Weekend endelig

Det har været en hård uge på alle måder, men jeg ved, jeg er priviligeret for jeg har et arbejde, hvor der er brug for mig... jeg har ihvertfald mere end rigeligt at lave, og der er mere end een, der værdsætter, det jeg laver, mine børn er sunde og raske, jeg har en god og rummelig bolig og der er mad på bordet hver dag. Jeg mangler intet i mit liv udover tid og dét i sig selv er tegn på et godt liv..tænk hvis jeg fandt tiden lang og trælsom?! Jeg har så mange interesser, at jeg aldrig (desværre) keder mig. Jeg forsøger at hive mig selv op ved næsehårene så snuden fortsat er ovenvande, selvom jeg i disse dage føler at jeg bliver trukket ned ved benene. Skal jeg trøste mig med en dejlig fortrøstningsfuld sang (kun fordi jeg savner KUN at undervise børnene!) og fordi der er så mange dejlige børn udover mine egne. Imorgen skal jeg SOVE LÆNGE og nyde alt, hvad der foregår i et sindigt, roligt adstadigt tempo. (Mine piger skal gradueres (rødt bælte) på søndag, og jeg er næsten mere spændt end dem)