Faldende torskebestande

Jeg tror, at jeg har fanget hele den grønlandske torskebestand i løbet af dagen i går og i dag. I går vovede jeg det ene øje, og hængte et par stykker eller 3 til tørre. (Resten, som ikke kom op og hænge, fik hundene i dag)Jeg elsker tørret fisk, og især hvis det er vintertørret. De tørre langsommere og får en helt anden konstistens og smag end dem, som er tørret om sommeren... Og når nu jeg ikke kunne finde andre steder at hænge dem til tørre, hvad er såmere nærliggende, end at bruge et tørrestativ? Jeg håber at de bliver gode, og at jeg kan holde ravnene væk fra dem. Jeg har forsøgt med skind på, uden skind og endnu andre uden skind og ben. Bliver det godt, skal jeg bestemt afsted igen og fange nogle flere, der kan hænges op..når nu flynderen ikke vil med mig hjem :-(Om fredagen er jeg så heldig stillet på arbejdet, at alle mine 4 timer skal ligges på biblioteket. Jeg knoklede som en besat for at blive færdig på de 4 timer, så jeg kunne gå kl 12, og med sved på panden kunne jeg vinke farvel og sige god weekend til kollegaerne, efter at have lagt en kvart milliard bøger på plads, flyttet 4 reoler og rettet stregkoder ind, og gjort klar til næste uge. Det var fedt at kunne blive færdig på den tid jeg havde sat mig selv. Mere fedt var det, at Lena, min lillesøster sagde JA til at tage ud og fiske sammen med mig i dag. Vi fangede rundt regnet 50 pæne store torsk, som effektivt blev lavet om til 13 kg ren fars og filetter, som hun kunne smide i sin fryser. Måske vanker der en frikadelle eller to senere på året? Hvem ved, og nogen gange kan man jo være heldig. De seneste to dage har vi været uden bil, da den skulle på værksted, så det har været lidt små-problematisk at få transporteret fangsten hjem, hvorimod det har været hyggeligt at gå til og fra arbejdet. Laura og Sara har hygget sig mindst lige så meget som mig om morgen, når vi fulgtes ad til skolen. Det gør vi nu altid, men dog normalt i hiluxen. Det er småkoldt, især om morgenen og den første tynde is har lagt sig på Spejder-søen til morskab for modige drenge, der skal prøve, om isen på de mindre søer og pytter brister eller bærer. De må ikke, og de ved det godt. De skøjter hen over isen i deres gummisko, mens resten af flokken beundrende står ved "sø"-bredden og kikker, og vi voksne kaster bekymrede blikke ud til dem. Bilen er kommet hjem igen sent i dag med pigge på dækkene, justeringer af den ene og anden art, men stadig uden seler som det er lovkrav om fra i går skal benyttes. Mit garn er til gengæld ikke dukket op endnu, og jeg må ærligt tilstå at jeg er ved at blive lidt træt af at vente. Pakken med garnet er ifølge butikken afsendt, men jeg har endnu ikke fået oplyst med hvad det skal transporteres herop. Mit dominosjal ligger urørt og jeg kan ikke komme videre. Jeg har ikke lyst til at starte op på et større projekt, for hvis nu og tænk hvis, så..men så kan jeg jo i mellemliggende ventetid jo altid strikke et par håndledsvarmere mere. Dem kan man ikke få for mange af. (Øv, perlernes mangfoldighed i farver kommer slet ikke til deres ret. De er diskrete i farverne men ikke ens) Men hvad så med i morgen? Jeg er allerede lidt rastløs og hænderne er overladt til sig selv og uden garn og pinde..hmm..det sker ikke så tit, så det bliver lidt spændende at se, hvad det fører med sig?