mandag den 30. april 2007

Håndledsvarmere i moskusuld

Så kan jeg vist godt "udgive" mit seneste strik: Håndledsvarmere i moskusuld og striber i hjemmespundet grønlandsk lam! De vejer 23 gram til sammen og strikket på pind nr. 2½.
Jeg er igang med et par futter, som skal valkes i vaskemaskine, men de er ikke særligt sjove at strikke, så spørgsmålet er om de nogensinde bliver færdige?? Mon ikke? Nu er jeg kommet til et punkt, hvor jeg ikke kan bestemme mig for, hvad jeg vil strikke. Jeg har noget superwash uld i en mærkelig mørkerød farve, men hvad det kan blive til, er svært at forestille sig lige nu. Desuden har jeg har jeg lidt andet garn også (øøøøhh, lidt??) så der er nok at tage af.. Solen er taget et andet sted hen og der er gråt og lidt råkoldt i dag. Aftenen byder på kinesermad, da det er Lars' sidste aften. Han skal rejse i morgen formiddag- tilbage til København. Imorgen har vi fri til middag, så det er en dag, man burde kunne overkomme.

søndag den 29. april 2007

Asiarfik

Helt igennem en dejlig søndag. Morgenen startede med at sove længe, alene det er jo dejligt: at vågne af sig selv, stille og roligt, og uden stess og jag! Een, af mine elever blev konfirmeret i dag, så jeg tog i kirke, så jeg kunne overrække hende et lykønskningskort, hvilket hun blev meget glad for. Jeg tog nogle gode billeder af hende, som jeg naturligvis vil printe ud til hende. Om eftermiddagen efter gudstjenesten pakkede vi rygsækken og startede snescooteren op, og kørte ud til et arrangement, der har været reklameret for igennem lokalradioen og via opslag i byen. Der var stillet stort op med alpin-cup(Lars Ingemann Cup) af den mindre seriøse slags, stort telt, hvor Brugsen solgte ristede pølser med brød, der var grønlandsk fodbold mellem snescooterforeningen og hundeslædeforeningen, samt mellem SSP (Sisimiuni Sisorartartut Peqatigiiffiat) alpin og langrend. Det var tovtrækning for dem, der havde lyst til at deltage- det havde Laura (naturligvis havde jeg nær sagt), og hvis man bare havde lyst til at sidde og nyde stemningen, var der også rig mulighed for det. Ude og nyde den sidste rest brugbare sne i behagelige temperaturer. Dejligt arrangement, som jeg håber vil blive en tilbagevendende begivenhed her i byen?! (Kan du finde/se Laura?)

Det er Sara, der ligger nederst i billedet og fjoller lidt. Daniel (med skibriller) og Silas (som jeg holder om) kom også derud sammen med deres mor. Min mor, hentede Jan efter at have sat os af (God svigersøn!) og vi håber, hun havde en lige så dejlig dag!? (Hun står længst til venstre i billedet) I morgen er det atter mandag, og endnu en arbejdsuge starter. Det forlyder at vi har fri på tirsdag til middag. Hvis rygtet taler sandt?? har vi da noget at glæde os til. Om ikke andet har vi fredagen at glæde os til, hvor vi har fri i ang. af bededagen. Der er noget der tyder på at jeg trænger til en længere ferie.. Jeg lovpriser weekenderne og sukker over arbejdsdagene..Jeg glæder mit til sommerferien!! Vores billetter er bestilt og vi har til og med bestilt sommerhus de sidste 14 dage, hvor vi er i Danmark. DET ER SNART!

P.S: Blev forresten færdig med den anden håndledsvarmer i moskus og lam i går aftes, så nu kan de afleveres!

lørdag den 28. april 2007

Luksus lørdag

Endnu en dejlig dag!!! Solen skinnede fra en flot blå hvid himmel, og da temperaturen også var behagelig, besluttede Jan, Laura og jeg os for, at køre en tur på hundeslæde ud til "Benbrækkeren" og drikke te og slappe af. Det var bare så dejligt. Hundene opførte sig eksemplarisk og kørte udenom de stadigt voksende vandpytter.
Sindet faldt til ro og tankerne blev drævende, rolige og langsomme.
Laura fik som altid lov at "styre" hundene på hjemturen og hun er faktisk ved at blive ret god til at bruge pisk.
Resten af aftenen skal gå med ingenting.. kigge i det nye ugeblad, surfe lidt på nettet, se lidt fjernsyn.. afslapning

