At være heldig og lykkelig

Jan og jeg sejlede ind i hytten i går aftes.

Vi havde ingen planer andre end at hygge  os, slappe og nyde stilheden.

Vejrudsigten så ikke for godt ud for i morgen, søndag, men vi tænkte at vi ville prøve lykken alligevel.

Vi sad længe oppe, drak en kop te, spiste for meget slik ( vores gæster fra sidste weekend efterlod en halv slikbutik) og nød den indre stilhed, som hurtig indfandt sig.

Vi sludrede og vi tav. 

Jeg strikkede og Jan nød vist bare livet og lige pludseligt var klokken midnat.

Der var, så vidt vi kunne se, ingen andre i fjorden end os.

Fuldmånen sneg sig frem bag fjeldet da vi børstede tænder.

Regn, slud og lidt sne kom med en lille forsigtig nordenvind, men inde i hytten var der stearinlys tændt og ovnen buldrede hyggeligt og gav så meget varme, at vi ind i mellem måtte lænde lidt på døren.

Jeg sover så ualmindeligt godt inde i hytten.

Jan og jeg sover i en futonseng som kun måner 140x200 cm mod de 180x200 herhjemme, så vi ligger tættere i hytten, men det gær kun bedre, for det kan blive køligt om natten.

Tidligt i morges vågnede bi, konstaterede at der lå sme langt ned ad fjeldet og at der var tæt, tyk tåge, koldt, småregnende og ikke et vejr man behøvede at skynde sig at stå op til, så vi lagde os om på den anden side og sov et par timer mere.

Kaffen bliver brygget på filter og vandet er koldt, rent elv-vand, som bliver kogt på en fløjtekedel over gasblus og den nydes med den bedste udsigt, så kaffen i hytten smager altid lidt bedre.

Det er luksus, når vi har æg med; for det er altid lidt en chance vi tager når vi medbringer æg.

Da vi sejlede i fredags var der pænt heftige bølger og vi landede indimellem med nogle hårde bump, men alle æg var hele i morges og blev spejlet over gassen og ledsaget med den gode kaffe.

Vi trak i tøjet og gik op i fjeldet.

Ikke fordi vi troede vi ville kunne se noget som helst, men geværerne kom med for en sikkerheds skyld.

Ganske rigtig: vi kunne ikke se ret langt på grund af tæt tåge og der lå nyfalden sne overalt, men vi gik for hyggens skyld, den friske luft og motionens skyld. 

Vi gik, fordi det er dejligt at komme ud og og op i fjeldet. 

Vores fryser er stort set fyldt op, så vi mangler intet.

Vandrefalkrne var hidsige på os og dykkede ned efter os et par gange.

Utroligt smukke og fascinerende fugle, der dog har det mest skrækkelige skrigen. 

Vi nød synet af dem og især fordi de kom så tæt på os at vi virkeligt kunne se dem.

Vi tullede rundt og da vi kom lidt ned mod hytten igen plukkede jeg lidt sortebær.

De springer mellem fingrene af overmodenhed, men jeg fik en lille pose, som min mor har fået.

Jan fik sat et rullegardin op og så tog vi en hurtig beslutning og sejlede hjem, såvi slipper for de 16-18 mtr/ sek. Nordenvind .

Jeg føler, at jeg har været i en anden verden. 

En anden tidsalder.

Der var vinter og der var sensommer op og med af hinanden. 

Der var sol og der var tæt, tyk tåge.

Der var koldt, men der fløj myg omkring.

To årstider der ligger skulder mod skulder og gnider sig hyggeligt op ad hinanden.

Skuldrene er nede på plads og åndedrættet roligt.

Jeg er et heldigt menneske.