Kvalitetsweekender

Sidste weekend overnattede vi i hytten.

 

Vejret var ganske enkelt fantastisk.

Det var koldt.

 

Det frøs 20 grader og det blæste en anelse fra nord, men når vi sad i solen, kunne vi mærke at solen faktisk varmede.

Det dryppede ganske let fra hyttens tag og der var absolut ingen lyde.

 

Normalt, når vejret er så fantastisk kommer der en masse scootere forbi.

 

De skal videre op til Kangerluaarsuk Ungalleq og når de skal det, kører de lige forbi vores hytte, men sidste weekend, var der stort set ingen.

Vi underede os lidt over det, men nød i den grad stilheden og ensomheden.

 

Vi vidste godt at vores naboer var ude i deres hytte, men når man er nabo til os, så er der immervæk stadig et stykke imellem og vi kan ikke se nogen af vores naboer.

De kom forbi og ville se vores hytte.

De har nemlig en hytte fuldstændigt magen til vores og ville selvfølgelig gerne se, hvordan vi havde indrettet vores hytte.

Der blev varmet vand til kaffe, men vi kunne ikke byde på noget, da al vores mad og kager til kaffen, stadig var bundfrossent.

 

Det gjorde ikke noget.

 

Da de skulle til at køre, spurgte de om vi ikke ville over og se deres hytte og det ville vi naturligvis rigtig gerne. Vi er jo lige så nysgerrige som alle andre og deres selskab var så hyggeligt, at det var lidt svært bare at give slip på dem efter bare godt en time.

De havde friskbagte te-boller med og de kunne også servere både kaffe og te.

Det var interessant at se, hvad de havde fået ud af deres 15 kvm og efter at have sludret i en times tid mere, kørte vi tilbage til vores egen hytte.

(Jan fotograferede mig, så jeg kan vise den sweater, som jeg strikkede til mig selv, mens jeg ventede på noget garn, som jeg havde bestilt. Lynlåsen har drillet rigtig meget og symaskinen drillede også, så forstykkerne sidder lidt skævt i forhold til hinanden, men når jeg engang, finder en lettere lynlås, skal det pilles op og gøres om)

Mens vi havde været væk, var temperaturen indendøre heldigvis steget til 15 graders varme og vores madvarer var tøet op, så vi kunne begynde at lave lidt aftensmad, men først skulle udsigten og stilheden lige nydes.

At sidde ude på den sydvendte terasse og se solens langsomme vandring over himlen inden den helt forsvinder bag de høje fjelde, at høre fjordisen knirke og knage i takt med at vandet under, stiger og falder, en ensom ravn, der kalder ud i stilheden og olieovnens stille klukken.. behøver jeg at sige mere?

Vi fik lavet en lækker lammesuppe, som vi spiste sent, mens vi stadig nød stilheden og det enkle liv og da mørket for alvor fik overtaget og gjort højlys dag til mørk aften og nat, krøb vi til køjs, hvor temperaturen i hytten var nået op på 30 grader.

 

Vi mente nok, at vi kunne holde ud at sove i den varme, men midt om natten, måtte vi kapitulere og slukke for ovnen.

Det er noget ganske andet at sove ude i hytten.

Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad det er, der gør det, men jeg sover dybt og roligt og vågner op på en ganske anden måde.

Et er at jeg kan sove mellem 10 og 12 timer uafbrudt, men at vågne op til stilheden vidende, at der ikke er andet jeg skal end at varme vand over gasblusset til kaffen og bare nyde at være til, gør altså at jeg næsten dagligt længes efter hyttelivet.

Jeg fik ødelagt min iPhone.

Måske blev den fugtig, selvom der ikke var noget hverken at se eller mærke?

Måske var det kulden?

Den er helt død og er stadig helt væk.

Jeg har måttet investere i en ny mobiltelefon og det ærgrer mig selvfølgelig helt vildt meget, men det skal ikke og kan ikke ødelægge helhedsindtrykket af sidste weekend.

Jan og jeg snakkede frem og tilbage om at tage ud i hytten i denne weekend, men vejret var knap så fint som sidste weekend og mit hoved har drillet med smerte og træthed.

Vi snakkede om, at der er så mange muligheder her i byen, at man faktisk kan gå helt hen og få lidt stress over alle de muligheder.

Vi har været hjemme denne weekend og nydt at vi ikke har haft nogen som helst forpligtelser.

Jan gik sig en lille tur med støvsugeren i går mens jeg lavede mad og synes vi faktisk at vi havde været flittige nok.

Nu er han sammen med Laura ude og køre en lille tur med hundene i solskinnet, mens jeg prøver at vænne mig til den nye computer, det opdaterede billedbehandlingsprogram og drikker mig endnu en kop kaffe.

God søndag