Jeg ville gerne have fotograferet at tidevandet løftede isen op og ned, men mit kamera drillede og der gik tid med at få det til at fungere.
Jeg havde også glemt at stille indstillingerne til manuelt (det stod på blænde-prioriteret) og alle mulige småting, men man kan da se, at lyset svinder og det slutter kl 21.53, hvor der stadig er en del lys og alt bliver indsvøbt i de sidste rester af den blå time.. men den der med isen, som løfter sig og sænker sig; det må vente.
Jeg håbede på nordlys som baggrund til billedet af hytten, men det forsvandt, da jeg nåede ned på fjord-isen, men fornemmer du alligevel hyggen i hytten og nattens stilhed?
Da jeg havde ventet længe nok nede på isen i det stille mørke under de mange millioner af tyste stjerner, foldede jeg mit stativ sammen og hængte mit kamera om halsen igen og trissede op i varmen og hyggen og ud af vinduet kunne jeg så konstatere, at nordlyset blafrede med sine grønne fingre hen over nattehimlen.. jeg havde sat mig mageligt og tungt i stolen med en varm kop, grøn te og gad ikke trække i overtræksbukserne og dunjakken, så jeg åbnede vinduet og tog et billede af fjorden.
Hele dagen havde jeg siddet ude på terassen
og nydt det gode vejr, den høje himmel og den bragende sol.
Der kørte mange hundeslæder forbi; både op og ned
og der kom folk forbi på snescootere enten på vej ind i den næste fjord eller på vej hjem og de var næsten alle henne og hilse på og ønske god påske, men sent på eftermiddagen blev der stille.. fuldstændigt stille.
Jeg havde medbragt en kjole, som jeg strikkede sidste år, men som jeg alligevel ikke var helt tilfreds med og som jeg derfor havde trævlet halvvejs op. Den blev strikket om og bedre og indimellem lagde jeg det hele fra mig og kikkede ud i natten.
Jan og jeg nød stilheden sammen.
Det er ikke alle, som bare kan sidde stille og nyde fraværet af lyde.
Mange føler at der skal siges noget og helst meget, -at der skal sættes ord på det oplevede både her og nu og gerne bagefter.
Nogle bliver vist forlegne over fraværet af ord og lyde og skal komme med lyde, som skal tilkendegive at de nyder stilheden.. og bryder den ved at sige lyde.
Jeg nyder ikke bare stilheden, men også at Jan nyder at nyde den sammen med mig.
Dét er ikke alle, som kan eller vil det.
Jeg har også nydt, at vi kun har været os. Ingen at tage sig af..udover os selv og hinanden.
(hæ.. og så skulle jeg lige høre en enkelt sang, som kører rundt inde i hovedet på mig)
(mobilfoto/panorama: min udsigt, da jeg sad op af hytten og kiggede ud på fjorden. Du kan klikke det større for stort format)
Børnene er omsider blevet så store, at de kan tage vare på sig selv.
At de ikke længere er børn, men selvstændige unge mennesker og Jan og jeg kan omsider komme ud og bare være os to.
Det gør en forskel kun at skulle tænke på os.
Der er ikke så mange hensyn, der skal tages og ikke så mange, hvis behov, der skal tilfredsstilles.
Vi har nydt disse påskedage, som føles som et nyt kapitel i vores liv.
Jeg håber naturligvis på flere kapitler, men jeg håber også, at vores børn indimellem vil med os og nyde.
Det har været en fantastisk påske med godt vejr og fin stemning og jeg håber, at I har haft en lige så god påske som mig.
I morgen står den på almindelig hverdag med arbejde, tøjvask og alt hvad hverdage nu indeholder.
Hav en god tirsdag.
(mobilfoto fra turen hjem i dag)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.