at skabe minder #8 tungt vejr

De sidste omkring 10 dage, har det virkeligt været råt, koldt og regnfuldt.
Det er der mange fordele ved. Fx. har der ikke været så mange myg og jeg har kunnet tage mine nystrikkede sweatre og cardigan på.

Jeg var ude en enkelt gang og forsøge at indfange det tunge, våde vejr.

De hvide boligblokke bliver rykket ned en for en.
Jeg er ikke klar over om det er alle blokkene, som skal lade livet eller om de lader nogle stå, men jeg tænkere på alle de levede liv, der har været i hver enkelt hul, som engang var et hjem.
Et hjem på godt og måske på ondt.
Sikke mange minder, der må ligge mellem de vægge.

Jeg tænker på en sætte-kasse, hvor familier har opfostret deres børn, gamle har set tv, unge har haft deres seksuelle debut, børn har leget gemmeleg, store børn, der har løbet og banket på dørene og rendt deres vej, de mange måltider, der er blevet tilberedt..

De står på permafrost; blokkene, har jeg ladet mig fortælle og eftersom permafrosten jo pga klimaændringerne er i gang med at tø op, så blokkenes fundament i stykker og det ene med det andet som for eksempel nedslidning og andet.

I overmorgen starter jeg igen på arbejde. Igen.
Jeg føler mig ikke parat til det og er træt og trænger stadig til ferie, varme, sol og afslapning, men der er weekenderne at se frem til.

Jeg arbejdet i den samme bygning i 31 år.
Nogle vil måske mene at det er alt for mange og nogle gange drømmer jeg skam også om noget andet, men så dukker der nye arbejdsopgaver op og jeg er i gang igen.

Der nede er plejecenteret/alderdomshjemmet; min fars nye hjem.
Det personale, som jeg har mødt, er så utroligt hjertevarme, menneskelige og omsorgsfulde. De er rummelige, tålmodige og har altid lige lidt ekstra tid og et varmt smil til overs.
Jeg beundrer de mennesker.

Helt nøjagtigt hvad disse dukker, der står i et vindue på havnen går ud på, ved jeg ikke, men jeg synes de er lidt uhygggelige, især i dette tunge, kolde og regnfulde vejr.