fredag den 27. april 2007

EF = Endelig Fredag

Idag kom Jan hjem fra Nuuk med gaver til både pigerne og mig. Sara fik en rød forårs/-sommer jakke som hun øjeblikkeligt tog på. Jeg blev begavet med denne bog: "skyggestrik" af Vivian Høxbro. Den ser utroligt spændende ud, og jeg tror at jeg skal forsøge mig med nogle af de små prøver i bogen. Laura havde ønsket sig en barbiefamilie, far,mor og to børn, så det fik hun og var ligeledes glad.
Idag er solen forsvundet ud til nogle andre mennesker, som den forhåbentlig gør lige så glade for sig, som vi var i går. I dag er det gråt, lidt trist og der lugter af optøet sne overalt.. hvis man da kan sige, at det lugter af noget som helst?
Igår aftes færdiggjorde jeg den ene håndledsvarmer i moskusuld. De hvide striber er mit eget hjemmespundne grønlandske lammeuld. Den anden er stærkt på vej, så der er ingen grund til stress over om de bliver færdige inden tirsdag.

torsdag den 26. april 2007

SOLSKIN-JUBII

Jeg fik rimeligt tidligt fri i dag, og solen skinner jo stadig fra en næsten skyfri himmel, så der var ikke langt fra tanke til handling: tanke snescooteren, få samlet pigerne og deres kurebrædter og så ellers ud i fjeldet. Det var så afslappende. Jeg lå hen over snescooteren, og nød denne udsigt, når jeg altså tog mig sammen og åbnede dem(!), og det er jo bestemt ikke det værste at bruge sin torsdag eftermiddag på. Når jeg så løftede hovedet lidt kunne jeg se dette dejlige syn:
De var glade og hyggede sig gevaldigt. Det var så afslappende.
Imorgen kommer Jan tilbage fra Nuuk/Qooqqut. Jeg håber, at vejret holder, så vi kan lokke ham til at køre os en tur med hundeslæde i weekenden.
Igår færdiggjorde jeg min "kringe-top", men fik den syet for stramt, så det er en ommer. Lige nu har jeg dog håndledsvarmere i moskusuld på pindene, så topppen må lige vente lidt.
Det er sådanne dage, der skulle være mange, mange flere af!! Det giver energi og livsglæde, mod og styrke til grå dage.
Jo, forresten fik jeg med møje og besvær fundet ud af at indsætte en tæller på bloggen øverst til venstre. Det var ikke lige sådan jeg havde forestillet mig den, men nu må jeg så stille mig tilfreds med den (måske kun indtil videre?)
Jeg har slet ikke nævnt at vores gode ven gennem efterhånden mange år, er på besøg hos os i disse dage. Det er hyggeligt og meget bekræftende. Det tager jo lang tid, at få gamle venner (fnis), men det er jo meget symtomatisk, når man næsten kan fortsættte en samtale der er flere år gammel, som om at den kun lige blev imidlertidig afbrudt af et nys (apropos: Lars, vores gæst, har reddet sig en grundig forkølelse på, så der bliver pudset næse, hostet og snøftet, men heldigvis fejler humøret, som sædvanlig ikke noget) Lars kom i fredags og rejser allerede igen på tirsdag, så det er vist det man kalder et fransk visit (han er nu ellers københavner/sisimiormioq)

søndag den 22. april 2007

Hundeuld

Jeg har en drøm om at spinde uld af vores hundes uld. Jeg børster dem regelmæssigt. Der er nogen af dem, der er helt vilde med det, og som bare ligger sig, såsnart de ser børsten. Jeg har efterhånden fået samlet noget, og jeg har også forsøgt at spinde af det, men det er så kortfibret, så det er lidt svært. Jeg skal dog nok få det lært. Lige nu ligger ulden bare i en papkasse og bliver rystet lidt engang imellem for at få lugten af grønlandsk altædende slædehund ud. Der er sammenlagt 85 gram uld i denne papkasse og det er ikke alverden, men der kommer mere forhåbentligt. Det er lidt pudsigt, at uanset, hvilken farve hunden har sort eller hvid, så er underulden altid denne farve: æggehvid/beskidthvid/råhvid. Det kan så lettere farves i en anden farve, når og hvis jeg får lært det engang?!
ØV! Nu er søndagen snart ovre...og i morgen starter en arbejdsuge igen! Det har været en dejlig afslappende weekend, hvor vi har lavet ingenting. Det vil sige: jeg strikkede et projekt færdigt: En bestilling på et par håndledsvarmere i moskusuld.
De vejer præcis 22 gram og der er istrikket en "spiral" i rød 100% silke. Det skal være en gave til een, så jeg håber at modtageren bliver glad. Køberen var ihvertfald tilfreds. Jan tager til Nuuk i morgen, og derfra videre til Qooqqut. Gid jeg kunne komme med. Men heldigvis er han hjemme igen allerede på fredag. I dag var Sara og han ude og køre en lille tur på hundeslæde. Laura har været ude og køre bus med sin fætter Daniel, været på legeplads med ham og besøgt ham hjemme hos ham. Det er dejligt med sådan en weekend, hvor man ingenting skal! Nogle flere af dem!

