Pral-bønner

Hvor kom jeg i grunden til??

Altså jo, jeg har jo fået ferie.

Ferie fra mit lønnede arbejde, men jeg har ligget vandret i over en uge, for der var rigtigt mange ting, som skulle gøres, klares og ordnes inden jeg sådan rigtig kan sige, at jeg har ferie.

 

 

Det aller-allervigtigste har været at Laura er blevet student.

Hun fik huen på i onsdags d. 24. juni.

 

Jeg er een af de meget udskældte mødre, som har pralet vidt og bredt over min datters helt vildt flotte karakterer.

 

Overalt, hvor jeg har været på nettet, er vi, de pralende mødre, en udskældt gruppe.

Men ved du hvad?

Jeg vil have lov til at prale over min datters tårnhøje gennemsnit. Og får jeg ikke lov, så gør jeg det alligevel!

Jeg ved, hvad det har kostet af tid og energi.

Det har måske ikke været så meget på trods af, men på grund af, men i vore dage, skal det vist helst hedde sig: “ .. på trods af.”

 

Godt nok kommer min datter let til viden og indsigt, men jeg ved at hun har givet så ufatteligt meget til klassen, når der skulle arrangeres både det ene og det andet af både det sjove og det kedelige.

Hun har knoklet røven ud af bukserne og hun har gjort sig umage, både med sine opgaver og med de sociale arrangementer.

 

 

Og tro mig!

Der har været meget!

Og der er stadig en hel del.

Udover det tårnhøje gennemsnit, kunne jeg også bryste mig af, at jeg har en ufattelig hjælpsom datter, som ligger vandret i luften for at få de grupper hun nu er i, til at lykkedes.

Hun er et rummeligt menneske, som man holder af fra det øjeblik, man møder hende.

Og det er det, som dog tæller allermest og allerhøjest i min verden, men jeg kræver af mine børn, at de yder det bedste de kan, hvor de nu er og samvittighedsfuldt påtager sig de opgaver, som de bliver stillet.

Jeg har aldrig været tilhænger af, at hylde middelmådigheden.

Jeg hylder flid og pligtopfyldenhed.

Jeg hylder dem, som sætter sig et mål og som når deres mål, for det kræver fokus, koncentration og meget ofte afsavn af noget andet.

Jeg har stor beundring for folk, som når deres mål, for jeg ved, hvor svært det er.

Laura satte sig nogle mål og hun nåede det allerfleste.

 

Det er muligt at det kunne gøres bedre, men sålænge man gør det bedste man kan, kan ingen kræve mere af en.

 

 

Ferien startede for mit vedkommende sidste fredag (d.19/06) og jeg gjorde rent rundt om huset.

 

Der var rigtig, rigtig meget.

 

Og så gik jeg i gang med at arrangere kaffemik/åbent hus til, når Laura skulle have huen på.

Huset indvendigt skulle også gøres klar, der skulle handles ind og så skulle der bages og laves mad.

Da hun fik huen på kl 11 stod vi naturligvis allesammen nede på skolen og så hende kom ud.

Det blev en lang og dejlig dag, hvor der kom mellem 50-65 mennesker til fiskesuppe med hjemmebagte flutes, sushi, rensdyrsteg, 7 forskellige kager og naturligvis kaffe/te.

Laura var hjemme og Laura var ude. Laura var overalt.. sådan som hun nu engang altid er.

 

Der blev kørt bus rundt i byen og om aftenen kom alle hendes klassekammerater og holdt fest hjemme i vores hus, hvor vi sov i min far og mors hus.

Det føles som nogle ualmindeligt lange dage.

Der er sket så meget og ingen af os er endnu stoppet op og har trukket vejret.. eller jo.

Vi gik i biografen og så Jurasic World og så sejlede Jan og jeg så op i hytten med en dunk maling.

Vi fik lagt udhalet nødtørftigt ud og kl. blev 2 om natten inden vi kunne gå helt til ro.

Jeg sov uroligt og vågnede hvert og hvert-andet øjeblik.

Det bliver man altså ikke helt udhvilet af, skulle jeg hilse og sige.

 

Om morgenen, da vi begyndte at gøre klar til at male, opdagede vi, at alle vores stiger var væk.

Nogen må have tyvstjålet dem, for de er ikke at se nogen steder. Hverken oppe ved hytten eller herhjemme, kunne vi konstatere, da vi kom hjem.

Øv og så måtte vi pakke malingen sammen igen.

 

Siden vi byggede hytten, har alle træstumper, brædder og plader ligget i to meget store bunker bag hytten, pakket ind i presseninger og de har pint mit øje, så jeg kravlede under hytten og fik Jan til at lægge det hele sådan at jeg kunne nå det.

Nu er det fint stavlet sammen under hytten, beskyttet og gemt af vejen.

Det lettede at få det gjort.

Jeg kan ikke så godt med uroden, rod og skidt.

 

 

Der var en solid fjordvind, så vi måtte vente med at sejle hjem til vinden havde lagt sig og jeg brugte så ventetiden på at sove tungt og tiltrængt.

Der blev drømt lange, indviklede, snørklede, urolige drømme, hvor der hverken var hoved eller hale, men der blev vist ryddet op derinde under hjerneskallen.

Der var lidt mere ro på i drømmen i nat…

Nu fik jeg ikke sejlet nok hverken i sidste uge eller denne uge og da jeg jo ikke var træt, tog jeg ud og sejle i nat sammen med Daniel.

Havet var blankt som et spejl og midnatsolen glimtede.

Vi hyggede os og det var for mit vedkommende tiltrængt.

Skuldrene kom næsten ned i normal-position og vejrtrækningen blev sænket en anelse..

 

Nu skulle man tro, at jeg ville sove rigtig godt efter et par dage ude i den friske luft, men desværre sover jeg ikke så godt for tiden.

Måske er det alle de ting, som stadig skal nåes, som forstyrrer i underbevidstheden sammen med den dumme albue, der stadig gør ondt.

Heldigvis skal jeg ikke på arbejde foreløbig og jeg er fløjtende ligeglad med om nogen mener, at det er forkert at prale af sine børn!

Jeg er så stolt over mine børn.

Jeg behøver ikke sammenligne dem, hverken med hinanden eller med andres børn.

De er mine alle tre og de er gode til hver deres.

Jeg er stolt over, at jeg har været med til at forme dem til de mennesker, som de nu engang er og når de gør noget godt; det være sig at klare al familiens tøjvask, tage kørekort, hjælpe til hjemme, gennemføre en mekanikeruddannelse, passe deres fritidsjob flot, lære en ny sportsgren eller få tårnhøjt karakter-gennemsnit til studenter-eksamen, så vil jeg prale, som kun en stolt mor kan prale.

 

Der er lidt over en uge til vi rejser og inden da, skal vi lige nå at komme til dimension for Laura, tømme vores køkken fuldstændigt, så håndværkerne kan sætte et nyt op, rydde hele vores bad/toilet, så vi kan få et nyt med gulvvarme og nye vægge/gulve og mon ikke jeg kan nå at prale et par gange mere af min helt egen Laura, som har klaret sig så flot og godt?