søndag den 30. september 2007

Sejle min egen sø

Sejle min egen sø, gjorde jeg sammen med Jan og Jeper idag i Jans båd. Meningen var at vi ville fiske lidt, men der var ingen der hvor vi lå, og der var en meget god vind, som gjorde , at vi både drev og gyngede vel rigeligt. Det var dog DEJLIGT, at komme lidt ud og mærke havluften mod næsen, og se solen i øjnene. Tilbage på landjorden tog vi for at inspicere Jespers hunde. Hans hunde er nabo med en hvalp, som jeg er lidt småforelsket i og som jeg altid lige skal hilse på, når jeg er på de kanter. Ejeren er min kollega (ham, som jeg er ved at strikke djævlehue til).. gad vide om han vil bytte en hue for en hund, øøøøh ;-) Måske skulle jeg kæmpe videre med huen og gøre den færdig først. Her til aften sad jeg og surfede rundt, og fandt denne side, som jeg fandt meget inspirerende (fede billeder, flot strik)Sådan vil jeg også gerne kunne fotografere, så jeg må hellere øve mig. Det må gerne blive lidt bedre sejl-vejr i den kommende tid, for jeg savner at sejle i min jolle og kikke efter sæler, som jeg kan skræmme lidt ;-)
Jans billede: sne på sidevingen af vores grill. Der står en plastikbakke, der er frosset fast til sneen med fuglefrø i øverst. Det er et sjovt billede og godt set af Jan!
Jeg tror, at jeg har glemt at fortælle, at de timer jeg i starten af dette skoleår, var så flink, at ville tage ( 8 timer) heldigvis er sluppet af med igen meget hurtigt, idet der opstod en anden og bedre løsning for den klasse, der var lærer-mangel i. Det betyder, at jeg har undervisningsfri om fredagen, og det er jeg bare så lykkelig for. I alle de 18 år jeg har været lærer, har jeg haft mega-mange overtimer, og det kan mærkes på energien og entusiasmen eller rettere manglen på samme. Jeg nyder mine fredage, håber og ønsker at der ikke sker noget, som gør, at jeg mister dem. I fredags var jeg hjemme, og havde sat mig for at ville gøre rent! Jeg hev ALT ud af køkkenskabene! Hvis der inde i bunden af skabene var fyldt med tykke, fede og mætte maddiker, ville jeg ikke have undret mig, for der var så beskidt og rodet skabene, at selv musene (hvis der var nogen) ville være blevet forvirret og faret vild i alle de godter, de kunne tage for sig. Flere ting fandt jeg ud af: Hver gang vi skulle lave lagsagne (sikkert gennem flere år) har vi købt en ny æske med lagsagneplader med det til følge, at der stod 6-8 æsker med 3-4 plader i hver, at vi har så meget rasp, at vi kunne åbne en forretning, der solgte rasp, at grunden til at kakaopulver-poserne hurtigt blev tømt, var at pulveret lå i skabet og ikke i posen, at vi har grødris nok, til at lave risengrød til en hel soldaterkaserne, at tørrede bønner ikke ændre udseende, selvom det er et helt årti siden sidste holdbarhedsdato er overskredet... Men nu ser skabene fine, ryddelige og hygiejniske ud igen og faktisk ser de lidt halvtomme ud i forhold til før...hmmm, skulle man løbe ned i Brugsen og købe nogle æsker lagsagneplader, poser med kakaopulver og lidt mere rasp, fnis, fnis! NEJ! Det skal vi ihvertfald