Jeg er så glad for tiden.
Ikke bare almindeligt glad, men glad helt ind i hjerteroden, hvor glæde bliver gemt og opbevaret.
Jeg er mest glad fordi jeg har været med ude og køre hundeslæde flere gange indenfor kort tid og jeg føler, at jeg er tilbage til det sted indeni, hvor jeg fandt den uberørte glæde.
Jeg er ude og i den storslåede natur, som er lige omkring mig og som jeg er omgivet af og jeg gør det, som jeg er gladest for; nemlig at være omgivet af fredfyldt og dyb stilhed.
I vore dage, er der støj, baggrundstøj og larm konstant og hele tiden, og rigtig mange mennesker har glemt at værdsætte roen og krybe ind i stilheden, tømme hovedet helt for tanker og nyde. Bare nyde at være til og at være menneske.
At sidde på en slæde er ikke en helt stille fortagelse.
Faktisk kan du, hvis du lytter efter, høre mederne, der synger sange, når de glider over sneen og alt efter sneens konsistens og karakter, vil du kunne høre en forskellig sang hver gang du sætter dig op på slæden.
Du kan også høre hundene, som trækker vejret, poterne, der træder ned i sneen, ravnene, der skriger mellem fjeldene, sneen, der giver efter under slæden og dit eget åndedræt.
Det er så meget anderledes end at fx. at køre snescooter.. dét er nu også godt, men det er mere sjovt end det er fredgivende til sjælen at køre scooter.
Når jeg kører hundeslæde kommer jeg ind i næsten et meditativt flow; altså når jeg ikke lige skal ned ad bakker.
Jeg er så glad for tiden, for jeg har genfundet glæden og lysten til at komme med på Jans slæde.
I går kørte Jan, Sara og mig en kort tur ud til Benbrækkeren i det flotteste og smukkeste solskin.
Turen smagte af meget, meget mere, men han havde lovet sig væk til min mor i dag, så jeg plagede måske en lille smule om at komme med på min svogers slæde og han forbarmede sig over mig og tog mig med.
Dét er jeg så glad for. Lige om lidt er sneen væk og det gør ikke så meget for jeg glæder mig også til sejle-sæsonen, men lige nu ønsker jeg bare at komme med på så mange slædeture, som overhovedet muligt.
Det giver glæde til sjælen, som, uden at jeg har bemærket det, har tørstet efter komme ud mellem fjeldene, mærke solen på kinderne, luften i lungerne og den ro, som det giver at komme ud på en slæde.
Ikke een slædetur er ens med en anden.
Hver tur er unik.
Du har ca 6-15 levende væsener med dig, som mere eller mindre har deres egen vilje og rigtig mange ting kan ske undervejs, men når først hundene har fundet deres fælles rytme og slæde-mederne synger sin monotone sang mod sneen, så er det dyb glæde.
I dag turde jeg endda vende mig mod køreretningen ned ad en bakke og tage et billede, som jeg havde tænkt kunne være sjov at tage og jeg kunne vinke til min mor, min datter og min mand, som var på vej ud, da vi var på vej hjem.
Jeg er så glad for tiden.
Glad for livet lige her og nu og glad for de muligheder, som jeg har. Lige om lidt er mulighederne nogle andre og dem glæder jeg mig også til.
Billederne kommer lidt hulter til bulter og helt uden kronologi:
Dernede i det store, nærmest ingenting, ligger vores hytte:
Vil du have et 1.maj billede til computer-baggrund?
Du kan klikke billedet nedenunder større
Da vi var næsten hjemme, fløj en drone over vores hoveder og du kan se optagelserne her.
Jeg vinker til den/dig/jer
Og jeg er så glad for tiden over livet og mulighederne, solskinnet og den dejlige temperatur
Så smuk t; med smittende glæde indlagt.
SvarSletTak for turen.
Og jeg bliver rigtig glad af at læse dit indlæg og se dine smukke billeder. Tak søde Dorthe!
SvarSletSmukke, smukke billeder - de vækker genklang fra dengang. Og dine ord går lige derind, hvor glæden og stilheden går hånd i hånd. Tak for det! <3 Dorte H.
SvarSletVidunderligt at du er glad, Nu blev jeg så glad selv. Lykken er
SvarSletat glæde andre, og opleve glæde hos andre. En følelse af befrielse og fred i sjælen. Din kjole er meget smuk, sammen med dig.
Og tak for hundeslædeturen med Jan og Sara - det var bare dæjligt
SvarSletKH mor