torsdag den 26. april 2007

SOLSKIN-JUBII

Jeg fik rimeligt tidligt fri i dag, og solen skinner jo stadig fra en næsten skyfri himmel, så der var ikke langt fra tanke til handling: tanke snescooteren, få samlet pigerne og deres kurebrædter og så ellers ud i fjeldet. Det var så afslappende. Jeg lå hen over snescooteren, og nød denne udsigt, når jeg altså tog mig sammen og åbnede dem(!), og det er jo bestemt ikke det værste at bruge sin torsdag eftermiddag på. Når jeg så løftede hovedet lidt kunne jeg se dette dejlige syn:
De var glade og hyggede sig gevaldigt. Det var så afslappende.
Imorgen kommer Jan tilbage fra Nuuk/Qooqqut. Jeg håber, at vejret holder, så vi kan lokke ham til at køre os en tur med hundeslæde i weekenden.
Igår færdiggjorde jeg min "kringe-top", men fik den syet for stramt, så det er en ommer. Lige nu har jeg dog håndledsvarmere i moskusuld på pindene, så topppen må lige vente lidt.
Det er sådanne dage, der skulle være mange, mange flere af!! Det giver energi og livsglæde, mod og styrke til grå dage.
Jo, forresten fik jeg med møje og besvær fundet ud af at indsætte en tæller på bloggen øverst til venstre. Det var ikke lige sådan jeg havde forestillet mig den, men nu må jeg så stille mig tilfreds med den (måske kun indtil videre?)
Jeg har slet ikke nævnt at vores gode ven gennem efterhånden mange år, er på besøg hos os i disse dage. Det er hyggeligt og meget bekræftende. Det tager jo lang tid, at få gamle venner (fnis), men det er jo meget symtomatisk, når man næsten kan fortsættte en samtale der er flere år gammel, som om at den kun lige blev imidlertidig afbrudt af et nys (apropos: Lars, vores gæst, har reddet sig en grundig forkølelse på, så der bliver pudset næse, hostet og snøftet, men heldigvis fejler humøret, som sædvanlig ikke noget) Lars kom i fredags og rejser allerede igen på tirsdag, så det er vist det man kalder et fransk visit (han er nu ellers københavner/sisimiormioq)

3 kommentarer:

  1. Ahhhhh, hvor ser det bare skønt ud!!! Kan godt forstå I nyder det.

    Håber omsyningen bliver perfekt... er nemlig godt og grundigt nysgerrig!

    Kh Karen S

    SvarSlet
  2. Tillykke med din blog. Det bliver meget spændende at følge dig og dine frembringelser. Jeg håber vi mødes, når du kommer til Danmark

    SvarSlet
  3. Velkommen som blogger :-)
    Det er virkelig en anden slags naturbilleder, du kan vise, end mange af os andre :-)) SMUKT!!
    Dine strikkerier er også flotte!
    Hyggelig hilsen Christa

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.