onsdag den 18. april 2007

Eftersøgt

De sidste par dage har budt på lidt "spænding". Jeg sad og læste et eller andet sted på nettet om chefer, der googlede deres mulige kommende medarbejdere/ansatte, -altså ansøgere til jobs, for at se eventuelle blogs/hjemmesider/spaces, og at det kunne have en afgørende rolle for deres beslutning om ansættelse af ansøgeren. Jeg blev nysgerrig for at se, hvad en chef ville finde på mig, og jeg fandt naturligvis min hjemmeside, min blog og at jeg er sekretær for Sisimiut Taekwon-dos bestyrelse.. Det er der ikke noget kompromitterende ved, besluttede jeg, men hvad mere interessant var, at Anette og Charlotte havde sat en efterlysning efter den gamle klasse fra Viborg Katedralskole. Den var over 1 år gammel, så jeg gik hele eftermiddagen og tænkte at det nok ikke var relevant mere osv, men dagen efter sejrede nysgerrigheden alligevel over tvivlen og jeg skrev en mail. Nu har vi startet en form for "kæde-mail" som forhåbentligt bliver sendt rundt i hele "klassen". Ja, for jeg er da frygteligt nysgerrig: hvad blev der af dem allesammen? De tre år jeg boede i Viborg, var nok de mest forvirrede år i mit liv, hvor jeg skulle finde mig selv,og så i et, for mig meget fremmed land, hvor jeg ikke kendte nogen og hvor mit sociale sikkerhedsnet stort set var ikke-eksisterende. Hvor jeg aldrig fik indordnet mig, og hvor jeg ikke anede,hvordan de sociale kodeks fungerede. Var det kun mig, der gik derfra med en følelse af efterladthed og åndelige vægtløshed eller hvad nu lige det var for en mærkelig følelse. Almindelige mindreværdsfølelser/komplekser? Jeg kan dog være stolt over, at være blandt de ti værste studentereksamensindehavere!?Tror jeg! efterladt!.... eller spiller hukommelsen mig et puds? Jeg ved det ikke, men jeg har siden tænkt meget på alle de piger/unge kvinder jeg delte klasseværelse med i de tre år. Jeg har egentligt ikke troet, at der ville opstå nogen form for kontakt, for alle de år, hvor jeg har holdt sommerferie i Danmark (og det er immervæk hvert andet år) er jeg såvidt jeg ved aldrig stødt ind i nogen af dem. Måske/måske ikke?? Spørgsmålet er om jeg har kunnet kende dem/om de har kunnet kende mig? Spændende er det ihvertfald!

tirsdag den 17. april 2007

Spændingen stiger!

