Ofte er det de
små ting i hverdagen, der gør livet sjovt, spændende, dejligt, værdifuldt, men som også kan såre os, gøre os ked af det og triste. Heldigvis var dagen idag fyldt med små ting, som gjorde livet godt. Min arbejdsdag var hyggelig, idet vi tog alle vores elever ud på "Sandstranden"/"Siorarsuit" og spillede bold med dem. De legede i vandkanten og hyggede sig. Jeg tog en masse dejlige billeder af dem, som jeg dog vil forskåne jer for.
Sara var til frisør. Det havde hun glædet sig til længe, og hun fik klippet lidt etager ind i håret.. Ikke at man kan se den store forskel, men håret blev da pænere og mere livfuldt at se på. Vi mødte aanaa og aataa (min far og mor) i butikken og aftalte at vi spiste sammen.. ikke noget med at lave maden, men bare spise tørre fisk, rejer, ost og oliven og andet godt)
Dejligt!
Her et lille vandløb- iskoldt og meget klart.
En dum rem på bilen røg, men autoværkstedet kunne heldigvis ordne det med det samme. Jeg fik lige en pessimistisk tanke, da også mit snørebånd røg, men det var svært at bevare pessimismen, da jeg fandt et snørebånd i min taske, som tilfældigvis var langt nok. Jeg satte mig på trappen til posthuset, og manglede en kniv eller en saks til at klippe stumperne over, men så kom der en gammel mand forbi, som tilfældigvis havde en lommekniv på sig...Så kunne dagen og min gang på jorden (bogstaveligt talt) fortsætte under solens første rigtige varmende stråler, og jeg nåede de ting, jeg skulle. Nu er børnenes internationale dag, snart ovre, men i morgen skal Sara synge sammen med Mathilde oppe i hallen til en form for melodi grand prix. De har købt ens t-shirt idag, og jeg glæder mig til at se dem.
Gid det også bliver sejlvejr!! Så vil jeg da gerne ud og lufte jollen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.