Der er billeder af en død isbjørn længere nede i indlægget, så hvis du ikke bryder dig om det, så spring dette indlæg over!!
Eftermiddags-slædetur
Da arbejdsdagen var omme, hentede jeg Jan på hans arbejde.
Vi havde aftalt, at vi ville ud og køre en hurtig slædetur, men Spejdersøen er ved at være sø igen, men var en lille smule lunkne ved tanken om, at hundene måske ville køre ud i de store pytter.
Ikke så meget at vi ville synke til bunds, for det er overfladevand, men bliver man våd i starten af en slædetur, bliver det en lang tur med vådt tøj.
Vi fik i fællesskab dirigeret hundene udenom alt det våde og kom afsted.
Selvom solen skinnede var der isnende koldt, for nordenvinden blæste.
Der var bid i luften og selvom tøjet var tørt, havde jeg fået for lidt på og endte med at blive småkold alligevel.
Vi havde en dejlig tur ud til “Ufo-en”/”Majoriaq”.
Tre store hav-ørne svævede majestætisk over vore hoveder i noget som kunne ligne en stille, erotisk tango og stilheden omfavnede både os og hundene.
Back to basics
Jeg er så glad for at være tilbage til, hvor Jan og jeg startede.
Vores første år sammen, kørte vi slæde hele tiden, altid og hver gang vi kunne komme afsted med det.
Vi var udenfor hvert eneste ledige minut og var vi tvunget til at være inde, brugte vi indetiden på at planlægge vores næste tur ude.
Det er vores fælles interesse og ikke at vi nogensinde har glemt det, men det har været svært at få passet ind i hverdagen med små børn og med det liv, som fulgte med et.
Vi er ved at finde tilbage og jeg nyder det så meget.
Om foråret, når slædesæsonen er ovre og jollen er kommet i vandet, er det sejlladsen, som vi bruger tid på og jeg glæder mig også allerede til hyttelivet til sommer og til efteråret.
Lige nu er det hundeslædeturene… Der er så mange muligheder, så det er bare om at få dem benyttet.
Vi så kun een slæde og det var Jesper..ellers havde vi det hele for os selv.
Kæledyret
Hjemme igen kunne jeg endnu engang konstatere at vores kæledyr
lever op til sine forpligtelser som K Æ L E-dyr.
Der bliver kælet, krammet og kærligheden er tydeligvis gengældt.
Vildfaren isbjørn
Der blev blundet
arm i arm inden aftensmaden og da jeg havde sat mig til rette foran computeren for at se billederne fra slædeturen, åbnede jeg facebook, som var overstrømmet af informationer om, at der gik en isbjørn ude omkring lufthavnen.
Jeg smækkede låget i på den bærbare, greb mit kamera og så var vi afsted igen.
Jeg overdriver ikke, når jeg skriver at der nok holdt omkring 100 biler/4-500 mennesker, hvilket er mange her i byen, derudaf, men politiet fik gennet os allesammen væk, da bjørnen var meget tæt på.
Den blev naturligvis skudt, for der er ikke nogen umiddelbare steder at genne den hen og det er ikke så smart at have en sulten isbjørn gående indenfor by-grænsen.
Vi kørte, ligesom alle de andre,
ned på havnen, hvor bjørnen ville blive landet og der var kæmpestor trængsel omkring den kran, hvor den ville blive hejst op fra jollen og på land.
Nu er klokken rigtig, rigtig mange.
Det har været en begivenhedsrig dag og i morgen venter der mig en arbejdsdag, som skal foregå udenfor.. hele dagen, så mon ikke det er bedre, at jeg smutter ind under dynen?
Det blev ikke i dag, at jeg fik strikket uendeligt mange pinde på det lyserøde baby-svøb (“det hele kongerige”), som jeg ellers havde planlagt, men der er en dag igen i morgen..
Hav en god onsdag
Flotte billeder som sædvanlig. Tak for det.
SvarSletJa, men en isbjørn i byen kan man selvfølgelig ikke have.
Dejlige billeder du tager, Ivalo :-) Tak fordi du deler dem med os!
SvarSletTrist at se det stolte dyr hænge slapt ned fra en krog - men det kan nok ikke være anderledes, når den bevæger sig ind på beboet territorium...
Hilsen fra Anne-Mette (som er så heldig at skulle rejse til Sisimiut på fredag :-)