I dag fylder min far 66 år (Heroppe går man op i, hvilket årstal man er født i..altså, hvilken årgang man er, og både Jan og jeg er fra årgang .... 66, så... )og vi var inviteret over til middag..vinbjergsnegle med hjemmebagte solsikkeboller, lammeryg med kartoffelgratin og hjemmelavet flødeis med krokant og brombærsauce til. Hmmm... som sædvanlig meget god mad tilberedt af min mor. Lena og os (Jan, pigerne og jeg) splejsede om et flag og en flagstang til min fars båd. Jeg håber at han blev glad for den? Jo! mon ikke?! Simon havde via internettet bestilt en lille kompressor til ham, og det er den, han står med på billedet. Den skulle vi allesammen,- naturligvis se. Min mor havde købt et par nye (tiltrængte) joggingbukser til ham. Et par fine Niké-joggingbukser, der ser gode og behagelige ud. Efter at han er blevet pensioneret og ikke længere skal vise sig offentligt/i embeds medfør, er kravene til (egen) påklæding blevet slækket en del, og det er der vel i og for sig ikke noget galt i?! Jeg læste i en af mine ugeblade, at man havde lavet en undersøgelse over hvilke folk, der rørte sig mest på deres arbejde: dem, der gik afslappet klædt eller folk, der gik mere pænt klædt, og det viste sig (meget naturligt) at afslappet påklædning affødte mere fysisk aktivitet... hmm... det havde de nu ikke behøvet, at lave en undersøgelse for! Netop fordi han fylder 66 år, fjollede jeg lidt og kom med fin hat på, og aataa skulle naturligvis lige prøve den. Måske det ville være for "afslappet", hvis han gik med den til hverdag?? Igår aftes fik vi dagen og aftenen til at gå med absolut ingenting. Jeg lå og læste en bog af Unn Lindell (hedder hun nu også det??) "Rødhætte", stod lidt op engang imellem, for til sidst at lave en stor gryde med grøntsagssuppe, der smagte godt. Om aftenen, da vi havde kedet os tilstrækkeligt foran fjernsynet og min frustration over mit mindre vellykkede strikketøj ikke længere kunne rummes alene i stuen, kørte vi en tur ned til havnen. Jeg skal love for, at der var højvande. Af en eller anden grund, synes jeg at strande og havne, ser flottest og mest indbydende ud, når der er højvande, men det her så næsten ud af for meget. Jeg ved ikke, hvilke tanker, Jan står med på dette billede, men I må da gerne bemærke, hvor lyst der er, til trods for at kl. næsten er 22.
Jeg må snart have lagt et billede af min mor også ind på bloggen! Hun er den eneste, der efterhånden mangler!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.