Men den må da komme,–den der feriestemning!

Jeg har lidt svært ved at komme i ferie-stemning, selvom jeg ikke har lavet alverden siden i onsdags.

 

At lave ingenting (fornuftigt) udløser ikke nødvendigvis en ferie-stemning indeni.

 

Det føles hele tiden, som om der er noget, som skal nåes og det er der jo i virkeligheden også; for der er en ferie-kuffert, der skal pakkes, nogle planter, der skal flyttes hjemmefra, en kat, som skal i pleje, et køkken der skal pakkes helt ned og væk akkurat ligesom badeværelset skal tømmes inden vi letter mandag formiddag.

Vi skal forhåbentlig have tømrere gående i huset hele sommeren og de skulle gerne udskifte og være færdige med et nyt køkken og et nyt badeværelse inden vi kommer tilbage fra ferien.

Lige nu er jeg vildt pessimistisk mht at de når i mål. Bare det at overholde et møde-tidspunkt er svært nok for dem og så er det at jeg bliver skeptisk, men man skal jo komme tvivlen folk til gode, så jeg væbner mig med en tålmodighed, som jeg praktisk talt ikke besidder.

 

Jeg er ved at komme lidt ovenpå igen og være tilbage i normal-stemning ovenpå Lauras dimenssion.

Måske er det alderen eller måske er jeg bare så ferietrængende, at mine følelser sidder så langt ude på huden, men det var en stor dag for mig, at se min ældste datter få de papirer, som hun har arbejdet målbevidst for, i tre år.

Hun har nemlig været meget målbevidst og arbejdet for at få så fine papirer som overhovedet muligt og det lykkedes hende.

 

At hun har fået sine eksamenspapirer, har dog ikke sænket farten hos hende.

Hun skal spille med sit band ude på et af værtshusene i aften og i morgen aften og jeg er spændt på at opleve hende, når hun når frem til tirsdag og der kun er ferie at tage sig af.

Hun har haft vildt travlt med alt muligt og vi har forsøgt, at få hende til at sænke tempoet.. bare en anelse, men ud over sit arbejde, har hun jo så mange interesser, som optager hende, så der må givetvis komme en vacuum-følelse, når hun lander i Danmark og hun kun skal tænke på at slappe af.

 

 

 

https://video-bru2-1.xx.fbcdn.net/hvideo-xpt1/v/t42.1790-2/11658405_10204575154204982_7532318_n.mp4?rl=633&vabr=352&oh=09bff491a7621fa0b31a3eb90da30952&oe=559853DD

Næste år på denne tid, er det Sara, som forhåbentligt går rundt med en hvid kasket med blå kant. Lige nu går hun dog rundt og er glad og stolt på Lauras vegne.

 

 

 

Jeg har forsøgt at strikke lidt til trods for min albue.

Jeg savner virkelig at strikke, at sidde med noget mellem hænderne og producere noget.

 

Der er blevet taget meget hensyn til ,at albuen ikke er som den plejer.

Der er blevet taget nogle lange pauser og jeg har strikket med en god strikkepind i en anden størrelse ( under 4) og der er investeret i en albue-“bind”/støtte.

Jeg har smurt albuen med Bio-force og jeg har lavet nogle udstrækningsøvelser, samt forsøgt at massere på tværs af armen.

Mit strikketøj er mirakuløst blevet færdigt og ligger nu nede i vaskemaskinen og bliver centrifugeret.

Jeg er spændt på det færdige resultat og når det engang er tørt, slipper du ikke for at se det.