På sporet

Inden du tænker: har hun haft en depression?

Nej, det har jeg ikke. Jeg lever et almindeligt liv med dens op-og nedture, men jeg har haft svært ved at overskue alle de mange udfordringer, som kom på een gang og som hver og en og hver især krævede deres opmærksomhed. 

Jeg har forsøgt at rede livets trævlede tråde ud, men der er stadig knuder hist og her, som stadig kalder på mig, men jeg er ved at have tilegnet mig nogle erfaringer, så det ikke føles nær så overvældende.

Jeg skrev til en ven i går, at livet er ved at vende.. ikke tilbage, men til det bedre. 

De sidste par år har været omvæltende på enormt mange måder og jeg har haft mere end almindeligt svært ved at tackle og håndtere forandringerne. 

Udefra har der nok ikke været bemærkelsesværdige forandringer, men indadtil har jeg virkeligt kæmpet en kamp med mig selv for at acceptere og håndtere de livsændringer der naturligt er, når man bliver ældre, børnene flytter hjemmefra for ikke at flytte tilbage og når ens forældre svækkes og i mit tilfælde, vores far har fået en led og solid demenssygdom at bakse med.

Finder man mon nogensinde det ubekymrede livsyn frem igen, når man når vores alder, tænker jeg. Jeg har levet ca 2/3 dele af mit liv nu og som så mange andre spørger jeg mig selv om det bare var det.

Jan og jeg er stadig gode til at finde de små huller i hverdagen og fylder dem ud med, hvad der glæder os og jeg tror, at jeg står overfor et vendepunkt, hvor livet igen føles overskueligt. 

P.s :  Jeg har lært at spinde (hundeuld og andet) i mellemtiden (mellem mine indlæg fra for snart 2 år siden) og det har været så meditativ og godt for sjælen; at have noget mellem hænderne, som kræver koncentration men som samtidig giver plads til at man kan tænke eller slå tankerne fra. 

Tak for den lærdom