I går aftes lavede Jan og jeg skam en aftale om, at vi ville stå tidligt op og køre ud i hytten, men da vi stod op, havde vi ombestemt os.
Himlen var overskyet, vi skulle til en kaffemik og vi var inviteret ud at spise i aften, så tiden ville blive for knap og så kunne vi lige så godt blive hjemme og hjælpe Laura afsted, når hun skulle ud og køre en slædetur med een af sine venner.
Det er ikke hver dag, at jeg kan fotografere vores egne hunde forfra, mens de er spændt for slæden og det havde jeg så en chance for i dag.
Mit gode, store objektiv er sendt tilbage til Viborg. Da den var afsted første gang var det autofokussen der drillede og nu fokuserer den på noget helt andet end det, som jeg forsøger at få den til at fokusere på, så afsted med kæmpen.
Jeg kunne godt have brugt den i dag og mange andre dage for den sags skyld, for det er altså lidt kedeligt kun at have et objektiv at gøre godt med, men jeg væbner mig med tålmodighed og prøver at få det bedste ud af det.
Laura havde en god tur og vi kunne nå alt, hvad vi nu havde sat os for af forskellige gøremål.
Du får lidt flere hundeslædebilleder og jeg er fuldt ud klar over, at jeg bombarderer dig med hundeslædebilleder for tiden, men det får snart en ende, for lige om lidt er sæsonen slut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.