I den smukkeste årstid

Så kom jeg igennem en meget hektisk periode, hvor jeg havde lidt ekstra travlt.

Jeg kom til at sige ja, til at være fotochef for fotograferne ved Arctic Circle Race. Det lyder finere og bedre end det er, for det går i princippet bare ud på at være tovholder, men først skulle jeg have fundet nogle, som ville være med til at tage billeder. Der meldte sig tre helt uden at jeg spurgte og de var med sidste år også og vidste derfor, hvad det gik ud på, så det var let.

Jeg spurgte, sådan lidt i sjov, en jeg kender, der bor i Nuuk, om han ville komme herop og være med til at fotodokumentere langrendsløbet og han sagde ja, efter at have fået ordnet det med arbejdet.

Han tager fantastiske, gode billeder, så jeg var på intet tidspunkt nervøs, da de andre 3 også er vildt gode til at fotografere.

Vi fik også en 7. med, som ikke havde fotograferet så længe og han var begejstret for at komme med, så ham, tror jeg nok Arctic Circle Race kan regne med i et par år igen.

 

Om fredagen, hvor løbet skulle skydes igang, var vejret små-snusket og endte faktisk med at blive værre.

Min snescooters brændstof-pumpe valgte meget, meget uheldigt at stå af, torsdag aften, så jeg skulle finde transport, hver gang jeg skulle nogen som helst steder hen.

Jeg kom med een eller anden et stykke ud i fjeldet og kravlede lidt op i fjeldet, hvor jeg mente, at jeg kunne få nogle billeder af skiløberne, når de sildebenede sig op, op og op.

Jeg håbede naturligvis på, at kunne fange nogle ansigtsudtryk, som viste udmattelse og hvor hårdt et løb det er, som de havde meldt sig til, men såsnart de fik øje på mig, fik de ny energi og viste kun glæde og overskud, så min plan om at fange trætte og udmattede, gik i vasken, men jeg fik da nogle skud, som viser, at snefygningerne var tætte og at der indimellem ikke var ret meget sigt.

Heldigvis for skiløberne var vejret, som sendt fra Gud både lørdag og søndag og især de andre fotografer, som kom ud i fjeldet og ud på nogle højder, fik nogle helt fantastiske billeder, som viser naturen, storheden og de voldsomme løjper, som løberne skulle løbe igennem for at gennemføre dags-etaperne.

Du kan se billederne på facebook,- også selvom du ikke har en facebook-konto og jeg har sørget for at billederne er lagt ind i albums.

Hvert album viser dagens, altså fredag, lørdag og søndagens billeder og udfor hvert billede, står vores navne, så du kan se, hvem der har taget dem.

Hvis du kun kan se 2-3 album, kan du se over mapperne/albummerne i højre hjørne, hvor der står:” vis alle” og så skulle de gerne dukke op allesammen. 

Gør dig selv den tjeneste at se billederne, for mange af dem er mere end almindeligt gode og du kan gennem billederne, opleve storheden i naturen, løbernes strabadser, glæden og udmattelsen og du vil få en god fornemmelse af min helt vildt smukke baghave.

 

 

Jeg vil vove den påstand at lige nu og lige her på denne årstid, så bor jeg med det smukkeste bagland inden for rækkevidde.

Helt tilfældigt havde 6 ud af 7 af os fotografer, det samme kamera, men de andre har mere end et objektiv.

Jeg har kun et, men jeg fik lov at prøve noget creme de la creme og ved nu, hvad jeg skal spare sammen til de næste par år.

 

Apropos vores bagland.. nåeh ja og min snescooter.. min snescooter står stadig udenfor værkstedet til ingen verdens nytte, men vi har jo stadig 11 køreklare slædehunde, så jeg lod et par ord falde til Jan i går aftes om vejret, solen, naturen og mit ønske om at komme lidt ud og han var heldigvis lydhør.

Vi fik begge tidligt fri fra arbejde i dag og så var det bare om at kunne ud og afsted.

Jeg havde medbragt kameraet, men det gik så hurtigt, at jeg knap nåede at finde kameraet frem og da jeg endelig gjorde, var jeg bange for at tabe det.

Fordi hundene styrtede afsted kom vi hurtigt langt og turen var nærmest overstået på et øjeblik.

Jeg har ladet nogle flere ord falde i stil med dem, som jeg lod falde i går aftes og jeg tror at jeg er heldig igen en af de allernærmeste dage.

(mobilfotos:

 

Vores hjem ligner film-kulisser til en gyserfilm eller en udsendelse om lossepladser. Jeg har indkøbt noget sæbe og jeg håber at der bliver tid til lidt rengøring snart, men altså bare ikke når vejret er godt og der er mulighed for at komme ud i den der smukke, sneklædte baghave vi holder os her i byen.

 

 

 

Og her er han så.. ham, der stadig gider køre mig en tur, – med frostånde og sveden dampende ud af sweateren: