Der har været tåget i går aftes. Og koldt, har der også været, så vi har siddet hjemme bag nedrullede persienner og varmet sofaen, mens vi så lidt spredt tv.
Jeg har siddet og strikket lidt modstræbende på min skuldervarmer
.. modstræbende, fordi det vist ikke helt bliver, som jeg har forestillet mig og især fordi jeg skal igang med en cardigan til yngste-tøsen. (og så er der forøvrigt tre fejl i, som piner mit øje/ordenssans)
Det går rigtig godt med mit bækken, så rastløsheden rør også (kraftigt) på sig og det der med at sidde stille eller forholde mig i ro, går ikke helt så godt, som det burde.
Det er Jan, som har malet næsten hele huset og været flittig, mens jeg har vraltet rundt og nu vralter jeg så ikke så meget mere, men stadig Jan, som laver det meste.
I formiddags sad min Jan dog lige så roligt, -slappede af og drak kaffe med sin bror.
Så kunne jeg drysse ud på den stadig kolde altan, hvor tågen ikke helt havde sluppet sit kolde favntag og til og med havde hængt nogle af sine dug-dråber til tørre på min/vores tørresnor uden at have dårlig samvittighed over intet at lave.
Det så sjovt ud med de bittebittebitte små dråber, så jeg måtte jo forsøge at fange dem med kameraet
Jeg har forsøgt at tage mig selv i nakken og medbringe mit kamera lidt oftere, så det ikke ruster helt sammen (og min mobil helt bryder sammen), så jeg havde det også med i forgårs, hvor der var en lille mini-koncert i Taseraliks café
Der blev spillet både jazz og klassisk og lidt derimellem og hvad der var sjovest, var dog at se de små drenge, som oprindeligt kom ind for at få et glas vand, blev fanget af musikken og blev hængende.
Jan tog så forøvrigt musikerne med ud og sejle dagen efter,
da Laura har været på stryger-skole hos dem (ikke stryge-tøj-skole.. desværre, men stryger-instrument-skole)
De havde en god og dejlig tur.
Nu er solen brudt igennem tågen og nordenvinden har blæst den væk. Fjorden mod syd ser næsten tilforladelig ud, så enten griber jeg cardigan-garnet eller starter jollen op…
Wong Wai:
SvarSletTusind millioner af tak for "kigget" ;-)
Super hamrende flotte dråber :-)
God ferie til dig og dine :-)