Et par rodede måneder

Det har rodet lidt i min tilværelse de sidste måneders tid.

Ikke på den forvirrede måde, men bare en masse uplanlagte aktiviteter.

Det sidste jeg skrev herinde, var at yngstepigen flyttede til Brussels og der gik altså mere end et par dage inden jeg havde vænnet mig til tanken.

Jan drog til Nuuk på et kombineret kursus/møde og mens han var væk, drønede jeg vildt rundt og fik ryddet hele underetagen op og fik hyret en maler, som fik malet noget af det mest trængende.

Der var et par opgaver, som fuldstændig tog pippet fra mig og da jeg først fik arrangeret noget hjælp med hensyn til malearbejdet, kom der hul på den betændte byld, som jeg følte at arbejdet med underetagen, var.

 

I mellemtiden, ja faktisk siden i sommer har min far døjet med sky-høje infektionstal,  uden at de på sygehuset har kunnet finde ud af, hvor infektionen var og samtidig har han været plaget af voldsomme smerter i og omkring lysken. Det har drænet han for energi, så han sov dage væk.

Han er af den lidt ældre årgang og hører ikke så godt, som han har gjort, samtidig med at han ikke er så god til at gå til læge.. ihvertfald får han ikke stillet spørgsmål, får ikke de svar han gerne vil have og når han kommer hjem, har han ofte kun hørt lidt over halvdelen af, hvad lægen sagde, så jeg var med ham til læge engang i sidste måned.

Derudover har han også døjet med en tand, men manden har en særdeles udviklet fobi mod tandlæger, så det var med megen overtalelse at vi fik ham sendt afsted til tandlægen, som han så måtte forlade 3 timer senere og en tand fattigere (og som måske kunne være årsagen til infektionen, uden dog at nogen var sikre)

 

Han blev henvist til udredning på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og da han alligevel skulle til kontrol med noget andet, håbede lægen her i Sisimiut at han ville kunne få foretaget alle de der forskellige andre undersøgelser i sammen ombæring.

Der var en del snak frem og tilbage om søndagen, hvor han skulle afsted om mandagen d. 5. december og det blev besluttet at det nok var bedst at jeg tog med ham til Nuuk og heldigvis fik jeg lov til at arbejdet at kunne tage med ham.

Vi rejste meget sent om eftermiddagen mandag og vi havde en hjemrejsebillet til om torsdagen, som dog endte med at blive annulleret.

Vi fik i fællesskab skubbet så meget til undersøgelserne at han kom til undersøgelser både om onsdagen og om fredagen, men alligevel kunne lægerne på Dr. Ingrids Hospital ikke nå at få kigget de forskellige undersøgelsesresultater før om mandagen, hvor han så blev udskrevet.

 

(udsigten fra hans stue, fejlede nu ikke noget og vi fik også kigget end del ud af vinduet:)

 

Skæbnen ville så at vi ikke kunne komme afsted om mandagen og vi blev indlogeret på Hotel Hans Egede til næste dag, hvor vi så endelig kom afsted og landede herhjemme igen.

 

Min far har stadig mange smerter og det trætter naturligvis og der bruges stadig mange timer til søvn, men faktum er, at der ikke er noget meget alvorligt at finde hverken udvendigt eller indvendigt. Der fyldes vitaminer på ham, da han ligesom så mange andre, er i underskud og så håber vi naturligvis, at det hjælper på energien når dagene igen bliver længere, frosten slipper og solen er oftere at se på vores smukke himmel.

Der er ikke noget så trættende, som at sidde på et sygehus og vente.

Sidde blandt syge, lugten af sygdom og nærværet af sygdom.

Jeg er stadig lidt mærket af de 8 lange dage på sygehuset og jeg var endda ikke den syge denne gang.

Der bliver sovet lidt mere end normalt og mine drømme er rodede og filtret ind i forvirrede sammenhænge med sygehus, sygdom og indtryk.

Jeg boede privat, men var nede på sygehuset fra kl ca 08 om morgenen til kl ca 21-22 om aftenen.

 

Inden jeg tog med min far til Nuuk, var Jan som sagt ude og rejse og jeg var alene og jeg tænkte at når jeg nu var alene, kunne jeg bruge tiden på at få gjort vores etage lidt i stand og når nu jeg ikke var ventet hjemme, kunne jeg være lidt god mod andre og tilbød derfor mine kollegaer inklusiv rengøringspersonalet at de kunne komme og få taget et gratis portrætbillede, hvilket en del tog imod.

Jeg har fået lov til at vise et enkelt af ca 200 billeder ialt, som jeg tog. (jeg har kun spurgt den ene)

Jeg har jo fået et nyt kamera og jeg øver mig stadig og hvis nogen vil have et portrætbillede, kan jeg jo passende øve mig i at bruge kameraet.

Kameraet blev liggende herhjemme mens jeg var i Nuuk og det ærgrede mig flere gange, så alle mine billeder fra Nuuk er taget med min mobiltelefon.

 

Nåe jo.. så tog jeg en beslutning i søndags.

Jeg lod 20-25 cm af mit hår klippe af og jeg har ikke fortrudt.

Det er meget hår, der røg og forandringen er ret stor. Måske mest inde i mit hoved.

I dag blev juleferien skudt igang og jeg har ventet den med længsel. 

Det har været et langt efterår med mange indtryk.

Laura er kommet hjem igen fra sit 2 måneder lange ophold i Århus og Simon er kommet i dag på juleferie.

Der er ingen planer lagt for juleferien andet end at der skal kobles fra.

Hvilke planer har du for dine juleferiefridage?