Sommerferiestart i dårligt vejr

Min sommerferie startede i onsdags og i år er den mere end tiltrængt.

Eleverne gik på sommerferie i fredags og lærerne havde nogle planlægningsdage i mandags og tirsdags. Jeg knoklede i mandags, kun for at opdage dagen efter, at alt, hvad jeg havde skrevet, ikke var blevet gemt.

Jeg forsøgte efter bedste evne at skrive det om og fortsætte med det, som hele tiden var planen, at jeg skulle lave om tirsdagen, men jeg kan mærke på mig selv, at jeg må se på det igen i løbet af sommeren og inden d. 1. august, hvor al vores planlægning skal være færdiggjort og “offentligtgjort”.

Jeg var pænt meget træt af mig selv om tirsdagen og luften gik af ballonen med et dybt suk.

Nå, men det er så ikke værre end at jeg bare skal hanke op i mig selv igen, tage mig sammen og få smurt lidt knofedt på de rigtige steder, for at komme i mål.

 

Jeg var i et ærinde i de gamle blokke i går.

Jeg er vokset op i blokken næsten ved siden af og har næsten hele min barndom haft denne udsigt udover Ulkebugten.

Det vil sige; de år, hvor vi boede her, for noget af tiden boede og voksede jeg også op i Nuuk, hvor udsigten var en anden.

Da jeg trådte ind i opgangen, genkendte jeg lugten.

Den er ikke god, men ikke desto mindre, bragte den en masse minder med sig.

Mens jeg stod og ventede på svalegangen

væltede hengemte minder frem.

Det er pudsigt, som lugte/dufte kan bringe en tilbage i tid og sted.

Vejen, både den nede i Ulke-bugten og den bag blokkene, fandtes ikke i min barndom og jeg skulle bare lukke øjnene et øjeblik, før jeg var tilbage i 70-erne med kassebukser, lange fletninger, annorak, træskostøvler og mini-cykel.

Alle billederne er taget med min mobiltelefon, så kvaliteten er så derefter.

I snart 2 uger har jeg døjet med min ryg.

Faktisk er det to forskellige ting, som jeg døjer med; den ene er en ret stor myose/knude under mit højre skulderblad. Den er faktisk så stor, at man kan se den gennem tøjet. Jeg har haft den i 10-15 år og det er blevet langsomt værre og værre.

I fredags var jeg til massage hos en fysioterapeut, som mente at det var et ribben, som sad skævt.

Måske havde jeg slået mig voldsomt på et tidspunkt og ribbenet var slået skævt, så kroppen prøvede at “rette op/kompensere”.

Hun mente godt, at hun kunne gøre noget for den, men mens jeg lå der, med ondt og ondt og ondt, syntes jeg ikke lige, at det lød særligt tiltalende at skulle rettes op på nogen måde, så jeg frabad mig det og vil vente til næste gang.

Mine rygsmerter.. de nye altså, stammer helt nede fra lænden af og måske hænger det lidt sammen alligevel?

Det har ihvertfald gjort meget, meget ondt.

Jeg har fået en stor pose smertestillende piller fra sygehuset og jeg hænger sammen i det daglige uden for meget kværulering, men jeg kan mærke at jeg skal gøre noget seriøst ved skavankerne før de tager fuldstændigt overhånd.

I det daglige er jeg alt for god til at ignorere signaler/smerter og når jeg så har ignoreret og overhørt længe nok, giver det bagslag.

Jeg har tiden nu og overskuddet kommer jo forhåbentligt sammen med feriedagene, hvor jeg kan sove længe, være længe oppe, lave ingenting og alting  og bedst af alt, så skal jeg i hytten i tide og utide lige så snart vejret igen vil vise sit glade ansigt.

Lige nu viser det tænder med hård blæst, store bølger,

rå-kulde og regn, så vi skal ingen steder, så tiden går med at spise sortebærtærter (og valnøddetærter) med kold vanilie-is, passe på ikke at lave for mange forkerte bevægelser, strikke og for Jans vedkommende se fodbold i fjernsynet.