Jeg skrev et langt, harmdirrende indlæg om børns vilkår i Grønland, om alkohol-lukninger i vores land, udstedt af hjemmestyret, og med de mange forskellige meninger, det afføder i den grønlandske presse, men valgte at slette hele indlægget igen! Det er almindeligt kendt, at når et samfund drikker sig fra sans og samling, sker der ting og sager i de små hjem, som ikke er til børnenes bedste. Ting, der tager lang tid for børnene at bearbejde, hvis det overhovedet bliver bearbejdet?! Jeg holder min mening for mig selv!
Dog ved jeg, at når børn bliver mødt med kærlighed og respekt for deres person, og giver dem din tid, når man langt.
Har nogen nogensinde spurgt børnene; interviewet dem seriøst om, hvad de mener vil give dem en god, minderig og tryg barndom fyldt med glæde og sorgløshed?
Forleden dag sagde Sara :"Når man siger, at voksne går i barndom, betyder det så, at de morer sig og er glade?". Jeg håber, at det var et udtryk for, at hendes barndom er fyldt med letsind og glæde?
Det bedste vi som voksne kunne gøre, at gøre hver dag til international børnedag. Ikke at give dem en ekstra is, endnu en ting, men give vores børn mere tid, mere kærlighed, vise dem mere respekt, og ikke mindst give dem rum til at nyde deres barndom, så de kan mindes den med glæde og letsind. Det kunne måske mindske nogle af de massive problemer, der findes rundt om i verden med manglende tid, respekt og kærlighed folk og folkeslag imellem.
Måske kunne vi derved, som enkelt-person og som samfund, finde det overskud der skal til, for at hjælpe vores gamle, syge og handicappede?
Jeg ønsker alle børn i verden lykke til på denne dag, og håber og beder for bedre vilkår for jer alle!
Jeg indsætter dette digt, som jeg finder meget, meget smukt, og som jeg læste op til Simons konfirmation. Jeg tror, at det taler for sig selv?!
Forfatter:?
Jeg har hørt, at der findes
En gammel legende
Om hvad der i himlen
Hændte.
Den siger, at engang
Den kære Gud
Sagde til englene: Vil I gå
Bud?
Der er et barn, som skal
Fødes på jord
Vil I finde en far
Og en mor,
Som vil elske og pleje
Dets krop og dets sjæl:
Barnet er svagt, det har
Handicap med
Så det kræver meget
Tålmodighed.
I ved, at jeg elsker alt
Svagt og småt,
Og jeg ønsker, at barnet
Skal få det godt,
Så de to, der bliver dets
Far og mor,
Skal virke som mine hænder
På jord.
Måske vil de først have
Svært ved at se,
At der kan være mening
Med det
At barnet ikke kan tumle
Og lege
Og det kræver så
Meget pleje.
Men de vil nok efterhånden lære,
At det giver kræfter at bære.
Guds kærtegn gør under-
Tiden ondt,
Og medgang alene er
Ikke sundt,
Men modtar’ de barnet
Som gave de to,
Så bliver det en kilde til indsigt
Og tro,
Og så kan det sikkert med
Tiden læres
At livet er både til at bære
Og bæres.
(Jeg kan desværre ikke får digtet til at stå på "digt-manér på denne blog, men digtet kan også læses på min hjemmeside)
Jeg behøver vel ikke fortælle, at jeg elsker disse fem børn af hele mit hjerte??
Tillykke til alle børnene, håber de får en rigtig god dag.
SvarSletAja Lena