onsdag den 7. marts 2018

Øjebliksglæder

Altså lige bortset fra, at vi næsten ingen sne har, så er det altså bare det fineste vintervejr vi har for tiden.

Det er koldt og luften er skarp og frisk.

Solen stiger højere og højere op på himlen og når vi står op om morgenen er det for længst blevet lyst.

Når vi om aftenen sætter os til bords for at spise aftensmad, kan vi ud af vinduet se de smukkeste dybe blå farver på himlen, men lige inden har himlen badet i de smukkeste, fine pastelfarver, som er så typiske for arktisk.

Billedet er taget med min mobil i går formiddags. 

Hvis du nogensinde har været i Grønland, kan du måske fornemme den skarpe, friske, rene og klare luft?

Du kan sikkert fornemme frosten på dine kinder og på din næsetip, hvis du lukker øjnene og mærker efter?

Du kan måske fornemme stemningen af byen, som er ved at vågne op og den stille, rolige puls, der præger de fleste grønlandske byer?

Den stille, rolige travlhed.

Jeg har boet heroppe næsten hele mit liv og jeg bliver stadig fyldt med glæde, når jeg lige giver mig tid til at stoppe op og nyde de der morgener, hvor solen dukker frem bag fjeldet, luften er klar, himlen er blå og byen stille puls slår mig i møde.

Altså hvis du ikke har været heroppe endnu, så skylder du dig selv den oplevelse, synes jeg.

Gad vide, hvordan det er der, hvor du bor?


(Den sne, som du ser, er hård og glat. Vi plejer at have mere sne, men det har næsten ikke sneet og når det endelig sner, så falder der ikke ret meget)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.