ikke. Da skabene var ok, gjorde jeg det samme med medicinkassen! UD med mærkelige tomme tuber, og elastikbånd, der er viklet ind i sig selv og se aadrr ud, og ved samme lejlighed, hev vi to uens og grimme skabe ned, som vi i sin tid hængte op som imidlertidig løsning, og op kom to hylder, og jeg indkøbte kasser/bokse til alle de mærkelig småting, man holder sig på et badeværelse. Det er lettere at finde tingene nu, og jeg håber, at det er en løsning, der er god?? Der lugter meget anderledes hjemme hos os nu, og der ser også anderledes ud: bedre og man får ikke åndenød og astmatiske anfald, når man trækker vejret ned i lungerne. Ruderne blev også pudset, og man kan nu se over til naboen igen og han kan nu se om der er lys hjemme hos os, grine-grine..;-)I fredags kom også Jans fødselsdagsgave.. Ja, han har fødselsdag i marts, og jeg bad ham om at finde en kortplotter til båden, da jeg vidste, at han godt kunne tænke sig sådan en, og at det ville være ekstra sikkerhed for ikke bare Jan, men også for passagererne, men det skete aldrig, og jeg har gået og haft det lidt skidt over, at han så aldrig fik en fødselsdagsgave af mig, så jeg bestilte over nettet en iPod Nano 4 Gb til ham i onsdags, og den var allerede i postboksen i fredags. Der var ikke etui til, og da det er fine sager, har jeg syet en imidlertidig pose til den. Jeg skal have fundet et vandtæt og stødsikkert etui til den. Jeg sad og bøvlede lidt med at finde ud af, hvordan man lægger cd-er ind, og faktisk er den nem og let at betjene. Den er simpelthen så fiks, og heldigvis er Jan meget glad for den. Han brugte tit mp3-afspilleren både foran computeren på arbejde (de har åbent kontorlandskab) og når han er ude og rejse og alle mulige andre steder, men den han havde var ringe, så iPod-en faldt i god jord. I Røde Kors købte jeg i foråret en gammeldags grøn parka (musk ox), og nu hvor det er blevet koldt, meget koldt, fandt jeg den frem. Lynlåsen var dårlig og der manglede nogle knapper. Det er jo til at overse, så jeg købte en knald-RØD lynlås til og skiftede alle knapperne ud med røde. Knaphullerne var for store til de nye knapper, så jeg måtte gøre dem mindre. Skindet på hætten blev klippet af og albuelapperne blev skiftet ud med nogle nye røde, hjemmelavede i beavernylon. Ny parka til under 150 kr. Og den er varm. Pigerne er til træning og Jan skifter et punkteret hjul på bilen så jeg sidder alene hjemme med Cecilie Norbys "slow fruit" på afspilleren. Dén er bare fed! Jeg nåede også at lave marmelade (nogle glas med sortebær og hindbær sødet med sødemiddel, og nogle glas med sortebær og æble sødet med sødemiddel. Det smager godt på sigtebrød, fy fy skamm, skamme, tilbage på den sunde vogn, NU) inden vi skulle over og (over-) spise hos Lena og Johannes. Vi fik både grønlandsk tørret proviant, ryper og flæskesteg og kogt ride, og tonsvis af chokolade af enhver art til kaffen. Tak for mad, Lena og Johannes. Det smagte vidunderligt. Vejret er til at sejle i idag, så det håber jeg, er det dagen kommer til at gå med!

