.. men vi har næsten ingen kæledyr

Jeg har ellers aldrig opfattet mig selv som een, der har kæledyr, men faktum er, at vi har en fugl.

Og en kat.

Og 12 slædehunde. Og nej, de er ikke ligefrem kæledyr, men alligevel.

I en lang periode havde vi akvariefisk, men det har vi ikke mere.

 

Fuglen har vi efterhånden haft i tre år.

Han påstår, at han har både flyveskræk og højdeskræk og at det er derfor, at han ikke kan flyve.

Han mangler næsten alle sine halefjer.

Det har han altid gjort.

Han siger selv, at det er moderne uden, men jeg tror nu snarere at måske er en detalje, som plager ham og piner hans forfængelighed.

Han har mistet sin røde plet i panden. Han siger at det er er primitivt med en rød plet i panden og at det kun er visse typer, som har sådan een.. hvad han så end mener med “visse typer”???

 

Olsen har startet sin ude-sæson.

Når solen skinner og der ikke blæser for meget, kommer han ud på altanen, hvor han får lidt frisk luft.

Jeg tror, at han nyder det.

Han har allerede fået sig en ven, som han adskillige gange har inviteret til at spise hos sig (af de frø, som jeg lægger ud til hans gæster), men om det er generthed eller almindelig reserveret-hed, som gør, at han holder lidt afstand.

 

Kæledyret lever stadig op til sine forpligtelser og lader sig kæle af alle, men især af Sara.

Og Jan.

Og Laura.

Og mig.

Jeg ved, ikke om andre katte er så ufatteligt tålmodige, langmodige og eftergivende.

 

Saras kat er.. og hun kommer når Sara kalder og apporterer, når vi kaster hendes helt eget viskelæder ud i gangen.

Hver aften, når Jan smider sig i sofaen for at se tv-avisen og sporten, lusker hun stille op og lægger sig hos ham.

Nå, men jeg må hellere tage over i sofaen og gen-erobre min plads hos Jan inden katten får alt for mange ejerfornemmelser over ham.