lørdag den 17. maj 2008
Gid jeg var i S...
Vi har mange gange lejet sommerhus i dette område og første gang jeg købte strømpegarn, der laver mønstre af sig selv var her, hvor de i øvrigt også sælger noget lækkert tøj, og nu har de arrangeret både det ene og det andet i DISSE DAGE. Her har jeg svært ved bare at få noget strik-in op at stå.....gid jeg også skulle med lige som visse andre. Det ville være SÅ inspirerende og hyggeligt at tulle rundt med sit dankort siddende løst og gavmildt i hånden. Det ville være SÅ fedt, at se noget andet end det evindelige acrylblandingsgarn, som stort set er det eneste man kan købe heroppe (byens garnforretninger =jydsk og brugsen..bevares!), og det ville være SÅ fedt, at se nogen kreere noget, der ikke ligner naboens og genboens, og hvor nogen tør at folde sig ud og være anderledes. Det kunne være SÅ fedt, at tage hjem med lange arme på grund af tunge indkøbsnet og poser..Hmm..men jeg kan sikkert også få dagen til at gå med et eller andet her i Sisimiut, hvor solen skinner og hvor sneen smelter alt, alt for langsomt, og min jolle ligger på land. Jeg skal nok klare det, men I må altså gerne sende mig en tanke, tage nogle billeder og give nogle fyldige, ordrige, malerisk beskrivende indlæg rundt omkring og give mig et praj derom! Nå!
Hej Dorthe. Jeg lærer noget af Nanna lige nu! - Altså du hører nærmere. Knus fra os alle. Krista
SvarSletDet glæder jeg mig til Krista..også kram herfra
SvarSlet