Det er ikke nogen specifikke ting, som er specielt svære, men nok snarere kombinationen af alle de små, udefinerbare ting i hverdagen, -både i arbejdslivet og privatlivet, som sammenlagt trækker tænder ud.
Overfor især Jan, sætter jeg ord på og prøver at beskrive alt det, som gør det svært, men der er også mange af følelserne, som bare ligger og rumler rundt nede i dybet, slammen på bunden af følelsernes grumsede sø, som jeg ikke kan hive op og kigge på.
Jeg regner med at det er sådan for de fleste og især når man står i et skel i livet, hvor ens børn flytter væk og man med sin bevidsthed ved, at de kun vil komme hjem på besøg fra nu af og at besøgene højst sandsynligt vil blive kortere og kortere, fordi de (heldigvis) skal til at leve deres egne liv.
Samtidig bliver ens forældre gamle og skrøbelige og forholdet til dem ændrer sig også i en retning, som kræver nogle andre omgangsformer og toner.
Måske især heroppe, men sikkert også mange andre steder i verden, står man pludseligt mere eller mindre alene tilbage, fordi vennerne er flyttet og dem, der flyttede ind i stedet, er unge mennesker, med små børn og folk, som står et meget anderledes sted i livet end en selv, og der er stå stor udskiftning og gennemgang af mennesker heroppe, fordi folk flytter så meget rundt efter arbejde og interesser.
Selvfølgelig er der folk omkring os, men dem, som du havde et dybt og forankret forhold til, er ikke længere.
Det tager tid, at få gamle venner og heldigvis er der nye og gode mennesker omkring os, men når man står i de der skel i livet, er det nogen gange rart, ikke at skulle starte sin historie fra begyndelsen.
Jeg fik ikke ret meget ferie i denne sommerferie pga min fars sygdom.
Det var der ingen af os der gjorde.
Der kommer altid en ny ferie, hvorimod den tid vi kan få med vores ældre forældre ikke kan sættes på standby.
Jan og jeg har været meget, meget bevidste om, at fylde positive oplevelser ind i denne sommer.
Vi havde klare aftaler om at bruge enhver chance for at fylde tiden, som vi ikke brugte på min far, med oplevelser, som kunne være svære at putte ind i en tætpakket hverdag og det lykkedes de fleste af gangene.
Udover at det har været en psykisk belastende sommer, vil jeg også huske,- gøre mig umage med at huske, at det også var den sommer, vi var på hvalsafari et par aftener lige udenfor byen, hvor ca 7-8 store pukkelhvaler holdt til i et længere tidsrum.
Jeg er ret bange for at sejle i nærheden af hvaler.
De skulle efter sigende være ganske fredelige og udviser aldrig aggressiv adfærd, men de er enorme og når de dykker, er det svært at sige, hvor de dukker op igen og i sammenligning er vi så små og i forhold til dem, er vi jo små fnug, der kan væltes med et enkelt lille svirp med en af deres enorme hale eller luffe.
Jeg vil ønske at jeg var lidt modigere med hensyn til at fotografere de hvaler og turde at komme tættere på.. jeg øver mig og i forhold til bare sidste år, så er jeg tæt, tæt på.
Jeg øver mig i at gribe de små gode chancer for at skabe gode minder i en svær tid og jeg øver mig i at slippe de tunge tanker og ikke at bekymre mig.
Jeg øver mig i at leve under de nye omstændigheder, som livet byder mig lige nu, øver mig i at være i en ny fase, men omstillingen er lige nu stadig lidt svær, men det bliver bedre hele tiden.
(Jan synes det er dejligt at jeg lyder lidt mere positiv og optimistisk skriftligt end jeg gør mundtligt, men mon ikke det er pga det filter, som det jo er, når man skriver og skal nå, at formulere sig inden det når ned på papiret..)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.