Drømmerier

Måske er jeg ikke så forfærdeligt bange alligevel eller også har jeg allerede glemt det?

Jeg går ihvert fald og drømmer lidt om en tur mere.

Der lå lidt flere billeder på kortet og måske er det lidt ligesom at have været til tandlæge, at man er bange før og under og er så lettet, når det er overstået at man helt har glemt, hvor bange man var?

Jeg ved det ikke.

Måske handler det bare om, at vejret er så fantastisk flot i dag og at Jan og jeg kørte en hurtig tur ud til Jans tvillingebror, som er ude i sin hytte.

Jeg havde planlagt, at jeg ville ned og høre Ole Kristiansen, som skulle give koncert i den gamle kirke,  Bethelkirken, men jeg vidste også at jeg overhovedet ikke var den eneste, der havde det i tankerne.

Faktisk tror jeg at de fleste her i Sisimiut ønskede at se og høre Ole K., for han er Kongen af musik og altid værd at gå efter og hvis jeg så lagde to og to sammen, kunne jeg jo godt regne ud, at jeg nok ikke vil kunne komme ind eller få en plads, så jeg valgte at køre ud i solskinnet og drømme om flere ture. Mange flere ture og da jeg kom ud til Jans tvillingebror, blev endnu flere drømme vakt.

Han er kørt med sine hunde på hundeslæde derind/derud og det så så forfærdeligt hyggeligt ud, at jeg drømmer om at vejret nu og for evigt er godt og at solen altid skinner.

Det er sidste påskeferiedag i morgen og jeg drømmer om, at komme ud i det fri inden vi igen hænger i vækkeuret, faste tider, frikvarterer og hengemte, flade madpakker, som lige akkurat har overlevet en formiddag i en overfyldt skoletaske

Her er lidt flere billeder fra forleden dags hundeslædetur