Jeg har vist glemt at fortælle, at jeg fik den (ulidelige??) idé, at det kunne være sjovt at indkøbe en symaskine til Røde Kors, og jeg så sad i genbrugsbutikken, hver torsdag og re-designede tøjet deroppe. Når jeg selv en sjælden gang forvilder mig ind i Røde Kors, ser jeg masser af spændende stoffer, som kan sys om, som kan bruges til andet end det det oprindeligt var tænkt som eller som kan rives i lange strimler og hækles/strikkes. Ulideligt, fordi jeg nu føler et vist pres over min kreativitet og nogle dage totale mangel på samme. Meningen er naturligvis at det, som bliver syet, skal inspirere andre til at bruge tøjet, enten som det er, eller sy det om. I yderste nødstilfælde kan man jo altid rive det i stykker og bruge det til pudseklude eller smide det i skraldespanden i al stilhed. Det er jo ikke de store summer, der er gået tabt ved det. Nu kommer så spændingen: For at folk, skal kunne se, at det som er syet om, er syet om i butikken og ikke hjemme hos en forvirret teenager med en defekt symaskine, har jeg designet nogle labes til at sy i nakken/hanken/tøjet på det jeg har flikket sammen. De må være på vej og jeg glæder mig til at se, hvordan de kommer til at se ud i virkeligheden eller om jeg bare har smidt penge efter en eller anden label-fabrik?? Ideen er god, og jeg håber, at især de unge vil tage godt imod den og tøjet. Tøjet er helt unikt og kan ikke hverken efterlignes eller kopieres, sådan direkte. Dét må da appellere til individualisterne?! Hvad mener I? Laura har været hjemme fra skole idag, da hun er meget snottet og forkølet, så jeg har gået hjemme, og hygget sammen med hende. Det har været hyggeligt. Jeg har læst en masse kapitler i Marianne Frederikssons "blind gang". Jeg har læst de fleste af hendes bøger nu, og jeg er vild med hendes måde at skrive på.... "regnen græd mod vinduerne.." Sikke et billede! Og der er mange, mange flere finurlige metaforer, som jeg ikke kan lade være med at smage på, tygge lidt i, se for mig og langsomt lade bundfælde sig i mit sorte, dybe og meget tomme intellektuelle indre.

søndag den 15. april 2007

Simon fyldte 20 år i fredags d. 13.april 2007

Min ældstefødte: Simon fyldte 20 år i fredags. Han er i praktik som automekaniker i Kangerlussuaq/Søndre Strøm Fjord, så han måtte undvære rensdyrkøllen med flødekartofler og Kendall Jackson rødvinen jeg spenderede og fejrede hans fødselsdag med. Heldigvis har han nogle gode venner i Kangerlussuaq, som han inviterede på restaurant og fik god mad med. Igår havde han været inde på et andet spisested, hvor han havde fået stegte græshopper og stegte larver. De smagte ikke rigtig af noget... påstod han. Der skulle noget til, før jeg kastede mig over sådan en menu!

Nuka Silas fylder 4 år

Min yngste søster's søn, silas- fylder i dag 4 år. Han har længe lånt sine kusiners dukke, og har ønsket sig en baby. Hvad er mere nærliggende at give ham hans egen dukke.
Hvad har det med denne vest at gøre? Jo, denne vest (til venstre)strikkede jeg til min søster, Dudi, der har et par grønne bukser, som jeg tænkte måske kunne passe godt til?! Da der var garn rester, strikkede jeg en vest til Silas og købte en dukke til ham. Dukken skulle så naturligvis også have en vest magen til både Silas' mor og Silas. (Bare så I ved det har vestene samme farve, og farverene på billederne snyder) I skulle have set Silas i hovedet, da han åbnede gaven. Det var simpelthen det hele værd. Jeg har heller aldrig glædet mig så meget til at give en gave som jeg gjorde i dag.
Dukken hedder sjovt nok "lovely Laura". Den var klædt helt i lyserødt, så jeg måtte igang med at strikke sorte strømper og sy sorte bukser til i fint uldstof. Naturligvis skulle dukken også have hue på. Silas siger den hedder Nuka.

torsdag den 12. april 2007

Den første tur

Den første gang er altid noget man husker!? Idag var det første gang Laura og Sara var ude og køre hundeslæde alene, uden far og mor. Det havde fire hunde med: Aimi, Qaqu, Kahlua og Balto. De kørte bare så fint og på vejen passerede de endda to slæder. Vi kørte på snescooter i pæn afstand fra dem, parat til at springe til, hvis de skulle få brug for vores hjælp. De klarede det hele selv og fik vendt slæden, da de skulle hjemad igen.
Vi er bare så stolte af jer, piger!

