Hundehoveder!

Mens vi var afsted i weekenden, har vores tæve fået hvalpe. Den fik 4 hanner og en tæve, men Jan har aflivet tæven, så der er kun hannerne tilbage nu. De er søde og dufter dejligt af hundehvalp, hmmm.. Pigerne er naturligvis ellevilde, og vi var nede og se til dem i dag. Det er altid så svært at forestille sig, at de små, bitte, firbenede og velduftende væsener en dag bliver store hunde, som man skal omgås med nogen forsigtighed. Mange tror fejlagtigt, at grønlandske slædehunde er søde kæle-hunde, som man kan sidde med i skødet, men deres vilde og utæmmede natur ligger lige under overfladen, og uden varsel kan deres instinkter bryde ud i lys lue, og resultere i bid og værste fald; overfald. Man tror, at man kender sine hunde, men man skal ikke lade sig narre. Jeg har gennem hele min opvækst været mere eller mindre tæt på grønlandske slædehunde, og desværre sker der indimellem (heldigvis sjældent) at de bider både dig og mig. Dette er en hvalp fra sidste år. Den fik "forfrysninger" i sine poter, da det regnede og frøs om natten, men den er i bedring nu, efter at den har fået et hundehus at krybe ind i. Den kunne ikke rigtig fatte, at det var en dum idé at stå ude i mudderet i frostvejr end at hoppe op på den tørre klippe. Denne gamle hund, er vel efterhånden 10 år gammel. Mala hedder han. Han har et dejligt sind, omend han er hård ved sine koner. Han har i en årrække været baas /bossen, men blev væltet af tronen, da yngre og stærkere kræfter kom til/voksede til. Hundene ser lidt slidte ud i betrækket i denne tid med pels, der fælder og skifter, men de er glade og friske. Idag tog Jan og jeg ellers afsted i jollen, for at hente de ting (bl.a mad, som jo kan komme til at lugte, og vådt tøj) vi lod ligge i hytten. Ikke noget af vigtighed, men som burde komme hjem. Men det blæste lidt for meget og dønningerne var lidt for trælse at sejle i, så vi vendte om og mødte min far / aataa på vejen. Jan kom over i hans båd, og der blev målt fart på båden med GPS-eren. Jo, til trods for at det er mandag, sker der da lidt. Jeg er igang med at strikke et kraka sjal i sort kauni, men jeg har lavet efterhånden en del små-fejl, mest fordi garnet er sort og jeg har siddet i mørke og strikket. Djævlehuen er trævlet op igen og ligger parat til at jeg kan slå nye masker op.. Men at slå masker op, er altså ingen fornøjelse for mig; sidde der og tælle og tælle.