Som du nok har bemærket, er der ikke meget strik på bloggen for tiden.. faktisk er der ingenting.
Jeg har ikke strikket i meget lang tid og det skyldes ikke at jeg mangler noget at strikke på.
Nææh, næsten tværtimod, men de sidste par måneder har jeg haft krise med hensyn til mine strikkepinde.
Jeg vil noget andet, men ved ikke helt lige, hvad det er.. måske jeg bare vil have strikket den sweater færdig, som ligger og venter og venter?
Siden i går har jeg ligget i min seng med ondt i alle led, kæmpe-hovedpine og en øm og svidende hals.
Faktisk startede jeg i fredags med at styrte hjem fra arbejdet, så jeg kunne kaste op i mit eget toilet.
Resten af weekenden gik fint, hvor der kun antydninger af kvalme, som kunne holdes væk og nede, men i mandags lagde jeg så ud med at komme 10 minutter for sent, da jeg på vej ud af døren til arbejde, måtte vende om og kaste op.
Der florerer noget i byen, så jeg er ikke ene om at vende vrangen ud af min mavesæk. Heldigvis er der ikke mere på den front, men i går morges vågnede jeg så med ømme led, ømme muskler, øm hals, ondt i hovedet og absolut ingen energi.
Jeg føler mig som et sølle skvat.
I går sov jeg. Bare sov og sov og sov.
Jan tog til Nuuk i går, så mine piger måtte mere eller mindre klare både sig selv og mig og jeg er glad for at Laura har kørekort og derfor kunne køre ud og handle for mig i går.
I morges meldte jeg mig syg igen.
Så Laura må køre for mig igen og vi må i fællesskab få tingene til at køre.
Energien rækker lige til at jeg kan komme ud i køkkenet og brygge mig noget kamillete og kigge på katten, som holder mig med stille selskab.
Jeg trisser ind i min seng igen og håber at det kan soves væk.
Om ikke andet er det det eneste jeg har energi til: at sove.
Lige om lidt er jeg frisk igen og så vil jeg hanke op i mig selv og få færdiggjort den sweater, som ikke strikker sig selv og som dræner min strikkelyst (og det er en sweater, som er bestilt af en veninde, så den skal være færdig) og måske glæden ved at strikke, vender tilbage?
Sikken en sød kat du har, den nyder sikkert at du er hjemme,
SvarSletGod bedring. Strikkelysten skal nok komme igen. :)
Det er nemlig en sød, venlig og kærlig kat, som Sara skaffede til huse for godt et år siden og tak for dit "god-bedring"s ønske. Jeg bedres langsomt
SletElsker de billeder af din kat, hvor er den smuk at se på.
SvarSletStrikkelysten, den skal nok vende tilbage. Jeg kender godt det med bestillingsopgaver. De kan være slemme!
Strikning er noget, man (jeg) skal gøre af lyst.
Jeg kæmper med strikkelysten, men jeg VIL være færdig med bestillings-sweateren, så den ikke længere tynger min strikkeglæde :-)
SletJa, jeg tvangs strikker i hvert fald ikke!
SvarSletGod bedring.
Det gør jeg heldigvis heller ikke så tit og tak
Slet