, og jeg vil forsøge at få vredet alt ud af den sidste juleferie-dag.
og Silas med et betuttet blik på mig..for i går aftes, da de spiste hos os, lagde vi mentalt arm, og den stod på uafgjort, hvor Silas normalt lægger mig ned med bare et blik fra sine store, afgrundsmørke, bedårende dådyrøjne. I går aftes blev jeg stædigt stående, og dét sårede hans forfængelighed, og måske skulle jeg bare have lagt mig frivilligt? Nu er det under alle omstændigheder for sent, og forhåbentligt er det forlængst glemt, når jeg ser dem igen om et ½ år. Jeg håber det! Mens jeg sidder og plejer mit forgrædte indre, forsøger jeg at få has på de vedvarende smerter, der dunker i mine kæbehuler og bihuler. Der bliver flittigt sprøjtet zymelin ind i de forstoppede ansigtshuler, og der bliver skyllet med saltvand. Av! siger jeg bare. Flere pamoler! Mit hoved føles som om, det er fyldt op med hærdet beton, og mine tænder i overmunden gør opmærksom på sig selv HELE tiden. De er blytunge og det gør ondt helt op bag øjenhulen. Øv og av! Den langsomme kaffe og strikketøjet tager indimellem opmærksomheden, men kun for en kort stund. Om et øjeblik skal Laura over og prøve sit konfirmations-tøj som bliver syet af min mors kusine. Det er foreløbigt kun syet i billigt stof, men det bliver spændende at se, for Else/Najatta er hamrende dygtig og laver spændende tøj, så jeg er ikke i tvivl om, at hun nok skal få noget fint og brugbart til min kræsne datter, som under ingen omstændigheder vil have grønlænderdragt på, til sin konfirmation. Jan er sendt ud foran vores hoveddør for at fotografere den smukke sol"fremgang"/opgang, og jeg vil forsøge at få vredet alt ud af den sidste juleferie-dag.
Hejsa Dorthe og dem. Som I nok ved er vi nået frem til den Nordjyske hovedstad ;-) Det var godt nok en laaaang tur og jetlaget sidder stadig i os alle. Det bliver hårdt når vi skal tidligt op i morgen.
SvarSletSilas har vist glemt alt om den lille konflikt og han har vist haft hjemve til sit eget værelse og sine ting og til Mac Donald :-) Hajjaar.
Tak for gode oplevelser mv i Sisimiut. Takuss.
Hejsa Dorthe og dem. Som I nok ved er vi nået frem til den Nordjyske hovedstad ;-) Det var godt nok en laaaang tur og jetlaget sidder stadig i os alle. Det bliver hårdt når vi skal tidligt op i morgen.
SvarSletSilas har vist glemt alt om den lille konflikt og han har vist haft hjemve til sit eget værelse og sine ting og til Mac Donald :-) Hajjaar.
Tak for gode oplevelser mv i Sisimiut. Takuss.