God tur

Simon rejste "hjem" i morges til Kangerlussuaq. Det var dejligt at have ham hjemme og det giver ro i moder-hjertet, når børnene er samlet. Selvom vi næsten dagligt er i telefonisk kontakt med ham og skype også bliver flittigt brugt, er det nu noget andet være i samme rum.

(Kom i tanke om, at for præcis 1 år siden, troede og håbede jeg, at der ville opstå een eller anden form for kontakt, men det løb hurtigt ud i sandet igen. Måske var der en grund til at kontakten aldrig var der fra starten af?? Måske vi bare har for travlt i denne periode af vores liv med at passe familien, jobbet og fritidsinteresserne? Jeg krydser mine fingre og håber på een eller anden form for kontakt engang ude i fremtiden)