torsdag den 27. september 2007

Tagged igen igen igen

Er cirklen mon ved at være sluttet?? Jeg er blevet tagget( først af Jette ,og så af Siffe) to/2 gange i denne uge og en gang sidste måned, så jeg starter med at genbruge mine svar fra sidst ;-)
1. Link til den, som har tagget dig.
2. Fortæl 7 sandheder om dig, lidt forskelligt og lidt rart!
3. Tag 7 personer i slutningen af blogindlægget.
4. Læg en kommentar i deres blog, for at sige, at de er blevet udfordret.
1.Mit første / ældste barn, som jeg fik som 21-årig, er født med rygmarvsbrok (klarer sig OK), men det har præget mig meget. Jeg har været rædselsslagen begge gange min søster var gravid. (Det er gået godt hver gang) Jeg har forøvrigt to yngre, sunde, raske og meget rørige døtre. 2.Jeg er fuldstændig kold overfor, hvad folk mener om mig, men bliver naturligvis glad, hvis nogen kan lide mig og holder af mig. 3.Jeg er en meget sammensat og modsætningsfyldt person: kan være enormt stædig/totalt eftergivende, være kold og afvisende/varm og givende, flittig og effektiv/doven og lad.. osv 4.Der er ingen, der skal fortælle mig, hvad jeg skal gøre og jeg rejser børster og bliver trodsig bare folk bruger ordet SKAL overfor mig. Du kan give mig gode råd, og så vil jeg overveje om det er værd at følge, men diktér ikke noget for mig; Jeg er et voksent normalt-tænkende menneske. (nogen vil mene, at det er ovre i det sygelige?!) 5.Jeg har min egen jolle, som jeg selv sejler i, og jeg elsker dét/den! Den giver mig følelsen af frihed. 6.Jeg finder mennesker, der brænder for deres sag; det være sig geologi, frimærker, kunst, håndarbejde, jagt, astrologi eller noget helt andet, meget interessante og underholdende. 7.Jeg kan ikke lide at skylde nogen noget (som helst) 8.Jeg fordyber mig fuldstændig i en hobby (sten, cremefremstilling, papirklip, aromaterapi ell. andet) og når jeg mener, at jeg har lært, hvad der er værd at lære, mister jeg interessen og går videre. (Jeg sliber dog stadig sten og fremstiller stadig selv mine cremer og strikker stadig) 9.Jeg elsker at lære nye ting,- især håndarbejde (stenslibning, strik, hækle ell.lign) og begynder lynhurtigt at kede mig, hvis tingene/situationer bliver ensformige og trivielle.
og jeg vil da gerne tilføje nogle flere, for at det ikke skal være for kedeligt:
10. Jeg har ikke kun en sød tand, men en hel mundfuld (chokolade og blød, sød finsk lakrids)
11. Jeg har et ualmindeligt sundt og naturligt temperament (nogle vil kalde det heftigt, hidsigt og kolerisk)
12. Jeg er min egen værste kritiker og jeg er efter mig hele tiden og altid-øv.
13. Jeg er et udpræget B-menneske, og er ikke specielt sjov at være sammen med om morgenen, heller ikke for mig selv, tilgengæld kan jeg være ualmindeligt aktiv omkring midnat.
14. Jeg er meget visuel, men lytter også altid til musik (gennem mobilen, stereo-anlægget, mp3)
15. Jeg gider ikke følge en opskrift, hverken mad, strik eller manualer og ender altid med at have lavet min egen ret,løsning eller finder ud af det the hard way.
16. Jeg går ikke med ur og har ikke gjort det i 4-5 år. Det stresser mig, men jeg ved altid, hvad klokken er (vel at mærke, når jeg er herhjemme i Sisimiut pga lyset, lydene osv) Nogen gange tager jeg et ur på for at virke voksen og velovervejet, men det ryger hurtigt af.
17. Jeg er stadig meget glad for mit tandsmykke, som jeg fik af mine søstre til min 40 års fødselsdag. Det er lidt pjanket og i virkeligheden ikke mig, men så alligevel. Det er et lille 14 carat guld-hjerte med en lille brilliant i.
18. Jeg aner ikke hvem jeg skal tagge, da dem jeg havde tankerne og hvis blog jeg tit er inde og kige på, allerede er blevet tagget.
Disse havde jeg i tankerne, men jeg lader dem slippe : Siffe, du har en dejlig blog med lidt af hvert, og jeg kan lide måden du skriver på.
Mette, du laver nogle fede (strik) ting, og jeg har bemærket, at du giver gode råd (både til mig) og til andre på webstrik. Du virker som en rar og sympatisk person, og det bliver ikke dårligere af, at du bor, hvor du bor ;-)
Jeg føler efterhånden, at jeg kender Jette, både fordi jeg følger med i din blog, og fordi du tilsyneladende også følger med hos mig.
Det gør Karen også, og jeg er tit på besøg hos hende også for at se hendes inspirerende og flotte strik.
Hos Anjoe, har jeg småklukket mange gange over de sjove billeder der er på bloggen og naturligvis er der også inspirerende håndarbejde.
Line, fortæller om hverdagen og livet med og uden strik, og det er noget jeg kan genkende.
Jeg venter med længsel på at Chris kommer igang med at blogge igen og vise sit flotte strikketøj frem. Hvor er du, Chris?
Og så har jeg et eller andet med Taxa Strikkeren.. Der er god karma på bloggen!

mandag den 24. september 2007

Hundehoveder!

