Båden skulle naturligvis tankes op. Aataa/min far/ Hardy ser lidt misfornøjet ud, men det tror jeg nu ikke er tilfældet. Hvis du vil se flere billeder af aataas båd, kan du se mere her: min hjemmeside
(Han bliver tosset, når han ser, at jeg har sat billeder af ham ind på min blog. Så jeg kan lige så godt sætte dette ind også)
Arbejdsdagen i dag, har virket lang. Der har ingen elever været på skolen, og vi har holdt marathon-møder med valg til diverse udvalg og planlægning til næste skoleår. Det er dage som disse, hvor man skulle lære at tie stille og holde sin store kæft lukket, for ikke at blive valgt ind i udvalg og teams. Jeg ved ikke om jeg nogensinde lærer det, men jeg kan ihvertfald fortælle, at jeg ikke idag heller kunne holde skuffen på plads og jeg derfor blev bemærket med efterfølgende valg til SU til følge. Hmmm...:-(
Pigerne har klaret at være alene hjemme hele dagen. De har så også vidst at de kunne gå over til aataa og onkel Bjarne, hvis der var noget, og min mobil, har da også stået tændt hele dagen, i tilfælde af, at de skulle have fat i mig. Det er nogle store piger, vi efterhånden har. I morgen har vi alle fire fri. På fredag har pigerne og jeg fri, men vi skal op og til tandlæge kl. 09.00, men resten af dagen.........
Måske skulle jeg også blamere mig lidt, og fortælle, at jeg har stået med en kikkert, og kikket ud af vores køkkenvindue, da politiet gik rundt i vores kvarter med et haglgevær....for at fange og skyde en ræv, der var blevet observeret. Ja, nysgerrigheden kender ingen grænser! (Jeg var godt klar over, at det var en ræv, de jagtede, for det ringede Jesper og fortalte.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.