Tillykke til alle kvinder med den internationale kvindekampdag. Jeg har ikke kæmpet nogen kampe i dag, andre end dem, der foregik indeni mig: skulle jeg gøre rent eller skulle jeg lade være??? Jeg lod være! Køleskabet fik en omgang med ajax og skabet under vasken, hvor skraldespanden hænger, fik også en kærlig hånd. Det må være nok for i dag, selvom resten af huset ligner et før-billede for et rengøringsmiddel..ADR! Og jo, jeg burde gå på barrikaderne og svinge med fanerne, men i disse dage begrænser min verden sig til mine nærmeste og mig selv. Til gengæld havde vi så tid til at tage ned og se hundeslædevæddeløb, og det er altid sjovt og fascinerende. Ham, der kom først i mål's hunde, var ikke en S... trætte, da de nåede i mål..imponerende. Der var nogle børn, der bragte minder frem..de var ude og kure på stejle skrænter og de morede sig gevaldigt i sneen og bemærkede vist ikke engang kulden, imodsætning til mig, der frøs om næsetippen og fingerspidserne. Det er blevet koldt igen og isen ligger igen tæt, tæt og kompakt. Det er svært at forestille sig at det nogensinde bliver varmt og sommer med myg. Vi havde også tid til at tage op og se pigerne træne sidste gang inden i morgen, hvor de skal til graduering. De er spændte, men det er intet i forhold til hvor spændt jeg er. I morgen, hvis alt går vel, kan det blå bælte med den røde stribe, skiftes ud med et rødt bælte. Kryds fingre for dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.