Igår fik jeg ikke skrevet noget som helst; Med det samme efter pædagogisk råds møde, hoppede jeg i min flydedragt, fik fanget Jan, og tog ud for at fange ammassaat/
lodder. Vi havde en stor firkantet balje med på ca. 90 ltr. og en stor plastik-kurv på ca. 50 ltr. og vi fyldte begge beholdere. Desværre gik vores kamera tør for strøm, så vi fik ikke nogen billeder, men jeg kan fortælle at vi havde en
pragtfuld tur. Vi var godt nok inviteret i byen og spise til kl. 18.30 og vi nåede i havn kl. præcis ... 18.30, skyndte os hjem og smed de ildelugtende flydedragter, Jan i bad (jeg smurte lidt ekstra mascara på og vaskede hænder :-) ) og så afsted 15 min forsent, men værterne (Jesper og Christine) var overbærende og tilgav! Idag afholdt
Jan eksamen for sine elever i fysik, og så kunne jeg ligeså godt gøre mig
nyttig. Jeg bar de mange hundrede kilo ammassatter op til hundene og fodrede dem med dem, men de blev vist mætte bare ved at se på dem. Bagefter ned og gøre jollen total ren med ajax og en stiv kost. Svede, svede! Det er måske lidt svært at gætte sig til, hvad menuen stod på idag??
Lena var inviteret og det var hyggeligt!
Meget hyggeligt!
hmm, hmm... Hun kan nemlig også se godt ud! Vi sad ude på altanen og spiste en lille isvaffel, men den blev indtaget med stor nydelse af alle!
Og fordi
jeg har været så flittig og dygtig i dag (og også fordi der var tilbud på dem) købte jeg to orkidéer t
il mig selv. De er bare så smukke, så jeg håber, at jeg kan holde liv i dem.
Og så blev vi også begavet med en ualmindelig flot himmel.
At det ser mørkt ud på himlen, skyldes udelukkende, at billedet er taget i modlys. Solen skinner for fuld styrke derude og der er godt varmt. Om ikke så lang tid kommer der nok/formentlig myg :-(
Pigerne har været til Taekwon-do træning. Laura kom hjem efter en time, da hun havde slået knæet, og Sara kom først hjem kl. 20.30 (hun gik kl. 18)
Imorgen, måske?? Ser i nogle fjollede strømper jeg har strikket?? Hvis jeg kan blive færdig med den anden?
Og tak!! til alle jer, der sender mig hilsner/kommentarer. Det er hyggeligt!
Og tak til dig for et indblik i livet på Grønland.
SvarSletJeg får ikke altid skrevet alle de kommentarer jeg kunne ønske mig, men jeg følger dig trofast.
Kh. Helle