Selv-stolthed

Jeg er pænt stolt af mig selv! 

Efter en pludselig og impulsiv beslutning, tilmeldte jeg mig på Facebook en januar-udfordring, hvor målet er at gå sammenlagt 60 kilometer.

Jeg startede den 1. Januar, men havde glemt at få tændt min runkeeper på mobilen. 

Jeg startede forsigtigt ud, for selvom jeg har gået en hel del for bare 6 måneder siden, var jeg jo gået i stå, da min hovedpine startede og al vores hus-renovering tog al tiden.

Nu skulle det være!

Julen og min mors alt for gode mandelkager har også tilføjet min vægt 5 ekstra kilo, som jeg gerne vil af med igen. 

Ikke så meget fordi de som sådan tynger, men fordi tøjet strammer.

Jeg besluttede mig også impulsivt for at deltage i udfordringen for at gøre noget ved mit forhøjede blodtryk... eller, jeg ved jo ikke om det stadig er for højt og et eller andet sted, vil jeg vist ikke vide det... lige nu. 

Selvom beslutningen var/er impulsiv og pludselig nåede jeg at tænke ale disse tanker og glædede mig til at komme ud i den friske luft og lade tankerne få lidt ro.

Både i fredags og i lørdags kom jeg ikke ud.

Jeg har haft travlt med at male vores indendørstrappe.

Den vil jeg vise dig snart, for jeg synes det er blevet godt.

I det hele taget er jeg ved at være ret godt tilfreds med resultatet af bores anstrengelser på hisfronten.

Det holdt hårdt og det har været anstrengende, men jeg synes at vi er ved at være i mål med overetagen og nu mangler vi så at gå i gang med underetagen. 

Vi skal nok komme i gang, men der skal under ingen omstændigheder stresses!

Nå, men altså jeg kom ikke ud og gå to dage, så da jeg stod i hoveddøren i går, på vej ud for at gå, tog jeg en beslutning. 

Måske ikke helt velovervejet, men vejret var ualmindeligt smukt og jeg havde ikke andre planer, så jeg tænkte at jeg ville gå 20 km.

Nu er 20 kilometer måske ikke noget, der hvor du bor, men hvis du har været her ,hvor jeg bor, vil du vide, at der er nogle pænt hysteriske stigninger overalt.

Jeg nåede i mål, men nåede også undervejs at smutte indenom hos min søster, hvor jeg kunne låne toilettet og få mig et glas vand og sludre lidt, inden jeg fortsatte.

Jeg kom i mål og min knyst (ja, sådan har jeg nemlig, øv) larmede og gjorde ondt, men tav heldigvis igen efter kort tid.

Som jeg sagde, så mangler der 3,5 kilometer i regnskabet, men ellers kan jeg vist godt sige at jeg har fået gået de 60 kilometer i januar.

Jeg fortsætter og ser hvor mange kilometer jeg kan tilbagelægge, mens jeg gør noget godt for blodtrykket, kroppen, vægten , humøret og sjælen.

Morgenrøde.. for det er hvad vi får stort set hver morgen. Det bliver jeg ikke træt af.

Det gør godt og giver en god, smuk start på dagene

Jeg skriver fra

Mobilen. 

Det er lidt sværere, og der er vist mange tastefejl og forkerte auto-korrektioner, men så får jeg lagt lidt på min dagb(L)og, hvilket lige nu er vigtigere for mig end småfejlene.

Hav en god mandag