tirsdag den 10. april 2007

1.arbejdsdag efter påskeferie

Så er første arbejdsdag efter en dejlig påskeferie slut. Det var hårdt at komme tilbage på pinden, men mest fordi, jeg som det B-menneske jeg jo er, ikke kunne finde ud af at komme op i morges, så det hele blev forjaget, og mit hoved var som pakket ind i de blødeste dynedun resten af dagen. Her til aften, ville jeg så sidde og tvinde mit garn sammen og det gik næsten fint. Jeg fik tvundet en halv spole, som jeg så måtte vinde over på haspe-træ, så jeg kunne få tømt spolen, og da jeg så gik igang med at tvinde igen...ja, hvad så??? Klovn som jeg er, tvandt jeg det modsat ØV! Jeg havde bare ikke hovedet med- i bedste fald sad det under armen. Imorgen må jeg gøre et eller andet for at redde det. Nogen forslag? Det er vist godt, at jeg ikke engang har fundet strikketøjet frem idag. Det var nok endt med at jeg havde strikket baglæns, strikket mit hår på benene med ind i arbejdet eller fået stukket mig selv ned bagfra med strikkepindene.. Pigerne fik deres blå bælter idag, men de kan ikke komme til træning før på lørdag, da gymnastiksalen bliver brugt til andre ting. Jan og Laura har så aftalt, at Laura skal prøve at køre hundeslæde alene med 4 hunde een af dagene. Vi har derfor travlt med at få snescooteren til at fungere, så vi kan følge hende og hjælpe hende, hvis hun får brug for hjælp. Sara skal med Laura. Vi har snakket lidt om, at vi jo på noget af turen ikke kan følge hende helt tæt på , da snescootere ikke må køre i hundeslædesporet og derfor måske skulle udstyre os med vhf-radioer?? Nu må vi se hvad det bliver til, for hvor meget kan egentligt gå galt?? Klokken er som sædvanligt blevet alt for mange og jeg burde være klog af skade og ligge i min seng i den dybeste søvn, men NEJ! jeg sidder her lysvågen og er faktisk mest til sjov og ballade nu. Ideen om at indrette samfundet til lidt flere typer mennesker, tiltaler mig meget i disse minutter, hvor jeg med forudrettede bekymringer tænker på det vækkeur, der inden for alt for kort tid vil ringe. På den anden side vil jeg jo også gerne have tidligt fri, så jeg kan dyrke mine interesser. Jeg har endelig taget mig sammen og har været i idrætshallens motionsrum et par gange. Jeg forsøger at spise mindre og sundere samtidig, men ved af erfaring, at mine kilo og uklædelige deller desværre sidder meget, meget godt fast til mine knogler. Jeg bilder mig ind, at det er fordi jeg er en overlever..altså hvis der kom hungersnød, ville jeg ihvertfald være een af de sidste, der døde af sult, for jeg har masser at tære af...måske er det ikke lige dét, som menes med at være overlever?? Pyt! Det er nu meget godt, at få rystet dellerne lidt indimellem og få luft mellem folderne, når man bagefter forsøger sig med noget udstræk. Musefar og musemor har vist taget fejl af hullerne idag, og trådt ind i et gab end i deres bo. Sådan kan det gå. Nogen snor deres garn den forkerte vej, andre går forkert endnu andre har i en alder af 41 endnu ikke lært, at hvis man går i seng kl. 01.15 og skal op igen kl. 06.45 kan det ikke give 9 timers søvn, som undertegnede har det bedst med, og slet ikke hvis man lige skal læse en halv mursten. Bedre held med dagen i morgen til både jer og mig ;-)

mandag den 9. april 2007

2.påskedag

Idag er dagen ikke gået med så meget fornuftigt, og det har altså bare været fedt. Det, der med at holde ferie, kunne jeg sagtens gøre i meget længere tid, men i morgen kalder pligterne igen. Desværre. Det er lidt noget skidt, når man ikke glæder sig til at komme på arbejde... eller??
Under alle omstændigheder har det været en fantastisk påskeferie, hvor vi har sovet længe og holdt pligter og dagligdags gøremål fra hverdagen fra livet/ferien. Idag skulle de, der var blevet gradueret fotograferes. Det glemte vi helt i lørdags. Det blev nogle gode billeder, men jeg vælger nu at vise Sara fra i lørdags, da jeg synes at hun ser så sød ud.

"Drengene", alså, dem pigerne træner sammen med og bliver trænet af blev også fotograferet sammen med ham der graduerede dem. Ham, der sidder i split, Lars L. Sørensen, blev gradueret til sort bælte. De fik lokket og overtalt hinanden til at gå udenfor i sneen og lave en "opstilling" Flot ser det ud og koldt må det have føltes, for som I kan se, har de ikke noget på fødderne.

lørdag den 7. april 2007

fætre og kusiner

Måske skulle det lige nævnes og dokumenteres at kusine Karoline var med oppe og overvære pigernes graduering, og deres fætre Daniel og Silas kom også forbi og kikkede på sammen med aanaa.

