Derfor løber tiden fra mig…

Selvom jeg løber så stærkt jeg kan, løber tiden altså bare lidt hurtigere. Den løber i den grad fra mig, den dumme tid, men jeg ved også at jeg indhenter den.. med tiden.

Hverdagen har sat ind med fuld styrke med gøremål, pligter og lidt mere til.

Normalt vil jeg betegne mig selv som værende ret god til at løbe stærkt og indhente, men min albue/ arm, sætter meget stærke begrænsninger for mine gøremål.

Jeg laver huskesedler og dagsordner for mig selv og hakker af, for at huske og især for at kunne hakke af i mine lister. Der findes ikke noget, der er ret meget mere tilfredsstillende for mig at se en huskeseddel, hvor gøremålene er hakket af.

Jeg er blevet ret god til at skrive realistiske huskelister, hvor jeg før i tiden lavede dem vildt lange, urealistiske og uoverskuelige.

Jeg fandt på flere og flere ting, som jeg skulle huske og skrev dem på min seddel og det endte med at jeg blev frustreret over aldrig at komme i mål.

Som jeg har fortalt, er vi i gang med at få nyt køkken og bad.

Det lyder ikke af så meget, men nu kan vi se, mere end før, at der trænges til at blive malet i stuen og for den sags skyld i resten af huset.

Vi har fået sat to nye radiatorer op i stuen og det betyder nye rør, som skal males og det at male, er jeg vildt dårlig til.

Jeg er så dårlig til at male, at jeg stort set aldrig har malet herhjemme og når man ikke øver sig, bliver man jo aldrig bedre, så jeg har taget mig selv i nakken og gjort mit bedste og selvom jeg ikke er 100% tilfreds, så kan jeg leve med resultatet af det første færdige stykke arbejde.

Vi har levet med at væggene burde males i rigtig mange år, men nu går den altså bare ikke længere.

Loftet i badeværelse blev gjort færdig i dag og når møblementet til badeværelset kommer i næste uge, kan vi forhåbentligt gøre det færdigt og gå videre.

Vi skal have lagt nyt gulv i hele overetagen, men det bliver først i næste måned.

Jeg håber at der kommer luft og huller nok i projekt “hus-renovering” at vi kan komme i hytten meget, meget snart.

Før:

Indtil videre:

Vi ved endnu ikke, hvad vi stiller op med trappetrinnene. Lakken er beskidt og meget grim, så et eller andet skal gøres, men vi ved endnu ikke hvad.

Før:

Indtil videre:

Som du kan se, manger vi  de sidste ting, såsom afslutninger på gulvet, men eftersom vi skal have nyt gulv, lader vi det stå lidt.

Det er desværre ikke meget håndarbejde jeg får lavet.

Det skyldes ikke så meget arbejdspresset i hjemmet som den albue, som gør mere og mere ondt, selvom jeg forsøger at skåne den så meget som overhovedet muligt.

Jeg skal til læge på fredag og jeg håber at der kan gøres et eller andet, for det gør faktisk så ondt nu, at jeg har svært ved at falde i søvn, hvis armen ligger forkert og om morgenen gør det så ondt, når jeg skal have rettet albuen ud igen.

Om dagen smører jeg med smertestillende og indimellem tager jeg også smertestillende oveni for at kunne bruge armen bare lidt.

Fortsætter det bare lidt mere, bliver jeg rigtig venstre-håndet og hvis jeg selv må sige det, er jeg blevet ret god til at bruge venstre hånd/arm, men det går jo ikke i længden.

 

Og forresten vil jeg da også lige fortælle, at jeg er blevet interviewet og kommet i dette magasin, som du kan læse den digitale udgave af her:http://issuu.com/greenlandtoday/docs/greenland_today_no._24

Jeg forestiller mig, at de har manglet interessante personligheder og i mangel på bedre, har lavet en artikel om mig, tihi..