I søndags, efter aftensmaden tog vi afsted i jollen.
Vi sejlede med Jans bror og med Lena og Johannes ind i en fjord syd for Sarfannguit.
Da vi kikkede ud af vinduet og det så fint og godt ud det hele, så vi drog afsted. Vi kom dog ikke særligt langt ind i fjorden, før den viste sig fra sin kedelige side.
Det bølgede og vejret var råt, men vi fortsatte og sejlede forbi bygden (Sarfannguit) og det blev hverken bedre eller sjovere.
Det blæste pænt, uden dog at det ikke var umuligt at sejle og vi var opsatte og ivrige, så vi fortsatte ufortrødent ind mod det sted, hvor vi ville forsøge at fiske med fiskestang efter ørreder.
Jesper og hans makker fangede hver en pæn, stor en og Lena fangede en, som dog hoppede af igen og Jan og jeg nåede da lige at få kastet linin et par gange inden Jan var så uheldig, at blinket, hvor der sad en stor torsk på, som hoppede af, sprang tilbage og een af krogene borede sig godt og grundigt ind i hans venstre pegefinger.
Jan er venstrehåndet, så træls var det.
Endnu mere træls var det, at vi ikke kunne få krogen af igen og der var 1½ times sejllads tilbage til byen, men der var ligesom ikke rigtigt andet for end at vi pakkede sammen og vendte snuden tilbage, så Jan kunne komme tilbage og på sygehuset med sin finger.
Øv og synd var det for Jan.
Han sagde ikke så meget.. eller jo, han sagde faktisk AV for helvede da krogen borede sig ind i fingeren, men ellers sagde han intet om fingeren hverken på vej tilbage, hvor bølgerne var blevet grimmere eller da de to sygeplejersker flåede den ud efter at have bedøvet fingeren.
Der er modhager på sådan en krog og da de ikke kunne få den virpet rundt og ud, eller lirket eller noget som helst andet, så var der ikke andet for end at lægge et lille snit og så ellers bare lægger kræfterne i og flå den ud.
Jeg ville have siddet skrigende under loftet, mens jeg bandede og forbandede, men Jan er sindig og Jan er tålmodig, så han sagde ingenting.
Han fik et enkelt sting i fingeren, da fiskekrogen kom ud og så tog han hjem og fik sig en lille whiskey sammen med sin bror.
I dag klippede han selv tråden af og er næsten færdig med både pencillin og tetracyklinen.
Vi glæder os dog til næste gang, hvor vi skal ud og fiske derinde, for vi så jo, at der er fine, flotte og store ørreder.
(Han er jo en god fangst, ham Jan)
Jeg får stadigvæk smerter bare ved at se på det - stakkels stakkels Jan - fortsæt god bedring med fingeren
SvarSletKH mor
Av for syv sytten! Lyder bare slet ikke rart! Håber, at den hurtigt heles.
SvarSlet