Snæfellnes, solbadende sæler og stejle klipper; feriedag 5

Vi kørte kl 11 i formiddags, Jan og jeg.

Vi var enige om, at vi måtte fravælge nogle ting i dag, så vi kunne give os god tid til de ting, som vi så tilvalgte. 

Vi blev enige om at vi ikke ville i dybe, underjordiske huler, men holde os til jordoverfladen.

Vi tog ud og så på Barnafoss og på Hraunfoss.

Fantastiske vandfald.

Jeg faldt i staver over, hvorfor det hedder Barnafoss.

Det må have været frygteligt for den mor at miste sine børn på den måde og når man står og kigger ned i den voldsomme strøm, som er i elvene, kan jeg kun gyse.

Jeg fladt også i staver over, hvor handlekraftige de islandske kvinder tilsyneladende er.

Den første folkevalgte kvindelige overhoved i et land var her i Island! 

Og en kvinde, som sætter i værk at der skal gøres noget ved sikkerheden omkring hjemmet/ omgivelserne. 

Jeg oplever meget intenst alt muligt. 

Alt ryger ind total ufiltreret og oveni sættes min fantasi på overarbejde og når man befinder sig i Island kommer fantasien virkelig i brug.

Omgivelserne er som taget ud af et fantasifuldt eventyr med overnaturlige væsener og med drama malet ud over alt og ned til mindste detalje.

Måske var det derfor at mine drømme i nat var dramatiske, vilde og helt ude af kontrol.

Jeg vågnede med åndenød og bankende hjerte flere gange og kunne ikke falde til ro igen.

Som om mine drømme til 'daglig' ikke er intense nok! Nogen gange er de nærmest en plage med al den aktivitet.

I morges måtte jeg derfor næsten kapitulere.. næsten. 

Jeg kunne sige så meget at jeg ihvertfald ikke skulle i Vatnahellir hulen i denne omgang og jeg fravalgte også at komme op på Eldborg krateret, men vi nåede til gengæld ud på de stenede strande  ved Djúpalónssandur, hvor vi gik stille og roligt og kiggede på sæler, der lå på klipperne og slikkede sol.

Der var masser af fugle og stranden lignede ikke noget, som jeg havde set før med de mange anderledes sten og det meget lave vand.

Der kom en stor bus med tyske turister, men de forsvandt hurtigt igen og så havde vi stort set stranden for os selv.

Der blev grint lidt af os, fordi vi tog en kikkert med i kufferten,  men vi har haft så meget glæde af den og fik glæde af den igen, da vi kørte videre til Arnastapis, hvor vi stod på klipperne og kikkede ned på fuglene, der sad i rederne og klipperne.

Vi tog ind i en lille cafe Primus Kaffi, hvor vi spiste en anden slags lammesuppe. 

Den var også god.

De kan altså noget med suppe her på øen.

I cafeen blev der afholdt et fotokursus, kunne jeg se og høre

Der blev ihvertfald undervist i noget billedbehandling og måske burde jeg have slået ørerne ud og været opmærksom, men jeg lukkede mentalt lidt af og ned og nød suppen, stemningen og den smukke udsigt.

Der er mange ting som er meget genkendelige, men der er altså også nogen ting, som jeg studser over

Hvor er hovedet fx 

Vi kørte tilbage og skulle finde aftens overnatningssted og alene køreturen i dag har givet stof nok til rigtig mange nætters drømme.

 Vi blev budt indenfor tilen sød lille buket en lækker seng og gode omgivelser.