Iaften var vi så nede på "Misigisaq"(kineseren) og spise, for at fejre de nye blå bælter. Det var hyggeligt.

Graduering

Mine to dygtige piger, har idag været til graduering i Taekwon-do, hvor de blev dobbelt-gradueret. Nu er de de lykkelige ejere af et blåt bælte.
De blev hørt både i teori og skulle vise en masse tul, samt steps.
De var noget nervøse inden, men de klarede sig så flot og det så meget sikkert og overbevisende ud.
De har, siden de startede med at dyrke Taekwon-do været trofaste med at komme til træning, så nu begynder det at lønne sig med den entusiasme de har lagt for dagen.
Jeg siger stort tillykke til dem begge!

fredag den 6. april 2007

Børnene i mit liv

Som nogen af jer ved, er der en del børn i mit liv, idet jeg er folkeskolelærer, men der er dog nogen børn jeg holder lidt mere af, og det er naturligvis mine egne.
Mine søstres to drenge har selvfølgelig også en stor plads i mit hjerte, og jeg synes da lige at I skal se dem allesammen.
Men mine piger, har også to kusiner i Danmark. Karoline, den ældste af kusinerne kommer her hvert år, for at besøge sin far, og den yngste Johanne ser vi hvert andet år, når vi er i Danmark. Det seneste billede af Laura, Sara og Karoline blev taget i går, hvor de var ude og køre hundeslæde med deres fædre.

Hvad man dog ikke finder på

Jamen, jeg er jo sådan en nysgerrig sjæl, så da der var opslag om, at man kunne få kunstige øjenvipper...jamen, så skulle det jo bare prøves.
Det er bare så flot, og gid de dog aldrig, aldrig, aldrig ville falde af!
Men sådan forholder det sig jo desværre ikke! Jeg må se virkeligheden i øjnene.... når den tid kommer og jeg bare må nøjes med at være naturlig.
De er limet ovenpå mine naturlige øjenvipper og da de jo har en cyklus, hvor de falder af, når et nyt vokser frem, ja- så har mine købte øjenvipper jo en begrænset holdbarhed.ØV!
De blev prøvekørt på en kort hundeslædetur i dag i det dejlige påskevejr, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel og frosten lige akkurat bed os i næsen, så vi kunne mærke at vi var til.
Hundene kørte lidt sløvt til, men var ellers glade og tilfredse.
Det kan i den grad hidse mig op med al den skriveri der har været om, at grønlandske slædehunde bliver misrøgtet.
Ikke at der er skriveri om det, men at alle hundeejere til slædehunde i Grønland i den grad bliver skåret over en kam. ØV!
Vores hunde- og mange andres, bliver passet efter alle kunstens regler og har det godt, men det bliver der jo ikke skrevet om!
Naturligvis skal dyr i fangenskab passes så godt som overhovedet muligt og de, der ikke kan finde ud af det, burde straffes og fratages retten til at have dyr i fangenskab.
(ikke at jeg går ind for, at man slipper alle hunde løs. Vi har i vores kommune fået problemer med hunde, der lever langt ude i naturen og har slået sig sammen i flokke. Det øger jo risikoen for bl.a hundegalskab o.lign.)
Jeg er begyndt at samle det uld sammen, der sidder i børsten, når jeg reder dem og har planer om at spinde garn af det.
Lige nu har jeg en lille papkasse fyldt med uld. Det lugter stadig lidt af hund.
Kender I nogen, der har uld i overskud? Så giv dem bare min adresse!
Jeg prøvede med en lille tot, og da det er så kortfibret var det noget helt andet end at spinde fåreuld.
Efter at jeg er begyndt at samle ulden sammen, har det slået mig, at uanset, hvad farve hunden ellers har, så er ulden altid æggehvid/beskidt hvid.
Dét er pudsigt.
Næste skridt må så være, altså når jeg har fundet ud af spinde det pænt, at farve det.
Gad vide, hvordan men lige gør det??
Iøvrigt: Den hue, jeg har på, er spundet af hundeuld; og ikke af mig selv, men købt hos Bente , som er en god og inspirende side, for strikkere og spindere. Der er masser af gode ting, du kan købe der.

Skal I også lige have et billede af Jan på slæden? Jo!