Mens vi var afsted i weekenden, har vores tæve fået hvalpe. Den fik 4 hanner og en tæve, men Jan har aflivet tæven, så der er kun hannerne tilbage nu. De er søde og dufter dejligt af hundehvalp, hmmm.. Pigerne er naturligvis ellevilde, og vi var nede og se til dem i dag. Det er altid så svært at forestille sig, at de små, bitte, firbenede og velduftende væsener en dag bliver store hunde, som man skal omgås med nogen forsigtighed. Mange tror fejlagtigt, at grønlandske slædehunde er søde kæle-hunde, som man kan sidde med i skødet, men deres vilde og utæmmede natur ligger lige under overfladen, og uden varsel kan deres instinkter bryde ud i lys lue, og resultere i bid og værste fald; overfald. Man tror, at man kender sine hunde, men man skal ikke lade sig narre. Jeg har gennem hele min opvækst været mere eller mindre tæt på grønlandske slædehunde, og desværre sker der indimellem (heldigvis sjældent) at de bider både dig og mig. Dette er en hvalp fra sidste år. Den fik "forfrysninger" i sine poter, da det regnede og frøs om natten, men den er i bedring nu, efter at den har fået et hundehus at krybe ind i. Den kunne ikke rigtig fatte, at det var en dum idé at stå ude i mudderet i frostvejr end at hoppe op på den tørre klippe. Denne gamle hund, er vel efterhånden 10 år gammel. Mala hedder han. Han har et dejligt sind, omend han er hård ved sine koner. Han har i en årrække været baas /bossen, men blev væltet af tronen, da yngre og stærkere kræfter kom til/voksede til. Hundene ser lidt slidte ud i betrækket i denne tid med pels, der fælder og skifter, men de er glade og friske. Idag tog Jan og jeg ellers afsted i jollen, for at hente de ting (bl.a mad, som jo kan komme til at lugte, og vådt tøj) vi lod ligge i hytten. Ikke noget af vigtighed, men som burde komme hjem. Men det blæste lidt for meget og dønningerne var lidt for trælse at sejle i, så vi vendte om og mødte min far / aataa på vejen. Jan kom over i hans båd, og der blev målt fart på båden med GPS-eren. Jo, til trods for at det er mandag, sker der da lidt. Jeg er igang med at strikke et kraka sjal i sort kauni, men jeg har lavet efterhånden en del små-fejl, mest fordi garnet er sort og jeg har siddet i mørke og strikket. Djævlehuen er trævlet op igen og ligger parat til at jeg kan slå nye masker op.. Men at slå masker op, er altså ingen fornøjelse for mig; sidde der og tælle og tælle.

Tagged igen

Jamen Jette, jeg vil da gerne fortælle om mig selv ;-) Men da jeg er blevet tagget een gang og det ikke for særligt længe siden, vil jeg henvise til den HER. Jeg har ikke forandret mig siden sidst, så derfor har jeg igrunden ikke nogen tilføjelser. Hvem jeg lige skal tagge vil jeg tænke lidt over.. Kan man mon tagge een, der ikke har en blog??

