Jan og jeg har ikke været i hytten 3 weekender i træk, så jeg var noget nær desperat efter at komme ud og for at komme væk, men vejret drillede, drillede en gang til og så var Jan i Danmark på noget kursus. Det kunne så også være lige godt det samme, for vejret drillede også den weekend, hvor Jan var væk, men jeg fik jo gjort massivt rent og ryddet grundigt op rundt omkring i huset, hvor der trængte, så helt spildt var den weekend ikke.
Jeg var ude og fiske i tirsdags og da vores påhængsmotor jo er ny, tænkte jeg ikke at der ville opstå problemer, men jo.
Jeg lå et godt stykke mod nord og fiskede.
Fiskeriet gik rimeligt og jeg ville være praktisk og gøre fiskene helt i stand inden jeg kom hjem, så jeg hev indvoldene ud, trak skindene af dem og smed hovederne ud til de sultne måger og ville så til at filettere dem, da motoren gav en lille alarm-lyd og gik i stå.
Øv, tænkte jeg og tænkte videre at den nok bare skulle startes igen.
Inden jeg forsøgte tjekkede jeg naturligvis at der ikke sad noget i skruen, at der ikke var skidt i vandudskilleren, at motoren ikke var for varm, at der var benzin nok, at der ikke var noget, der blokerede slangen og hvad jeg ellers kunne finde ud af at tjekke og så startede jeg igen.
Den startede fint, men den ville ikke tage gassen.. eller jo, det ville den gerne, men jeg ikke ikke gasse op og når jeg forsøgte sagde den sjove lyde og det var ikke lyde, der opmuntrede mig til at fortsætte, så jeg satte den til at køre i de omdrejninger, hvor den lød mest tilforladelig uden dog at lyde godt og så måtte jeg tøffe hjemad med 4 knob.
Motoren har ikke sejlet mere end 9 timer og vi skal sejle i alt 20 timer, inden vi må give den fuld skrue og sejle med alle de omdrejninger, den kan trække, så vi sejler med sølle 4000 omdrejninger endnu, men at gå helt ned på 1200-1400 omdrejninger..
Det tog rigtig, rigtig lang tid at komme hjem, men vejret var godt og solen skinnede og da jeg var næsten i havn, kom en af min svogers venner og sejlede mig i møde.
Der blev ringet aldeles omgående til forhandleren, som straks sendte en mand ned for at kigge til motoren og der blev kigget, undersøgt, skrevet frem og tilbage med fabrikanten og så blev der ellers skruet og repareret, udskiftet og afprøvet og klokken 16 i fredags afleverede den ihærdige mekaniker nøglen til os og mente at vi nu kunne sejle hvorhen vi ville uden problemer, for han havde tjekket alt og kontrolleret det hele, så vi drønede afsted, fik købt lidt proviant og gjort klar, så vi kunne komme afsted.
Jeg kunne mærke at tirsdagens oplevelse stadig sad i kroppen, men den blev lukket mere og mere ud for til sidst helt at forsvinde.
Der var spredte snebyger
og fjeldene var rigtig mange steder pakket ind i det fineste, tynde snelag, da vi kom op til hytten.
Jan fik tændt i ovnen og vi fik sat frisk elv-vand over til te.
Mørket faldt på.
Roen havde sænket sig både i krop og sjæl.
Det er nærmest en refleks-betonet ro, som indfinder sig, når jeg låser hyttedøren op og træder ind.
Min krop er vant til at her, falder jeg til ro og her banker hjertet anderledes langsomt og afslappet så uanset, hvordan sejlturen derop har været, så falder der ro på i sjælen og i sindet, når jeg træder ind og varmen breder sig fra ovnen.
Da teen var drukket og nogle af de medbragte boller var spist, sad jeg og strikkede lidt, men jeg slap ret hurtigt mit strikketøj, da jeg så, at der var en del nordlys udenfor.
Jan og jeg trissede ud i mørket og det var lidt svært at gå udenfor med kun en enkelt pandelampe i det ujævne terræn i bulder-mørket og endnu sværere at få stillet fokus skarpt på kameraet.
Det er sjældent at der er nordlys så længe.
Der kom mere og mere og jeg fik mulighed for at flytte mig rundt og prøve at finde en god vinkel at fotografere i.
Det bliver aldrig min yndlingsbeskæftigelse at famle rund i mørket i fjeldet, men det var som sædvanligt en stor oplevelse at stå under de millioner og atter millioner af stjerner, men nordlyset lyset op og genspejlede sig i fjorden og med stor fare for, at du synes, at der er for mange nordlys-billeder, lægger jeg en masse op:
Læg lige mærke til lysstriben til højre for hytten på dette billede. Det er en flyver, som fløj over os, mens billedet blev taget.
Det ser sjovt ud.
Nu tænker du måske at jeg har redigeret billederne helt vildt?
Jeg har beskåret dem lidt og det er så vist også det hele, men de er taget med en lukkertid på mellem 15 og 30 sek, så kameraet har haft masser af tid til at fange lysshowet,
som var endnu flottere, vildere og smukkere i virkeligheden.
Det blev ved og ved og ved og til sidst blev vi for kolde af at stå derude og beundre, så vi gik ind i den varme, hyggelige hytten
Vi havde ingen planer om noget som helst til om lørdagen andet end at slappe af og se, hvad dagen ville bringe.
Jeg ville gerne se, om jeg kunne finde en lille sne-hare at fotografere og ellers nyde farverne i fjeldet, så vi sov længe, nød morgenudsigten,
drak kaffe og hyggede inden vi gik en tur op ad fjeldet, hvor der lå et millimeter tyndt lag ny-sne som akkurat dækkede.
Det var så smukt.
Jeg så ingen harer og hvis de var der, var de for en gangs skyld godt kamofleret, men vi fik frisk luft af den reneste slags.
Da vi kom ned igen, kunne vi drikke en kop te, tage en lang morfar og nyde, at ny-sneen var smeltet og at efterårsfarverne var tilbage med deres strålende, brændte farver.
Aftensmaden blev lavet, nydt og da mærket faldt på, blev vi endnu en gang underholdt af det mest fantastiske nordlys,
som snoede sig ind og ud mellem milliarder af funklende stjerner.
Nu er vi tilbage i civilisationen.
Fjernsynet kører i baggrunden og jeg kan høre en svag summen fra varme-rørerne.
Min alarm på mobilen er sat, så jeg kan nå på arbejde til tiden og vi har købt lidt ind til madpakken til frokosten i morgen.
Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg helt klart have haft nogle flere dage i hytten.
Min computer går ned hvert andet øjeblik og min live-writer er frustrende at skrive fra og da man ikke kan sikre sine billeder på den der højre-kliksfunktion mere (åbenbart) har jeg gjort mine billeder mindre, men det er de så til gengæld blevet meget ringe af og jeg gider ikke lige gøre dem om lige nu, men du kan sikkert fornemme stemningen udfra dem aligevel?
Hold da helt op det er flot, det ville jeg gerne opleve bare en gang :)
SvarSletDet burde være en menneskeret at alle oplevede nordlyset i Grønland mindst en gang i livet. Det er lige smukt hver gang
Slet