Det der køkkenskabs-vaskeri og rengøring, er vist noget af det mest kedelige og utaknemmelige man kan give sig til at lave en lørdag, men nogen gange skal det jo gøres.
Det er et stykke arbejde, som ingen lægger mærke til, er blevet gjort og medmindre man fortæller om det selv, vil ingen andre end jeg opdage, at det er sket, tror jeg.
Det er bare så møg-kedeligt, men nu kan jeg læne mig selvtilfreds tilbage i sofaen og vide med mig selv, at skabe og skuffer (pånær 2 af skufferne) er rene.
Allerede i formiddags begyndte de første forløbere til stormen at ankomme byen.
De slog smut om hushjørnerne og fik løse plastikposer til at lette og hvirvle til vejrs.
Skyerne formede sig dramatiske på den stålgrå himmel og varslede ringe sejlvejr, så vi kunne lige så godt tage en kop kaffe mere og hælde sæbe i spandene og forberede os på at få hængepartierne i hjemmet overstået.
For mit vedkommende var det så skuffer og skabene, der trængte til at blive tørret af og for Jans vedkommende var det en skyde-dør, der skulle sættes op.
Vores hus er gammelt og vægge, gulve og lofte står ikke helt i vinkel mere, hvis de da nogensinde har gjort det, så det er med lodder og trisser, der skal repareres, renoveres og istandsættes og alligevel kan de skæve hjørner ses og mærkes.
Vi vælger at synes at det er charmerende.. hvad kan vi ellers mene?
Da skufferne var tørres af og skydedøren lukket, aftensmaden spist kørte vi ud i stormen for at se på havet.
Jeg lover dig, at der er gang i den.
Det regner til og med, så det er vist meget fint, at vi blev hjemme.
Da jeg steg ud af bilen for at tage et billede af det oprørte hav,
blæste det så meget, at jeg ikke kunne holde kameraet helt stille, så billederne blev lidt rystede.
Man kan måske fornemme på billederne, hvor meget det blæser?
Apropos vores ikke helt vinkelrette hus: det piver lidt og ryster lidt, men der er lunt og godt og ikke at forglemme de rene skuffer.
Hav en god søndag
Jeg filmede lidt med min mobiltelefon og mit lille klip kan ses her
Flotte billeder. Skønt med rene skuffer.😊😊
SvarSletJa.. det er godt at få skufferen rene engang imellem.. trods alt
Slet