søndag den 23. september 2007

HYTTE-BESØG

(Først vil jeg gøre opmærksom på, at jeg har lagt flere billeder ind i billedalbummet til venstre, hvis I vil se flere billeder?!)
Vi fik en dejlig weekend, omend den var lidt kold. Vejret var fantastisk i fredags, da vi tog afsted, og det var pragtfuldt at komme ind til hytterne og stille sig i solen og bare nyde udsigten, som var mere end almindelig smuk. Der var masser af sne i fjeldet, og om natten faldt temperaturen til frysepunktet og gerne under, men hytten vi sov i (den ene af de to af Jespers og Christines) blev hurtig varm og vi kunne krybe i soveposerne i kun undertøj og holde varmen. I morges var temperaturen dog kun 9, så der skulle mere end almindelig lyst til at stå ud af posen og tænde for varmen igen. Dette billede er fra i går morges, hvor Jan og Jesper gik afsted, for at jagte rensdyr. Jesper glemte noget, som han går tilbage efter her:
Mange timer senere, da pigerne og jeg vågnede, var det bare så ualmindeligt smukt. Det virkede nærmest guddommeligt, at sidde og kikke ud over fjorden; synet, lugten, lydene og den ualmindelige klare, lidt skarpe, rene luft. En enlig islom lå i fjorden og var smuk, og elven brusede og havet slog dovent ind mod klipperne og kysten. Det kunne bare ikke blive bedre!! (At horisonten er lidt skæv...det må I leve med. Jeg kunne godt begynde at klippe, klistre i adobphotoshop, men under alle omstændigheder yder billederne slet ikke oplevelsen retfærdighed ...) I fredags, da vi ankom gik Jan og jeg en tur op i fjeldet for at se efter ryper. Der var ikke nogen at se, men jeg fandt en masse enebærgrene, som jeg plukkede lidt af til julepynt. Pigerne og jeg fik dagen til at gå, mens Jan og Jesper var på jagt, ved at gå rundt i området og kikke på det hele. Det var hyggeligt. Der gik mange timer, og jeg nåede at tænke mange tanker om Jan og Jesper mon kom tilbage inden det blev mørkt og det gjorde de! De havde skudt et kæmpe, kæmpe stort rensdyr, som var kvalmende tungt. De var naturligvis glade og lettede,- bogstaveligt talt, da de kom ned til hytten, og det samme var vi. Og så er det godt at komme ind og sidde lidt og få noget varmt, i en varm hytte med en formiddabel udsigt! I morges, da jeg fik mig taget sammen til at kravle ud af soveposen og for gå ned på stranden (ellers havde jeg tisset i soveposen :-( ) så jeg dette smukke syn: Vi kom tidligt hjem i dag, og afsluttede dagen med en tur på "Misigisaq"/ Kineseren. TAK, Jesper for en dejlig weekend!

fredag den 21. september 2007

Weekend-lukket

Jeg håber, at der på søndag kan lægges en hel bunke lækre naturbilleder, og billeder af glade fornøjede børn (mine) ind her, at jeg kan fortælle om dejlige timer i fjeldet...Hav en god weekend og pas godt på jer selv og hinanden

torsdag den 20. september 2007

Er det dem eller os, der er de fremmede??? Glem alt om fremmedhad og racisme og grin/græd med her Synes ihvertfald, at den var værd at linke til..

Septembers himmel ere så blaa...

Sneen var der stadig i morges til trods for at jeg i går aftes, da jeg gik i seng, havde bedt inderligt til at sommeren og varmen var tilbage, når jeg vågnede,- men ak nej! Den lå der stadig: hvid, fin og meget kold. Men det var et smukt syn, da jeg gik op mod skolen efter at Jan havde sat mig af. Bemærk, at solen står i øst. Og i dag da jeg gik ud af skolen igen, var synet stadig flot og betagende. Jeg tænkte ved mig, selv at det (vejret/vejrguden) prøvede at mildne omstændighederne, så vi ikke var alt for skuffede. Bemærk, at solen nu står i syd (den skinner på Nasaasaaq fra syd)Kan I huske, hvordan det var at hoppe ovenpå de frosne vandpytter da I var børn?? Dét er altså stadig sjovt, når isen knækker, men denne is på denne vandpyt var altså lidt for tyk, så lyden var ikke som, da jeg var barn.

