Heldigvis kunne tandlægen sætte mig i stolen i dag med meget kort varsel, og han kunne konstatere at det var gamle fyldninger..hele to, der var røget ud. Han bedøvede mig hele to gange og jeg bildte mig selv (og ham) ind, at jeg stadig kunne mærke hver eneste lille bevægelse han gjorde med øjnene dybt nede i mine ømme tandhalse. Nøøøøj, hvor var jeg bedøvet. Faktisk overvejede jeg i adskillige sekunder at blive piercet helt vildt i mit højre øre, og hvis der havde været en tatovør, blive tatoveret i hovedbunden. Jeg var fuldstændig bedøvet helt om i nakken, men efter et par timer, føltes det først som om, at hoved og kæbe var fyldt med sprudlende dansvand (hvorfor mon ikke champagne?) og efter endnu en rum tid føles alt OK. Hmmm...jeg mente da også nok, at jeg passer på mine tænder..klog af skade, for i "gamle dage" børstede jeg så ivrigt tænder med en ekstra hård skurebørste af en tandbørste, at jeg fik skubbet mit tandkød godt og grundigt ned overalt i munden, fik blottet tandhalsene ned til de ømmeste rødder med det resultat at de måtte plomberes. Nu børster jeg (næsten) udelukkende tænder med en elektrisk tandbørste og ellers med en superblød babytandbørste, der nænsomt gnubber skidt og møg af mine midaldrende tænder, der ikke tåler så hård belastning som i mine tidlige teenage-år. Hvorfor naturen, som ellers nok har leveret geniale løsninger, konstruktioner og designs, ikke har udstyret os med 10 ekstra tandsæt, fatter jeg ikke rigtigt. Dét ville have været lidt billigere for sådanne nogle som mig! Jeg har modtaget min bog, og der er mange opskrifter, der frister, men jeg skal lige samle mod og især garn til en vest, som jeg er lidt småforelsket i. Mens modet samles sammen har jeg indtil nu (i går og i dag) strikket to huer. De er begge strikket i merino og er superbløde. Den sorte har fået nogle frække, asymmetriske striber for ikke at blive alt for sort, og opskriften er en gammel kending. Den røde har jeg ændret lidt på for afvekslingens skyld (hvorfor i himlens navn, vil blogger hele tiden vende mine billeder på hovedet?? Det er helt vildt irriterende!) og det blev slet ikke så ringe..jeg tror laver liiiiige en mere... eller to, drikker lidt mere te og plejer den influenza, der har ind vaderet mig og mit gode humør?!
☆♥☆
SvarSletDu er ikke de eneste med tannproblemer da....
Luer er helt topp; bare nydelig er de!!!
God Jul ☆♥☆
Beatrice
Stakkels dig, men nu er det blevet bedre? Jeg er ikke heller så stolt ved tandlägen og får nu for tiden også meget bedövelse, godt at det findes. God jul og godt nytår fra mig.
SvarSletGodt du fik gjort kål på tandpinen, selvom jeg kan forstå at det var meget pinefuldt. Håber du nyder det i julen med alt det sure og søde. Apropos søde, så er det fantastisk søde huer du har strikket
SvarSletJo, jo tanden har det skam fint, men nu er jeg blevet syg..Øv
SvarSletJeg så en af de flotte huer længere 'oppe'. Her er flere. M E G E T flotte.
SvarSletOg dine billeder af naturen... Wow. Jeg vender tilbage og ser mere.
Hvor heldig kan man være, at falde over en god blog.
Carsten; tak for de fine ord, og du skal, ligesom alle andre, være hjerteligt velkommen til både at kikke og kommentere
SvarSlet