Når et negativt svar er et positivt svar

Som jeg fortalte i mit indlæg tidligere, så er Sara jo kommet hjem og i dag gik vi og ventede på et svar fra en test, som hun fik foretaget i tirsdags.

Der har været dårligt vejr heroppe og der er kun 2 flyvninger om ugen ud af landet fra Kangerlussuaq, så man skal væbne sig med stor tålmodighed heroppe.

Når vejret fx er dårligt, er der ikke så meget at stille op andet end at give sig til at vente.
Det bliver man enormt god til heroppe.
At vente.

Vi forventede at få svar i går, torsdag, men et eller andet var gået lidt skuddermudder i Danmark med testene, så vi ventede videre i dag og endelig ved 16-tiden ringede de fra sundhedsvæsenet og gav Sara besked på, at hendes test for Corona var negativ.

Det havde vi forventet, men det var rart at kunne give hende et ordentligt kram.

Vi fik fejret det hele med god mad og endnu et kram og fra nu af og indtil hun må vende tilbage til sit studie i Århus, vil jeg nyde at kramme hende og holde om hende.

Mens vi i det gode vejr ikke rigtig turde at køre afsted på hverken snescooter eller hundeslæde, for ikke at komme udenfor mobilkontakt, kørte vi en tur rundt i byen.

Nede ved havnen har der de sidste 3-4 dage siddet en ørne-unge på fjeldet.

Den sidder lige akkurat så højt oppe at den sidder i sikkerhed for nysgerrige mennesker, som os, men alligevel så tæt på at den har tiltrukket sig opmærksomhed hele ugen.

Folk valfarter ned til havnen for at fotografere den og jeg tænkte at jeg også ville have et billede af den.
Da jeg så kørte ned i dag sammen med Jan og Sara sad den der i et par øjeblikke inden den lettede og fløj over på den anden side af havnen til fiskefabriks-området.

Der sad den så et øjeblik og lettede så og fløj indover et eller andet, hvor den samlede noget op.
Tilbage til dens hylde på fjeldet, kunne vi så igen stå og iagttage den spise.

Det var dejligt at få ren besked og i denne sammenhæng var et negativt svar ret så positivt.

Tak for det.