Nede ved havnen var der masser af sultne måger, der kredsede om en kutter, hvor der blev gjort rent. De var smukke i modlyset, men var svære at fotografere (derfor er de også lidt grovkornede..altså billederne, fordi jeg brugte e shoot&select program) I morgen tager vi ud og holder weekend i den kolde barske natur. vi skal op i en hytte, og børnene glæder sig meget. Det bliver nok den eneste weekend tur vi kommer på i år. ØV. I modsætning til de forrige år, hvor vi var afsted hver weekend.. sidste år to gange og i år en gang.. Det går i den helt forkerte retning...Det ender med at vores efterårs fornøjelser kommer til at bestå af luftning af Nilfisken og måske sove med åbent vindue en enkelt nat??? Negativ og pessimistisk?? Moi?? Næææææ :-(

Måske er det en dårlig vits?? Paradistræer i snevejr?!

onsdag den 19. september 2007

Believe it or not!!

Vi skriver d. 19.september og der ligger bare 5-7 cm sne derude. Der var ikke andet at stille op end at Jan måtte ud og skifte til pigdæk i dag. Vi stod ikke særligt godt fast på vejen med hiluxen visse steder, og så tør jeg ikke køre bil, heller ikke som passager. Det er lidt trøsteløst og mit humør daler i samme takt som de store, tunge, hvide snefnug, der lander med våde plask over alt og helst og gerne ned ad min nakke. ØV! Hvis det havde været omkring d. 19. december, havde det været en helt anderledes og god oplevelse at gå ud i snevejret. Lige nu ligger den derude malplaceret og uønsket af de fleste. Pigerne er friske og veloplagte, og jeg midsunder deres energi og humør disse dage. Det eneste, der kan bringe et lille indvendigt smil frem hos mig, er at jeg (tilsyneladende) har tabt ½ kg. Jeg prøver stadig at undgå hvidt sukker, hvidt mel (hvid sne), slik, alkohol, animalsk fedt og at spise efter aftensmaden. Det er hårdt nogen dage, men jeg er da ved at komme ind i en rimelig god rutine, hvor min krop ikke skriger hver aften på Matadormix, Haribo-pose, flødeis med chokolade eller karamelsovs eller dejlig fed chokolade. Den gør det kun nogen eftermiddage/aftener, så det er da et lille skridt i den rigtige retning. Een ting forstår jeg bare overhovedet ikke: hvis andre undgik alle disse ting, ville de strutte af sundhed og energi, og ville ovenikøbet have tabt sig til model-størrelse. Det eneste jeg taber er humøret og tiltroen til badevægten viser sig fra sin barmhjertige side en dag. (Mit BMI-tal er ikke faretruende højt, så.. du kan regne dit bmi-tal ud her)Nå, men rund er jo også en form, så...

tirsdag den 18. september 2007

Kan man ikke snakke om andet, kan man altid snakke om vejret.... Og for vores vedkommende er der skam nok at snakke om i dag, for det har da godt nok været trøstesløst med vejret i dag. Jeg. Det har regnet, sneet og blæst med kuling styrke stort set hele dagen. Jeg kom til at tænke på en sætning ien bog, jeg læste i juni (tror jeg nok): " at regnen græd mod ruderne.." og det gjorde den virkelig i dag. Ikke fordi jeg havde mulighed for at komme ud i dag, da jeg havde sent fri, var inviteret til kaffemik og skulle til et andet møde igen om aftenen. Ikke som sådan noget at klage over, men jeg kan altså ikke lide at få hverken regn eller slud ned i nakken! Jeg er kommet godt i gang med mit sjal og det går derudaf. Jeg har endnu ikke prøvet djævlehuen af på ham, der har bestilt den, men i morgen vil jeg trævle den helt op og starte forfra. Der skal slås 149 op og ikke 143.. tror jeg?! Men I skal ikke snydes for billeder i dag, så I får nogen af det dårlige vejr..

