Sofaklynk

Der er ingen billeder til indlægget idag, for nu kan I finde nogle af mine billeder her! Jeg kan se, at der er mange rigtigt, rigtigt gode, og mine chancer for at vinde en kasket og en kuglepen er stærkt dalende, men pyt, for hvo intet vover, intet vinder! Jeg er med i legen og dét tæller også. De indsendte billeder, vil blive arkiveret i Arktisk institut, hvor jeg går udfra at de skal lægges her. Så har jeg da bidraget og det er ikke så ringe endda. At der ikke er billeder til indlægget skyldes altså også at det er svært at fotografere trætheden, der prægede min dag i dag med mange undervisningstimer, ekstraordinært pædagogisk lærerrådsmøde til sent eftermiddag, hjem til madlavning og til et møde i forsamlingshuset, hvor vi blev orieteret om Lauras kommende konfirmations-dag, som er fastlagt til d. 13+14. juni. Alle tidligere år, har vores frysere bugnet af kød og bær, men i år ligger der 3 små dyr og ikke så meget som et eneste sortebær. Vi har haft andet at tænke på og mulighederne har været næsten ikke-eksisterende! Der er torsk og havkat og rugbrød kan købes i butikken. Mon ikke det går alligevel? Nu har vi en dato at forholde os til, og planlægningen kan så småt begynde. De kommende konfirmander skal have to timers undervisning om ugen og derudover skal de i kirke mindst 10 gange inden konfirmationen. Her i Sisimiut er der en næsten århundrede lang tradition for, at der også er overhøring om lørdagen, hvor de kommende konfirmander skal lære en bibeltekst udenad, som de skal sige højt i kirken om lørdagen. Hvem husker maden, hvis selskabet var godt? Jeg har en (syg) teori om at maden kan være nok så god, men hvis selskabet var kedeligt, er det det, som der vil blive husket? Fedest ville det være hvis begge dele var mindeværdige! Nu skriger sofaen efter mig. Har savnet bagsiden af mig, og strikketøjet klynker af forsømmelse. Jeg er på vej og det er Wallander også i fjernsynet.