En fantastisk weekend i fantastiske farver i fantastisk selskab

Hov, får jeg lyst til at udbryde; for tiden forsvandt pludseligt mellem gøremål, pligter og fornøjelser.

Tiden blev også brugt til at påbegynde mit arbejde efter min erstatningsferie, som brat sluttede i tirsdags.. måske var det ikke så brat, som jeg føler det, for jeg har jo hele tiden vidst, at den gik til og med tirsdag, men jeg havde lige vænnet mig mageligt til at gå hjemme og gøre nøjagtig som jeg lystede.

Det var dog rart at komme tilbage til eleverne og føle at jeg havde været savnet og at min tilbagekomst var velkommen.

Jeg nåede at få plukket de ryper, som Jan skød i sidste uge og i onsdags skulle enten Jan eller jeg sejle een af vores venner ind i bunden af fjorden.

 

Vores ven har en hytte derinde.

Den har været hans forældre, men hans far er for længst borte og vores vens båd ligger i en anden by, men lysten og trangen til at komme derind på jagt, til stilhed og til natur havde fået ham til at bede om fri fra arbejdet torsdag og fredag og i torsdag kunne jeg så sejle ham helt ind i bunden af fjorden.

Det var underligt at sejle forbi vores hytte.. bare sejle forbi, men det var også hyggeligt at komme helt ind i fjorden.

Det er over et årti siden jeg sidst har været derinde om sommeren, så det var et hyggeligt gensyn.

Jeg satte vores ven af og sejlede hjemad igen.

 

Vejrudsigten var god om torsdagen. 

Den var god for hele weekenden og den kommende uge, men fredag morgen havde vejrguderne allerede ombestemt sig og prægede fredagen med kraftig østenvind og lovning på nordenvind med 14 mtr/sek. fra lørdag middag og frem til mandag, så vi kom lidt i tvivl om vi skulle blive hjemme eller sejle i hytten.

Vi havde handlet mad ind til weekend i hytten og havde til og med investeret i en tyk skumgummimadras, som vi ville lægge ovenpå den hårde futon-madras, som vi sover (sov) på, når vi er i hytten, så beslutningen var i grunden ikke så svær at tage.

Det var et orgie af farver at komme ind til.

Fjeldet stod, som i brand med de gyldne, brændte farver og fjeldene spejlede sig i det blanke fjordvand. Det er utroligt så forskelligt vejret kan være inde i byen og inde i fjorden.

Vi lavede sen aftensmad, lod roen sænke sig over os,i takt med at dagslyset forsvandt, hyggede os i stearinlysenes skær og gik så tidligt i seng, hvor vi kunne konstatere at skummadrassen ovenpå futon-madrassen var en rigtig god idé.

Vi vågnede naturligt i takt med at lyset brød gennem mørket og overtog dagen.

Vi drak skoldhed kaffe, spiste morgenmad, hyggede os i stilheden og det smukke vejr og besluttede os for at gå op i fjeldet en tur.

Ude i fjorden lå en is-lom og sang en to-tonesang og bød dagen velkommen.

Der er faldet sne. Det har jeg allerede sukket, brokket og klaget mig over, men selvom der ligger en smule sne, kan jeg jo godt gå mig en tur op og se på både den og udsigten, så med Jan i hånden gik vi op i sneen.

På vej op sad en falk og skreg efter os.

Den skældte ud og den gjorde det både længe og meget insisterende, så det endte med at vi gik op, for at se, hvad det var den havde at brokke sig over.

Den havde fanget en rype og enten var den bange for at vi ville tage den fra den eller måske var den træt af at plukke den??

Da den lettede fordi vi nærmede os, kom en anden falk og stjal dens rype, så nu havde den da for alvor noget at brokke sig over, hvad den så også gjorde.

(Det hvide er rype-fjer)

Vi gik videre op..

Isen/sneen var meget larmende, iset og nogle steder svær at gå i/på, men vi nød den friske, skarpe luft, nød hinandens selskab og sad længe mange steder og så på udsigten.

Vi havde dagen for os, skulle ingenting nå, havde ingenting for og skulle bare nyde nuet, hvad vi så gjorde.

 

Da vi mente, at vi havde fået luft nok og se på sten, sne og udsigt nok, trissede vi nedad, mens vi nød efterårets smukke fjeldfarver

Der skal ingen tvivl være om, at jeg elsker efterårets farver

Da vi kom ind i hytten kunne vi igen nyde, at vi absolut ingenting skulle og ingen planer havde, så vi lagde os og blundede lidt i solens stråler, der fandt vej ind gennem vinduerne

og vi spiste aftensmad og nød de sidste solstråler, der forsvandt ned bag fjeldet

og mørket faldt på

og der var lige akkurat strøm nok på det lille kamera, som vi havde medbragt til at jeg kunne fotografere nordlyset, som hvirvlede rundt mellem nattens stjerner

og vi kunne gå i seng, naturligt trætte efter dagens mange mundfulde frisk luft.

Fjorden så rigtig fin ud i morges, da vi sejlede hjemda, men da vi nåede ud af den, var havet råt og uvenligt.. ikke værre end, at det var fint indenskærs og vi kom tørre hjem.

(Der var ikke mere strøm på kameraet, men mobilen blev fundet op ad lommen)

og nu kl knap 22, hyler en meget hidsig vind udenfor, ryster huset og larmer rundt om hjørnerne. Jeg kan høre at vores altandør ikke slutter helt tæt,- for vinden forsøger sig med nogle svage fløjt ind i stuen og jeg takker for at vi kom hjem inden vinden fik fat.

(Jan fik hentet vores ven inde i bunden af fjorden efter kl 12 og det havde været råt og uvenligt farvand at sejle i)

 

Du får de sidste mange billeder uden kronologisk rækkefølge, så du måske kan fornemme, at Jan og jeg har haft en fantastisk dejlig weekend i hinandens selskab, hvor vi har nydt både hianden, livet, den friske luft, de flotte farver, naturen og nuet

 

SE! Så lange ben har jeg i virkeligheden tihihihihi