mandag den 17. september 2007

Mandag

Mandag! Øv, den føltes faktisk længere end den ret faktisk var. Ikke så meget fordi den var anstrengende eller var kedelig. Sådan har jeg det næsten altid ovenpå en god og dejlig weekend. Tirsdag er fast møde-dag, og i morgen er ikke nogen undtagelse. Dagsordenen er lang, og jeg ser frem til en lang arbejdsdag, men vejrudsigten er faktisk så elendig og vejret/havet i dag er så skidt, at jeg måske skulle takke for at jeg ikke behøver at tænke selvstændigt over, hvad jeg skal få dagen i morgen til at gå med??Ikke ligefrem fordi jeg ville kede mig, hvis jeg skulle underholde mig selv- tværtimod, men lidt positiv, skal man vel forsøge at være :-o Allerhelst ville jeg gerne gentage vores sommerferie et par uger igen, gerne med lidt mere sol og varme, og med et godt strikketøj/en god bog, og med udsigt til friske grøntsager, bær og frugter. Hmm, men pigerne var lidt lidt sejere end jeg er, for de tog til taekwondo-træning i højt humør og kom hjem i højt humør. De er tilmeldt børne-cup/ en mini-GM til november, så de bliver nødt til at vise noget velvilje. Idag vil jeg kun have sommerferiebilleder på bloggen, for jeg længes lidt efter noget sol-varme og tørvejr.
Jeg købte for et par uger siden noget sort kauni i Eventyrgarn, og jeg er gået i gang med at strikket et sjal af det. Nogle ting ting tager ikke skade af at blive gentaget....Jeg startede på en bolero, men jeg syntes lige pludseligt at det kradsede mod huden, så det blev rullet om nøglen igen, og opstartet på ny. Djævlehuen skuffede mig, så jeg lægger ikke engang et billede af den ud endnu. Den skal laves om, for ørerne sad dårligt og den var for kort/lille. Det skal nok blive godt til sidst! Slut på dette intetsigende indlæg...men en anden ting: for mange måneder siden, gjorde jeg nogle overvejelser vedr. at blogge. Jeg gik og tænkte lidt over det igen i går, og tog mig selv i at tænke, at dagene skulle være indholdsrige og gode, så jeg netop havde noget at skrive om. Det er måske ikke lige den lige vej, at gå for at finde indhold i hverdagen, og det skal jo heller ikke være nogen hemmelighed, at vi/jeg har nok at fylde dagene med både mht arbejde og fritid, men et eller andet er der sket, efter at jeg har fået bloggen/dagbogen. Dét at kunne indsætte billeder i dagbogen.. det kunne jeg jo ikke, da jeg for 25-30 år siden skrev i et udslidt og udtjent kladdehæfte. Og som Line (blogadr.ukendt) skrev, kan folk, der ikke gider læse med, jo bare surfe videre i cyberspace og lykkeligt fortrænge denne blog.

søndag den 16. september 2007

Bølgegang

(Bemærk, at jeg har lagt nye billeder ind i mit album til venstre: Efterårsbilleder fra Sisimiut )
Grunden vi ikke kom afsted på rensdyrjagt denne weekend, skyldtes den meget dårlige vejrudsigt, og i stedet for at ærgre os, gik Jan og jeg en tur ud langs Assaqutaq-sporet, for at se på store bølger. Det var en fin lille vandretur på 1½-2 timer i silende regn, men med smukke efterårsfarver, som vi til dels fik fanget med kameraet..Vi var pakket godt ind i masser af varmt tøj og regnjakker. Det burde man/vi gøre meget oftere! Altså tage ud i al slags vejr og ikke sidde og vente på sol og varme. I får lige en masse billeder, og jeg håber, at I kan fornemme regnen, den friske luft, havets brusen og duften af efterårsfjeldet.. Jeg fandt en smuk ravnefjer (apropos) som jeg naturligvis! satte i kasketten Der var masser af store modne sortebær, og de smagte godt og sødt, og var flotte i regnvejret. Og der var også masser af store, søde blåbær. Iår har vi ikke samlet svampe. De smager nu ellers så godt flødestuvet.... Denne er nu nok ikke så velsmagende længere. Bagefter kørte vi i bilen en tur ud af grusvejen og så på de flotte farver, og da vi skulle hen i Panigiit og købe en lille sælskindspung fik Laura hilst på hestene (der er 4 af dem i byen. De er "privat-ejet") Jeg holder så meget af denne årstid med alle de smukke farver og den klare, friske luft