Lauras fødselsdag

Idag har Laura fødselsdag. Hun blev 11 år. Jeg ved, at det er en kliché at sige: "hvor er tiden dog blevet af..hvor går tiden dog hurtigt", men ikke desto mindre, er det lige det jeg føler, at tiden gør. For 11 år og en dag siden, anede jeg ikke, hvem det var jeg bar rundt på inde i min mave og spændingen var så stor, så stor. Vi vidste, at det var en pige, men hvilken pige? Da dagen så oprandt, og Laura blev født, blev hun genkendt med det samme. Det var jo Laura..hvem ellers. Det er så dét, der kan forundre mig til stadighed: at man næsten med det samme kan se, og især mærke, hvad det er for et barn, man er blevet begavet med. En lånt gave, for inden vi ser os om, og hvis tiden fortsætter med at ile som den har gjort indtil nu, ja- så flytter hun jo meget snart hjemmefra. Det var hårdt da Simon flyttede hjemmefra, og jeg tror ikke, det bliver lettere med Laura eller for den sags skyld med Sara. Nu bliver jeg vist for filosofisk! Laura havde en dejlig dag idag. Der kom en masse af hendes veninder, og de styrtede direkte ned på hendes værelse, og der lød høje fnis, fnidder fnadder, latter og hvin. Dejligt! Der kom også en del voksengæster (ca. 40) og fik kaffe og kage. Midt i det hele fik Laura og Sara den idé, at de ville i svømmebadet, men da var kl også 18, så de fik lov at smutte, men gik så glip af farmors telefonopkald lidt efter.

Som I kan se på billedet, var der ualmindeligt tåge her til morgen, men det klarede en smule op senere på dagen, uden det dog blev godt. Det er bare så (slæde-)hundekoldt for tiden, at man bliver nødt til at have handsker på, hvis man vil ud-øv! Kagebordet, var en sønderjyde værdigt, og vi har da rester nok at medbringe imorgen, når vi skal ned til Jesper og Christine (hvor vi håber, men ikke tror på) grillvejr. (se kagebordets sammensætning i det tidligere indlæg, men bemærk, at Folmers æblekage ikke er med på billedet. Den står i ovnen) Tillykke med din fødselsdag, Laura. Vi elsker dig overalt!